Foto: Isak Hoffmeyer

Danish Dynamite: Vi kan aldrig toppe virkelighedens doku-soaps

Klicheerne står i kø, og det er meningen, når komikerparret Magnus Millang og Martin Høgsted tager danskerne og medierne under kærlig bearbejdning i ’Danish Dynamite’. Lasse Lavrsen har mødt de to Zulu-komikere, der har måttet sande, at de ikke kan toppe figurerne fra virkelighedens doku-soaps.

Hvordan arbejder I?

Magnus Millang: ”Vi hygger os. Virkelig meget. Lige nu er det dét, vi bruger mest tid på.”
Martin Høgsted: ”Ja, det er faktisk udgangspunktet for alt det, vi laver: Vi sidder sammen og griner ad et eller andet i tv: et karaktertræk ved en person eller ved hinanden eller bare over et eller andet obskurt ord.”
MM: ”Og så har vi set rigtig, rigtig mange doku-soaps. Hver eneste gang vi har ramt en skrivemur, ser vi lige en sæson af ’Campisterne’ eller ’Kaos i Skagen’ sæson 1, program 5 ... igen. Er du sindssyg, vi har set meget ’Kaos i Skagen’.”

Det er også doku-soap-genren, der er selve grebet i jeres show – hvad er det sjove ved det?

MM: ”Det sjove er, at det er så dårligt. Det er det virkelig. Men det har en afsindig høj underholdningsværdi. Det er ikke kun dem på skærmen, der er sjove, men i lige så høj grad er det jo folkene bag.”
MH: ”Og det er i lige så høj grad dem, vi laver humor ud af i vores program. Dem, der egentlig er de stærke, og som på en til tider ret usympatisk måde forsøger at skabe drama og spænding i noget, som bestemt ikke er dramatisk eller spændende.”
MM: ”På den måde er vi en slags tv’s Robin Hood.”

Jeres program hedder ’Danish Dynamite’ og har Danmark som fællesramme for jeres figurer – hvorfor har I valgt den ramme?

MM: ”Helt basalt fungerer det godt, fordi den er så bred, at man kan lægge alle mulige figurer ind. Men så, da vi først gik i gang med at tale om danskere og danske typer, lå der et virkelig stort potentiale i den vrede og frustration, vi følte – det er jo ofte fra den slags følelser, humor udspringer. Derfor holdt vi ikke igen, selv om vi på et tidspunkt ikke kunne tage en flyvetur uden at komme derfra med stresseksem og angst over danskerne.”
MH: ”Vi blev også meget optaget af, hvor ens danskere er, helt ned til de klicheer, de går og fortæller hinanden.”
MM: ”Ja, der er helt sikkert en, der har sagt til dig engang, at du skal drikke en kvart liter fløde, inden du går i byen, fordi det vil lave sådan en hinde i maven.”
MH: ”Og så får han det til at lyde, som om han lige har fundet på det. Den slags klicheer er der bare et komisk materiale i.”
MM: ”Det lyder hverken særlig sympatisk eller frugtbart, men for os var den der irritation en motor. Det har den været.”

Men ser man jeres show, kommer man til at holde af jeres figurer. Gør I ikke selv det?

MM: ”Jo, meget. Og for de fleste af vores figurer gælder det, at man bare ville håbe, de kunne få lidt selvværd. Det er jo også et stort kendetegn ved de folk, der medvirker i de rigtige doku-soaps.”
MH: ”På den måde minder de også ofte om ting i os selv. Meget af det her er jo helt klart skrevet på vores egne neuroser.”
Der synes at være en pinagtighed i mange af jeres jokes. Hvad er der med den?
MM: ”Det virker. Pinlighed er bare et rigtig, rigtig godt element.”
MH: ”Og igen trækker det også på vores egne neuroser. Vi er ret akavede. Hvis man skal brække humor helt ned, handler det ofte om at være grænseoverskridende, og hvad er mere grænseoverskridende end det?”

Hvordan føler I det, når I laver programmet?

MH: ”Nogle af optagelserne har været sindssygt ubehagelige at lave.”
MM: ”Første sæson var vi ude at optræde som talentløse komikere på Amager Torv midt i København – det var så forfærdeligt. Folk ved jo ikke, hvem vi er, så de troede, det var os.”
MH: ”Ja, der brændte vi nallerne lidt, fordi vi gerne ville gøre grin med folk, der tror, man kan gøre grin med alt. Og der står vi så, klædt ud som to mænd med dårlig humor, og kalder os Osama Børge Laden og altså jamen …”
MM: ”Det var så nedtur. Pinlighed og det tåkrummende er også noget, vi kan mærke på os selv.”


Komiker-duoen Magnus Millang og Martin Høgsted skriver deres sketches på egne neuroser. De ville ønske, at deres figurer fik sig lidt selvværd.

Hvordan er det at arbejde i virkeligheden med fiktive figurer?

MM: ”Det er forfærdeligt.”
MH: ”Ja. Bl.a. havde vi nogle figurer, der skulle ud i København og tørre røv i alt – det var ret grænseoverskridende.”
MM: ”Det var også frygteligt at være ’Kongerne af Næstved’ på Zen. De skulle launche et klubhit, men der var ikke nogen på deres egen klub, så vi skulle hen til konkurrenten og launche. Og det er så på Zen en torsdag nat. Der var jeg helt smadret bagefter. Folk kigger jo på dig, som om du er idiot. Det er sgu ikke fedt.”
MH: ”Og jeg bliver i forvejen meget let pinligt berørt.”

Men du laver jo standup? (henvendt til MH). Det må da være ret angstprovokerende så …

MH: ”Ja, det er det også. Det er afregning lige i face.”
Kunne du gøre det? (henvendt til MM).
MM: ”Nej. Jeg ville aldrig turde det. Jeg har prøvet at stå med en mikrofon og skulle underholde på en kanalrundfart til et Zulu-arrangement. Jeg gik helt i stå. Men så begyndte jeg bare at synge ’The Wind Cries Mary’. Hele sangen. Hele vejen.”

Jeres humor virker ret kropslig. Arbejder I meget med det?

MM: ”Ja, det tænker vi virkelig meget over.”
MH: ”Fysik betyder virkelig meget i humor. Når man ser Magnus løbe rundt i g-streng med armene i siden, bliver det bare sjovt.”
MM: ”Armene i siden er nok noget af det mest umaskuline, jeg kan forestille mig. Det var egentlig noget, jeg så hos min lillebror en dag. Vi har snakket så meget mimik og bevægelse for at ramme den der stemning af usikkerhed og pinagtighed. Der kan ligge en stor sårbarhed i kroppen.”

Hvilken sketch er I mest stolte af?

MH: ”Jeg kan virkelig godt lide vores hipstere eller The CopenHey Hey Heys, som de kalder sig. Der synes jeg, vi rammer et eller andet tidstypisk.”
MM: ”Det er nok også dem, vi har allermest lyst til at træde på. Og dem, der ligner os allermest, hvis det skal være.”

Er der noget, I måtte smide ud, fordi det ikke fungerede?

MM: ”Nja … vi havde en hjemmehjælperfigur, som bare blev til en breaker.”

Det er ham, der løser alle problemer med at onanere?

MM: ”Ja, ’tag en spiller’, siger han til alt.”
MH: ”Det kan godt blive lidt højtravende nogle gange …”
MM: ”Det største opgør, vi måtte tage, var, da vi opdagede, at der skulle meget mere til end figurer. For det er umuligt at toppe de figurer, der er i virkelighedens doku-soaps.”
MH: ”Ja, vores første store mur var, at vi gang på gang faldt helt sammen, når vi sad og så de programmer. Sådan noget kan du ikke skrive bedre. Det, de siger, deres timing og klipningen – det er vildt svært at overgå.”

Hvad er den bedste doku-soap på de præmisser?

MM og MH: ”’Kaos i Skagen’.”
MM: ”Det er i hvert fald den, vi har set mest, og det bedste eksempel på det, vi gerne vil gøre grin med. Det er svært at sige hvorfor, men det er både menneskene, der medvirker, den usympatiske speak og tilrettelæggelsen.”
MH: ”Meget reality og doku-soap er jo reelt set lavet som comedy. Sådan er det klippet, og sådan er det tænkt. Jeg tror, at noget af det startede med DR’s legendariske serie om Dahlgårds Tivoli. Det var så vildt.”
MM: ”Vores klipper fortalte, at han efter at have siddet og klippet vores program skulle klippe ’Liebhaverne’, men efter første program fik han en reprimande og blev beskyldt for at have klippet det til et comedy-program.”

Hvad ville I selv lave en doku-soap over?

MM: ”Et komikerpar, der skulle lave et tv-show. Det er så pinagtigt.”

Hvem er jeres forbilleder inden for comedy?

MM: ”Som helt gammelt forbillede har jeg Chevy Chase.”
MH: ”Man kan heller ikke lade være at nævne Ricky Gervais. Specielt når man laver det, vi gør. Han var fuldkommen banebrydende inden for mockumentary-genren. At komme på det tidspunkt og lave noget banebrydende med comedy er vildt.”

Hvad skal I nu?

MM: ”Vi skal det hele. Tv, film, alt muligt.”
MH: ”Vi vil rigtig gerne prøve kræfter med en regulær tv-serie.”
MM: ”Det er vi blevet mere og mere glade for.”
MH: ”Men vi er jo meget nye. ’Danish Dynamite’ er det første, vi nogensinde har lavet helt fra bunden. Vi har langt igen.”

Magnus Millang, født 1981 i København. Manuskriptforfatter, komiker og instruktør. Bor i Indre København og overvejer at tage motorcykelkørekort.

Martin Høgsted, født 1982 i Dianalund. Standupkomiker, tv-vært og manuskriptforfatter. Bor i Indre København og har lige købt en VW Up.

LÆS OGSÅ Euromans leder: Skal hash legaliseres?

FACEBOOK Bliv ven med Euroman

Se, hvad vi ellers skriver om: Portræt