Anders Grau er vejrvært på 'Sommervejret på DR2'. Her fortæller komikeren om, hvordan hans generthed var en en udfordring for ham.
Foto: PR

Anders Grau fra ‘Sommervejret på DR2’: ”Jeg var så genert, at jeg var ti år om at tage mig sammen til at blive komiker”

Anders Grau har hele sommeren fortalt historier om lyskesvamp og naboens dullede kæreste midt i 'Sommervejret på DR2'. Men faktisk var han næsten 30 år, før han turde blive komiker. Vi har mødt den sjove og tilbagelænede fynbo, der leger vejrvært.

For nogle dage siden tikkede der en mail ind til redaktionen på ’Sommervejret på DR2’. Den var adresseret til programmets vejrvært Anders Jørgensen fra en behjælpsom og lettere bekymret seer.

”Nu bliver det lidt personligt, men jeg sidder altså inde med noget viden, som jeg gerne vil give videre til dig, for jeg har selv haft problemer med lyskesvamp i mange år. Men på en udlandsrejse opdagede jeg Aloe vera, og det vil jeg anbefale dig at bruge”, lød det i mailen.

Lyskesvamp er noget, som Anders Jørgensen har døjet med i den voldsomme sommervarme, og han har ikke skånet seerne for detaljer omkring lidelsen. Flere gange har han afbrudt sin vejrudsigt for at fortælle om svampeinfektionen, der har angrebet indersiden af hans lår og rummet mellem balderne.

Anders Jørgensen er bare ikke virkelig. Det er en karakter, som komikeren Anders Grau, 37 år, spiller og har fundet på i samarbejde med DR2.

”Lyskesvamp er heldigvis ikke noget, jeg selv lider af,” siger Grau.

Den behjælpsomme seer med Aloe vera-tippet er dog langt fra den eneste, som ikke har gennemskuet det endnu. Flere tror stadig, at ’Sommervejret på DR2’ er en rigtig vejrudsigt.

”Folk kan have svært ved at skille det ad sommetider. Det var især i første sæson, at mange seere forvekslede Anders Jørgensen med Anders Grau og skulle have tid til at opdage, at det var et comedy-program. Nok også, fordi jeg ikke er så kendt et ansigt endnu.”

'Sommervejret på DR2' kører alle hverdagsaftener lige efter 'Deadline' for anden sæson i træk. Rammerne og gestikken minder om en rigtig vejrudsigt, og Anders Jørgensen kan finde på at bruge klassiske vendinger som ’nu skruer vi lige op for vindknappen’ og sætte et vejrfoto på skærmen.

Men han adskiller sig fra en rigtig vejrvært ved, at han midt i en sætning omkring frontsystemer kan begynde at fortælle historier om lyskesvamp, sin truende nabo og hans dullede kæreste eller fuldemandsmails fra chefen. 

”Jeg er naturligvis ikke meteorolog men vi prøver så vidt muligt at lave en rigtig vejrudsigt. Genremæssigt er ’Sommervejret på DR2’ lidt svær at placere, men selv vil jeg sige, at det er tilbagelænet comedy. For nogle har det så også den velkomne bivirkning, at de får en idé om, hvordan vejret bliver. Det er jo ikke så tilbundsgående som i de rigtige vejrudsigter, men hvis man bare vil vide lidt overfladisk om vejret, og det ikke behøver at være alt for nøjagtigt, kan det også bruges til det.”

Det var DR’s egen idé at lave en vejrudsigt umiddelbart efter det seriøse ’Deadline’ og så placere en person i studiet, der ikke var en rigtig vejrvært og bruge det til få skabt noget comedy på den måde. Anders Grau forsøgte allerede at sælge en komedieserie til DR på det tidspunkt.

”Den serie gad de dog ikke at købe, men de fortalte i stedet om en komisk vejrudsigt, som de mente, at jeg passede godt til. Jeg tror, at jeg allerede lidt havde denne her karakter i baghovedet, som så er blevet til Anders Jørgensen.”

”Når programmet ikke er min egen idé, kan jeg jo godt tillade mig at sige, at jeg synes, at det er en rigtig god én af slagsen. Dét med at tage et kendt format og bryde det, fordi det tager forudsigeligheden ud af comedyen. Samtidig har jeg det her vejrudsigt-format at støtte mig op ad hele tiden. Hvis Anders Jørgensen lige har sagt noget om sin nabo, der ender et mærkeligt sted, kan han altid sige, at vejret om eftermiddagen bliver sådan og sådan, og på den måde får jeg meget foræret.”

Karakteren Anders Jørgensen blev i første sæson fyret, og derfor er han nu kun inde på en prøveperiode. Den udløber om to uger, men hvad der videre sker, må tiden vise.

Selv beskriver Grau sin vejrvært-karakter som et småligt og meget sammensat menneske. Både lidt for gammel til sin alder og for umoden. Han brokker sig konstant over vejret. Hvis det er for gråt, er det for dårligt, og det samme gælder, hvis det er for varmt.

Jørgensen får ofte også dummet sig, men kan aldrig finde på at indrømme sine fejltagelser. Hvis naboen fylder med flyttekasser i den fælles opgang, kan han finde på at tage dem ind til sig selv i demonstration, hvilket selvfølgelig ender med en konfrontation med den sure nabo. Hele denne episode, mener vejrværten, er relevant for seerne at vide.

Hvorfor blev det ikke komiker Anders Grau, som var værten i stedet for en fiktiv person?

”Det var meget vigtigt for mig, at det blev Anders Jørgensen og ikke mig, fordi man kan gøre meget mere, når det er en karakter. Jeg kan slet ikke forstille mig at stå der og fortælle om mit eget liv. Formen er også bundet sammen med karakteren. Formen er, at det er en vejrvært, som hele tiden afbryder vejrudsigten for at fortælle om sit eget liv, og det ville jeg jo aldrig gøre.”

”Hvis jeg skulle lave en vejrudsigt, så ville jeg bare lave en vejrudsigt.”

Hvad er dit eget forhold til vejret?

”Det, som jeg har lagt mærke til, er, at vejrudsigter er sådan noget, som man altid har taget lidt for givet, og det er på en eller måde måde en del af vores kultur. Nu er der kommet flere forskellige vejrudsigter, men jeg kan stadig huske, da jeg var barn, hvor der kun var én tv-kanal, der kendte man alle vejrværterne. Det var nogle autoriteter – og det er de egentlig stadigvæk. Derfor er det også sjovt at bryde den autoritet lidt og sætte en person ind, som ikke er en autoritet på nogen måde.”

”Jeg er begyndt at interessere mig lidt mere for vejret, og det er faktisk meget rart at have større viden om, hvordan vejret bliver den pågældende dag, når man går ud ad døren om morgenen. Det er simpelthen blevet nemmere at klæde sig. Sommeren har selvfølgelig været helt sindssyg i år, men jeg er ikke kommet af sted i lange bukser på det forkerte tidspunkt, og det er lidt af en bedrift for mig.”

Tog det tid for jer at finde jeres publikum?

”Ja, men der var truffet en ret smart beslutning fra DR om, at man ikke ville lave reklame for programmet. Det var ligesom noget, som folk selv måtte opdage, og det fungerede ret godt. I stedet blev det delt meget på Twitter, og det er altid et godt sted at være, har jeg indtryk af. Folk opdagede det og skrev til hinanden, om de også havde lagt mærke til det. Jeg tror, at det er en god måde at blive opdaget på, så man ikke stopper det ned i halsen på folk.”

Har du tjekket Henrik Voldborg eller nogle af de andre store vejrværter ud for at få inspiration?

”Der er så mange dygtige vejrværter, der formår at tale på en meget engageret måde, og det er noget, som jeg har prøvet at tage med. Der er en vis rytme i deres sprog, som er sjov at genbruge og så sige nogle andre mere upassende ting i den rytme. Jo flere programmer vi har lavet, jo mere bryder vi den rytme. Men det er altid en dejlig ting at vende tilbage til og en sjov udfordring at give sig selv og sige: ’Jamen, kan man lave en parodi på ens nabo og bagefter tale som en vejrvært?’”

Generte Grau blev komiker i en sen alder

Anders Grau var først knap 30 år, da han i 2011 begyndte at lave stand-up. Det er en sen debutalder for en komiker. Fynboen arbejdede indtil da i handelsbranchen som intern sælger. Stopklodsen var især hans generthed, som har fulgt ham hele livet.

”Jeg har altid været meget genert, så det med bare at møde op et sted og lave stand-up var en voldsom tanke for mig. Det tog mig ti år at tage mig sammen til at blive komiker.”

”Et eller andet sted har jeg altid vidst, at jeg ville lave noget med comedy, men det har jeg også vidst, før der var noget, der hed sociale medier, så det var ikke sådan lige at finde frem til, hvordan man kom i gang."

Han flyttede til København i 2008, hvor han fik job som intern sælger med det underliggende motiv at få smagt på comedyen. Han kendte dog ikke rigtig til ’open mic’-arrangementerne i København, hvor håbefulde komikere på forhånd kan skrive sig på en liste og få lov til at optræde i 10 minutter foran et rigtigt publikum.

”Jeg havde heller ikke turdet det, hvis jeg havde kendt til det.”

I stedet fandt han et lille kursus i improteater hos Teater Play på Amager, som han tilmeldte sig. Undervejs i forløbet skulle de tilmeldte på kursuset også lave fem minutters stand-up.

”Så jeg tænkte: ’Det er da et eller andet i den rigtige retning’.”

”Det blev ligesom en dejlig, glidende overgang, hvor vi var et hold på fem mennesker, der forsøgte at lave stand-up foran hinanden, og til sidst fik vi lov til at optræde på en rigtig ’open mic’.”

Hurtigt efter fik han flere opgaver som tekstforfatter til satiriske programmer.

”Det første år beholdt jeg mit job i handelsbranchen og lavede så comedy i al min fritid. Men jeg begyndte at mærke, at det nok var nu, at det skulle være. På grund af min høje alder i branchen var jeg ikke så tålmodig med at slå igennem. Det fornuftige ville nok have været at dobbeltjobbe nogle år, indtil der var mere gang i karrieren, men jeg tog ligesom chancen efter et år. Også for at signalere, at det var det her, som jeg ville.”

Comedy-publikummet fik for alvor øjnene op for Grau i 2012, da han optrådte som ét af talenterne i 'Zulu Comedy Galla' i Operaen på Holmen. Her skilte han sig ud ved helt tilbagelænet at fortælle en historie om busdrift og en chauffør, der potentielt sagtens kunne køre ham ud i en skov for at voldtage Grau, fordi han sad alene i bussen.

Året efter modtag han talentprisen ved selvsamme Comedy Galla, hvilket højt overraskende blev starten på et år uden jobs.

”Jeg havde stort ikke noget at lave i 12 måneder. Der var jeg inde på Jobindex nogle gange og kigge efter jobs i andre brancher, må jeg erkende.”

Der ville man ellers tænke, at sådan en talentpris for alvor ville sætte en karriere i gang?

”Jo, men det kan også være, at prisen på en måde signalerede: ’Nu har vi set dig, så du må klare den selv’. Man har meget brug for, at andre etablerede navne giver dig chancen i starten, og det har jeg for den sags skyld stadigvæk.”

”Jeg var dog ikke på dagpenge, selvom jeg nok ville have levet federe på det. Jeg havde lidt småjobs indimellem og tænkte, at fordi jeg havde vundet den talentpris, så skulle jeg gøre det helhjertet i stedet for at skrive to jobansøgninger om ugen for at modtage dagpenge og have det hængende over hovedet hele tiden. Lidt opsparing og pengene fra talentprisen var ligesom det, som fik mig igennem den periode.”

Han fik nemlig vendt den arbejdsløse periode og begyndte blandt andet i 2015 at medvirke i Linda P’s program’ Det Alt for Store Linda P Show’ på TV 2 Zulu. Ligesom han i 2016 blev medvært på TV 2-sketchshowet ’Grand Danois’ sammen med Niels Hausgaard. Og senest altså vejrvært på ’Sommervejret på DR2'.

Trods flere år i gamet har Grau ikke helt lagt sin generthed fra sig. Han er også meget ydmyg og høflig at interviewe. Han sagde som det første:

”Jeg er ikke så vant til at blive interviewet faktisk. Jeg håber ikke, at jeg bliver for selvbevidst, så jeg kommer til at tænke for meget over mine svar, at klappen går ned."

Men har det forandret dig at lave comedy?

”Ja, det må jeg sige. Meget. Jeg har fået lov til at være den, jeg er i virkeligheden, for jeg har altid gerne ville lave noget med humor, men jeg var så genert. Der var mange af mine nærmeste venner, som godt vidste, at jeg var et humoristisk menneske, men det var ikke noget, som de så mange andre opdagede. Folk skulle kende mig i nogle år først, før jeg for alvor åbnede op. Det er blevet noget nemmere, efter folk ligesom ved, hvad jeg laver, så tænker de ikke, at jeg er lidt skør, hvis jeg siger noget fjollet.”

Hvordan føler du, at du passer ind i hele stand-up-miljøet?

”Både-og. Det er dejligt at tale med nogle, som også joker, og man kan også godt mærke, at folk joker i det miljø på en anden måde, end mange andre mennesker gør, hvilket er fedt. Men dette ’open mic’-miljø er også meget ungt, og der kan jeg godt mærke, at jeg startede i en lidt høj alder. Der er mange, som har brugt deres 20’ere på at blive stand-up-komiker, og den mulighed har jeg jo ikke haft, i og med at jeg startede som 29-årig."

"Det er heldigvis ret hurtigt blevet et arbejde for mig at lave comedy, så jeg dyrker ikke det miljø så meget længere – også fordi jeg gerne bare vil slappe lidt af om aftenen.”

At lave ’Sommervejret på DR2' og spille en rolle har givet Grau endnu mere lyst til at dyrke skuespillet fremfor stand-uppen.

”Jeg vil allerhelst lave skuespil. Stand-up kan også noget, men det gør slet ikke det samme for mig, som skuespil gør. Det er bare sjovere at formulere følelser end at formulere pointer.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Satire, Sommer og Interview