Leder du efter en ny rem til dit ur? Én ting skal du være opmærksom på
At finde den rigtige urrem kan hurtigt føles som en jungle. Der findes mange billige remme, men forskellen ligger i materialer, syninger og pasform, hvilket kan mærkes både i komforten og ses på uret.
Af: Christian MartinezAf: ChristianMartinezAf: Christian MartinezFoto: PR
”Gør op med dig selv, hvor meget du vil spendere. Det kan være dyrt at være nærig. En god rem holder længere og sidder bedre,” lyder rådet fra Andreas Rosenberg, Head of Pre-Owned hos Hvelplund.
Materialevalget er centralt. Producenter som LIC og Camille Fournet ligger i den høje ende, ofte omkring 2.000–4.000 kroner, mens Molequin og DeLugs starter omkring 600–1.500 kroner, men stadig med solid kvalitet. Nato-remme er robuste, men deres konstruktion gør, at de ikke egner sig til alle ure.
”Disse bør man ikke bruge på stål-ure og slet ikke på guld. Kun på keramik og titanium, fordi tekstil og hardware kan give ridser,” siger Rosenberg.
Til gengæld kan en Nato-rem give mening på fx et vintage Rolex Explorer II eller Submariner, der oprindeligt er udviklet som tool watches til hårdt brug.
”Selvom man sidder i jakkesæt på et advokatkontor i Axel Towers, signalerer en Nato-rem, at man ikke er kedelig,” uddyber Andreas Rosenberg, der også anbefaler alternativer som tekstilremme fra Omega. De ligger på omkring 1.300 kroner, men har bedre konstruktion, stærkere hardware og en mere raffineret finish.
Typen af læder på din rem kan også ændre udtrykket på dit ur markant. Nubuck giver et mere blødt og afslappet look, mens alligator er mere formelt. Et Patek Philippe Calatrava på nubuck kan pludselig fungere til en T-shirt og shorts, hvor den ellers i en glat alligator ville være tæt knyttet til jakkesættet.
Nyt møder gammelt på dette Jaeger-LeCoultre.
Ifølge Andreas Rosenberg er det også værd at gå efter alligatorskind på indersiden. ”Det øger holdbarheden og komforten og koster ikke meget i det samlede regnskab,” siger han.
Flere producenter, fx Camille Fournet, tilbyder desuden en online-rem-konfigurator, hvor man selv kan eksperimentere med materialer, farver og syninger. Og husk i sidste ende på, at en god rem handler om balance mellem funktion, komfort og udtryk. Og om at give uret nyt liv.
Jeg har været en kæmpe egoist. Jeg har levet et meget, meget travlt liv, siden jeg var et ungt menneske og startede mine første firmaer. Jeg har siddet i spidsen for en international koncern i 18 år, hvor jeg rejste over 170 dage om året. Og der har det altid været Inge, som fik vores hjem til at fungere.