I USA HAR MAN de seneste år ironiseret over, hvordan den i sin grundessens antikapitalistiske festival Burning Man i Nevadas ørken er blevet infiltreret af den økonomiske elite. Musk, Zuckerberg, Page og så videre er blevet fast inventar til mild irritation for de venstreorienterede hedninge, der har festivalen så nær deres hjerte.
Den økonomiske elite herhjemme går anderledes selvstændigt til værks. Se bare Andreas Just Karberg – femte generation i familien bag vin- og spirituskonglomeratet Hans Just Group – hvis virke er at forvalte familieformuen i fredede bygninger og ejendomme. På tredje år beværter han, hvad der ikke blot er en enorm privatfest i haven på det ældgamle slot Christianssæde på Lolland, nej, det er en regulær festival med plads til 4.000 gæster. Whitsun, hedder festivalen, der i overensstemmelse med navnet finder sted hver pinsesøndag.
Vi har ringet ham op midt i planlægningsvirvaret og spurgt ham, hvorfor han gider at bruge tid – og penge – på at være festivalarrangør.
Hej Andreas, du har lavet din egen festival. Hvorfor?
”Jeg har selv oplevet i en ret sen alder, hvor meget glæde en festival kan skabe. Meget inspireret af Smukfest, kan jeg hilse at sige. Det ville jeg også gerne lave hernede på Lolland. Omgivelserne er helt fantastiske, og jeg synes, at Lolland er en uopdaget perle, der har meget mere at byde på, end mange tror. Og så er det kun halvanden times kørsel fra København.
Vi har det her unikke sted, et gammelt slot, der hedder Christianssæde, der har en 12 hektar stor park, som er meget fin og gammel og giver os muligheden for at lave en festival i nogle virkelig æstetiske omgivelser.”
Hvor meget har du at gøre med, hvilke musikere der bliver booket?
”Jeg er næsten 100 procent på det. Alle forhandlinger bliver foretaget af mig, og så har jeg nogle konsulenter, der hjælper mig. Men hele programmet er noget, jeg står for i samarbejde med mine rådgivere og mine nærmeste.”
Så det reflekterer din egen smag?
”Helt klart. Men vi har også sagt, at vi har en kernemålgruppe, hvor arketypen er en sygeplejerske på 43 år. Og hvad kan hun lide? Hun kan lide god dansk musik, det skal være festligt, sjovt, æstetisk, rent, lækkert.”
Men du ville ikke kunne booke nogen, du ikke selv bryder dig om?
”Nej, det kunne jeg ikke finde på. Men jeg lytter også til, hvad andre siger. Hovednavnene i år er Rasmus Seebach og Guldimund. Guldimund er måske til et yngre publikum, Seebach til et lidt ældre. Så har vi også Tim Christensen, der er lidt midt i mellem. Konceptet er også, at vi åbner festivalen med et coverband. I år er det så Kim Larsen og Gasolin.”
Hvor langt er I fra udsolgt?
”Maxkapaciteten er 5.000, men så er der altså også rigtig godt fyldt. Det kommer vi ikke op på. Sådan som vi har indrettet det i år, kan der være omkring 4.000, og der kommer vi ikke helt op, men vi må se, om der ikke er nogen, der køber billet her i sidste øjeblik. Men vi er vokset stødt og kommer her på tredje år til at have flere besøgende end nogensinde.”
I skriver, at I særligt henvender jer til den kvindelige festivalgænger. Det har jeg aldrig set nogen italesætte så direkte før. Hvorfor gør I det?
”Whitsun Festival er en festival for alle, som fokuserer på kvalitet og æstetik. Og alt, hvad vi står for hernede, repræsenterer det. Det er ikke bare en flad parkeringsplads eller en flad mark. Det er virkelig en utroligt smuk park. Og så kan man sige: Hvem går mest op i at være i en smuk park? Og i at maden er rigtig god? Jeg bilder mig ind, at kvinder måske gør det lidt mere end mænd.”
I skriver som eksempel, at der er masser af sikkerhed på pladsen. Hvordan er der mere sikkerhed end på andre festivaler?
”Festivalpladsen er jo en meget overskuelig park, og på den måde er der tryghed. Jeg skal ikke sige, at vi er sikrere end andre festivaler, det mener jeg ikke, at vi kan påstå. Men der er orden i sagerne. Om aftenen, når samtlige festivalgængere er gået hjem, ligger der faktisk ingenting på græsplænen og flyder. Og så har vi selvfølgelig også vagter. Tryghed handler også om, at der kan være mennesker, der skaber utryghed, og dem tiltrækker vi bare ikke.”
I lover også kort kø til Aperol Spritz- og champagne-baren. Det er vel noget, også den mandlige festivalgænger vil sætte pris på?
”Ja. Absolut. Det er ikke mere en kvindedrik end så meget andet.”
Folk på Lolland dør tidligere end i resten af landet, livstidsindkomsten er i den lave ende, der er højere arbejdsløshed. Er det her en festival for lokale lollændinge, eller for folk nordfra, der kommer på endagsvisit?
”Vi er ved at opbygge et meget loyalt publikum, hvor der er rigtig mange, der kommer hernedefra. Vækstcasen ligger så i, at nogle også kommer udefra. Både nordfra, men også måske fra Tyskland. Det er en meget inkluderende festival forstået på den måde, at billetterne jo ikke er specielt dyre i forhold til mange andre festivaler (en standardbillet koster 775 kroner, red.), og så har vi nogle meget egalitære værdier. Vi har ikke VIP-områder, og man kan ikke købe sig til ekstra rettigheder og muligheder på festivalen. Det, synes vi ikke, er sympatisk. Alle skal føle, at man er lige på den her festival.”
Det er nogle ret navnkundige navne, festivalen præsenterer. Og sammenlignet med så meget andet er billetterne, som du nævner, ikke ret dyre. Hvor stor en del af omkostningerne dækker du selv?
”Hidtil har jeg dækket omkring 25 procent. Jeg håber da, at vi kommer i nul. Måske allerede i år – det er min store drøm. Men indtil videre har jeg også selv ydet en indsats, og det vil jeg gerne, fordi det giver en meget stor glæde. Men forventningen er, at det ender med at gå i balance. Festivalen er nonprofit, men det er os på Christianssæde, der dækker ind i det omfang, der ikke er fuld finansiering. Og parken og medarbejdere bliver også stillet gratis til rådighed.”
Du nævner, at festivalen er nonprofit, og jeg kan læse på jeres hjemmeside, at et evt. overskud går til naturbevarelse og kulturskabende aktiviteter omkring Christianssæde. Det er vel ikke så relevant foreløbig?
”Nej, det er et fremtidsscenarie. Men min helt klare forventning er, at vi snart har 5.000 besøgende fast, og så bør der være et overskud.”
Det er jo ingen hemmelighed, Andreas, at du er en holden mand. Er det her også et udtryk for, at det bare er sjovere at bruge sine penge på en festival end mere private glæder?
”For mig og min familie – altså, min hustru og mine to børn – vil vi gerne være med til at give tilbage til lokalområde ved at skabe den glæde. Og hvis der er lidt underskud, så må det være sådan. Der er så meget positivitet, når man laver en festival.”
Der er jo én ting, man ikke kan købe for penge, og det er godt vejr. Bliver det også en god festival, hvis det – stik imod den aktuelle vejrudsigt – bliver regnvejr?
”Ja, det gør det. Det tvivler jeg ikke et sekund på. Om ikke andet har vi så store træer, at man delvist kan dække sig under dem.”
Whitsun Festival løber af stablen pinsesøndag.
