World Press Photo 2015
Foto: Giovanni Troilo

World Press Photo 2015

Det er to ting, som ikke stemmer i dette billede. Nu er fotografen blevet diskvalificeret

Lygterne er tændt, og der er lys på parret, der har sex. Spørgsmålet er, om det ville se sådan ud i virkeligheden.

Det er normalt at have sex på parkeringspladser i Charleroi, siger fotografen bag billedet, Giovanni Troilo.

Men kritikere mener ikke, at lyset under parret fra en lommelygte virker autentisk. Og det er også pudsigt, at billygterne er tændt – hvorfor er de det, hvis man gerne vil holde sit forhold hemmeligt på en parkeringsplads? Tilføjer de.

Giovanni Troilo vandt for nylig en World Press Photo-førstepræmie for sin fotoserie af den belgiske by Charleroi. Det er en mest prestigefyldte pris, man kan vinde som pressefotograf. Og hos World Press Photo siger direktør Lars Boering, at de ikke kan afgøre, hvordan man dyrker sex på en parkeringsplads.

Til gengæld er der lige kommet nye informationer om, at han har taget et billede i Bruxelles, men som sagt det var fra Charleroi. Det er et billede, hvor nøgne kvinder står om en nøgen mand på et bord. Det er snyd, siger Lars Boering.

Nu er Giovanni Troilo blevet diskvalificeret.

Lars Boering fremhæver dog, at serien i første omgang blev valgt, fordi den er med til at diskutere, hvad man kan og må fotojournalistisk.

Da fotoserien vandt for et par uger siden, tog Euroman netop denne diskussion med tre danske fagpersoner, der til daglig beskæftiger sig med fotojournalistik.

Her kan du læse artiklen:



I døråbningen mellem de to rum hænger mandens mave udover stolekanten og breder sig så langt ud i rummet, at den yderste del med navlen forsvinder bag dørkarmen. Manden hviler sit ansigt på sin hage. Hans bryster er nøgne og har med mandens siddende position lagt sig henover den hængende mave.

Der sidder han. Philippe.

Hans portræt er blot ét i en større billedserie: ’The Dark Heart of Europe’, der vandt en førstepræmie ved uddelingen af årets World Press Photos for nylig. Fotografen bag serien er italienske Giovanni Troilo, der med sine billeder skildrer flere indbyggere i den belgiske by Charleroi.

Byen blomstrede med industrielle arbejdspladser frem i 1950’erne og 1960’erne. Mange flyttede til – blandt andet Giovanni Troilos bedsteforældre. Det er derfor, han valgte at besøge byen.

Men billederne skal ikke kun ses som den enkelte by.

- De kunne i princippet være taget flere steder i Europa. Rigtig mange byer er gået i stå efter arbejdspladserne på stålværfter og lignende er lukket ned, skriver han i en mail til euroman.dk og fortæller, at store områder i Charleroi i dag er vokset til, og folk flytter væk.

Hvad laver den dukke der?

Manden på stolen, Philippe, er en af dem, der stadig bor i Charleroi. På skabet foran væggen, der gemmer hans mave, står et ansigt støbt i gips. Det har kinder som en sumobryder, og blikket er rettet imod døråbningen, hvor Philippe sidder.

Næsen på gipsansigtet peger hen mod væggen ved siden af Philippe. Her hænger to svulmende ansigter i glas og ramme. Lige ved siden af dem, hænger der en hånd. Den sidder på en sortklædt dukke, der bleg stirrer lige frem for sig.

Blikket fangede jurymedlem til Årets Pressefoto i Danmark og fotoredaktør på Børsen, Sofia Wraber.

- Det gav et ordentligt sug i maven, da jeg opdagede dukken allerforrest. Hvad laver den der? Påklædningen og især ansigtsudtrykket virker fjendtligt, næsten truende. Og hvad er der med alle de store ansigter, er det ham selv? Hvem er det? siger hun til euroman.dk.

Giovanni Troilo siger selv, at han ikke ønsker at give nogle klare svar med sine billeder, det handler mere om at sætte tanker i gang. Men én ting er sikkert. Det der sker på billederne, det sker også i virkeligheden.

LÆS MERE: Vindende fotografi: Da Messi og VM-pokalen så hinanden dybt i øjnene


Maitre Doberman og Klara La Chienne, hans kone, modtager gæster i en bygning, der ser forladt ud udefra.

De syv dødssynder i et pressefoto

- Jeg ville skabe en stemning, der øjeblikkeligt rammer ind i det indre hos dig, der ser med, siger Giovanni Troilo om sin fotoserie.

Fotoredaktør på Børsen, Sofia Wraber, bliver ramt. Men det er på en anden måde, end hun er vant til med pressebilleder. Hun lægger især mærke til mange symboler, der får serien til at minde om kunstfotografier - for eksempel Philippes silhuet, som han sidder der på stolen.

Det er ikke helt sædvanligt at åbne avisen og blive mødt af en billedserie, der indbyder til grundig billedanalyse. Mange af billederne emmer for eksempel af de syv dødssynder, fremhæver Sofia Wraber.

Hovmod. Ladhed. Grådighed. Nydelsessyge.

For eksempel sexscenen på bagsædet af en parkeret bil, kvinden med gasmasken i gitterburet, den blottede mand på spisebordet med mænd og kvinder omkring sig. Og den gamle kvinde med panden placeret på bordpladen.


Lokale kender til parkeringspladser, hvor par kan dyrke deres seksuelle forhold.

Det samme spil på symbolik og kravet til at tænke sig om fremhæver freelancefotograf og tidligere dommer til Årets Pressefoto Astrid Dalum også.

- På mange måder kan jeg godt lide den her serie, fordi den tvinger mig til at stille så mange forskellige spørgsmål for at finde ud af den. Jeg bliver nødt til at spørge mig selv om, om det ser så håbløst ud i Europa, som han viser? Er det så dystert? Og så synes jeg også, det er interessant at diskutere, om man kan fortælle en fotojournalistisk historie mest i symboler? Er det nok?

LÆS MERE: Dette er ikke et fotografi af en kvinde

Billedserie fyldt med spørgsmål
Giovanni Troilo selv siger, at han håber dem, der ser serien, bliver overraskede. Ligesom han selv gjorde, da han besøgte byen, derfor skal der også være noget, man skal tænke over.

Som direktør for billedbureauet Scanpix og dommer ved Årets Pressefoto ser Niels Hjerrild dagligt på meget fotojournalistisk arbejde.

- Det er befriende at se nogle billeder, der ligger langt væk fra det almindelige dokumentarfotografi løbe med en så stor pris som World Press Photo. De var ikke det sikre valg,” siger han og slår fast, at han godt kan lide Giovanni Troilos serie.

- Han taler meget ind til mig med, hvor det er, at Europa er nu, og hvor det er, Europa er på vej hen. Hvad er det, vi skal videre med? Billederne er meget dystre og håbløse, men er det nødvendigvis så negativt det hele?


Vadum, en kunstmaler, der bruger levende modeller, udfører et maleri inspireret af et eksisterende maleri.

World Press Photos uddeles en gang årligt, hvor der udpeges otte vindere i otte kategorier, der rummer sport, nyheder, natur og altså generelle samtidsproblemer. Derudover hædrer dommerne en fotograf med årets absolut bedste billede; World Press Photo of the Year, som danske Mads Nissen fra Politiken løb med i år. Den danske fotograf Jan Grarup er også tidligere blevet hyldet med World Press Photo-priser.


Billedserien består i alt af ti billeder, se de resterende her:


Rør med gasforsyning løber langs husene nær stålfabrikkerne i Charleroi. Før den elektriske opdatering på højovnen på fabrikkerne, blev den nødvendige energi bragt via disse.


En kvinde på Charlerois psykiatriske afdeling.


Kassen indeholder den daglige dosis medicin til patienter på den psykiatriske afdeling.



Den nyeste og højeste bygning i Charleroi er den 75 meter høje politistation. 



En politiofficer få minutter før optøjer på et fodboldstadion.


J. gemmer sin pistol i en trækasse i skoven Bois de Cazier. Det er mere sikkert end at gemme den derhjemme. Der kommmer politiet nemlig tit på besøg.

LÆS MERE: Vindende fotografi: Da Messi og vm-pokalen så hinanden dybt i øjnene

LÆS MERE: 10 gribende billeder af Jan Grarup

LÆS MERE: 'Kongen af Instagram' lever et liv med våben, viagra og villige damer