Derfor bliver Oasis aldrig gendannet

HVORFOR SKAL DE TUSINDVIS af mennesker, der en tirsdag aften i februar stod i Forum i København og sang deres hjerter ud, højt og stolt, hver eneste gang Liam Gallagher spillede en Oasis-sang, aldrig få lov at opleve disse med storebroren og sangskriveren Noel ved siden af? Skal vi være oprigtige, kan den ustoppelige konflikt, der nu kører på 11. år, mellem de to brødre, der udgjorde midteraksen af Oasis, udad virke som blot et kynisk marketingstrick for at opretholde salg og interesse. Men der ligger noget langt mere personligt forankret, kompliceret og uløseligt bag.

Har man set det interview, Noel Gallagher for en måneds tid siden gav til Beats-værten Zane Lowe (tidligere BBC Radio 1), vil man have bemærket, at så snart talen faldt på lillebroren, som Lowe havde haft i studiet få uger forinden, ændrede Noels ansigt karakter.

Glimtet i øjet forsvandt som dug for solen. Tænderne blev bidt sammen, og den antydning af et smil, der hidtil havde været, forstenede. Noel sluttede seancen af ved endnu en gang at pille brorens personlighed fra hinanden og isnende koldt afsige et løfte om, at næste gang de to mødes in persona, så bliver der problemer. Alvorlige problemer. I det øjeblik har Noel Gallagher aldrig lydt eller set mere troværdig ud. En dyd han ellers aldrig har forsøgt at mestre.

Denne artikel vil forsøge at kortlægge, hvorfor det forholder sig således. Skitsere deres reaktionsmønstre og deres handlinger. Det hele er baseret på den enorme mængde af interviews, de begge har givet – og giver – nærmest ugentligt gennem de sidste 25 år. Kildematerialet synes utømmeligt.

Og ikke nok med, at fronterne de to i mellem er trukket op til orkan, så er pendulet med offentlighedens gunst svunget entydigt over til Liam, hvor den i kølvandet på Oasis’ opløsning entydigt lå hos Noel. Hvordan er vi nået hertil? Hvorfor er deres forhold så polariseret? Så komplekst? Så kontrastfyldt? Så dysfunktionelt?

Inden vi går i gang med at forsøge at forklare dette, så lad os lige kort opsummere, for de få af jer der ikke ved, under hvilke forhold de to er vokset up under og med – og dermed grundstenene til deres indbyrdes relation.

Begyndelsen

LIAM, NOEL OG STOREBROR PAUL er børn af de to irske immigranter Peggy og Thomas Gallagher. De bosatte sig i Manchester-forstaden Burnage sammen med mange andre af irsk afstamning. Deriblandt dusinvis af slægtninge. Ægteskabet mellem Peggy og Thomas var et ulykkeligt ét.

Den primære årsag var Thomas Gallaghers voldelige og drikfældige natur, samt den spilleafhængighed han besad, der gjorde, at mangel på penge altid var et stort og uoverskueligt problem i arbejderklassehjemmet. For at forsørge familien måtte Peggy ofte tage to jobs. Faderens voldelige tilbøjeligheder gik også ud over børnene, der, jo ældre de blev, stillede sig til forsvar for moderen.

Især Noel og Paul. Faktisk fik Noel en overgang så mange tæsk, at han efterfølgende begyndte at stamme. Liam, som efternøleren, gik fri af de fysiske afstraffelser, men måtte bevidne sin mor og brødre få tæsk. Til sidst lykkes det Peggy og drengene i ly af natten at flygte fra far Thomas.

Ikke specielt langt væk. Men til et nyt sted. Fri fra faderen. Paul fik sit eget værelse. Noel måtte dele med Liam. Vi ved ikke meget om Liam og Noels forhold til faderen efterfølgende, andet end de begge har indikeret, at de fortsat så til ham. For eksempel var de begge nødt til at tage forskellige lidet ønskværdige håndværkerjobs med ham, da de begge blev smidt ud af skolen i udskolingssårene.

Vi ved også, at da Oasis for alvor var slået igennem og berømmelsen verdenskendt, betalte tabloidaviserne News of the World og The Sun (begge ejet af den skandaleombruste mediemogul Rubert Murdoch) betalte faderen for at tage kontakt til især Liam. Begge brødre havde på det tidspunkt afskåret al kontakt med ham. Liam reagerede naturligvis med trusler, som lige så natuligt blev klistret på forsiderne.

Den eneste stabile person, både fysisk, psykisk og som følelsesmæssig faktor, gennem hele opvæksten var altså moren Peggy. En hårdtarbejdende, lidt simpel, uuddannet kvinde fra fattige kår i Irland, der forgudede sine børn. Især den sidst ankomne.

Noel

Opvækstbetingelserne ramte Noel hårdest. Det er utvivlsomt. Det var ham, der fik majoriteten af faderens tæsk. Det var ham, der hver eneste gang stillede sig til forsvar for moreren, når Thomas lagde an til mere vold. Noel har flere gange fortalt, at når først han har besluttet sig for at skære folk ud af sit liv, hvad enten det er faren, ekskoner, bandmedlemmer, venner, bekendte og altså lillebroren, så gennemfører han det uden at se sig tilbage. Man skal ikke havde en ph.d. i lommepsykologi for at kunne se, at den rigide stædighed, determinationen, kynismen og den til tider empatiløse handlemåde er en overlevelsesmekanisme fra dengang.

Oasis var en vej ud for Noel. En vej væk fra opvæksten, det trøstesløse liv i Manchester. En vej mod stjernerne. Mod finansiel uafhængighed. Mod det liv han så ofte havde dagdrømt om.

Hans sange var i starten alle skåret over samme læst. Ikke kun musikalsk. Men også lyrisk. Den samme håbefulde melankoli om vejen mod det bedre og bekymringsfrie liv omgivet af musikalske helte. Og ingen skulle stå i hans vej. For ud og væk, det skulle han. For enhver pris.

Noel kunne bære over med Liams destruktive adfærd i starten, fordi det ikke umiddelbart havde nogle konsekvenser for vejen ud. Hvad enten det var aflyste tours, slagsmål eller ødelagte award shows. Oasis blev egentlig blot større af det. Og så talte det ind i en retrospektiv musikeradfærd, som tidsånden igen var moden til. Rock’n’roll-mytologi en masse.

Men problemerne opstår endegyldigt, da tidsånden i 00’erne rykker videre. Liams adfærd fremstår derfor ude af trit med, hvad musikbranchen efterspørger og sammenholdt med, at Noels sangbrønd virkelig er tørret ud, fremstår Oasis både håbløst umoderne og klodsede. Noel ved det. Han vil gerne noget andet. Ikke være så musikalsk fastlåst. Men med Liam går det ikke. Det er ikke den vej, han vil eller kan. Som sådan følger Noel vejen med sine musikalske helte (og venner) Paul Weller og Johnny Marr, for hvem deres respektive bands også blev en personlig og musikalsk spændetrøje. Deraf findes én af grundende til bruddet i sommeren 2009 i backstagelokalet i Paris.

En af de andre grunde er det personlige, indbyrdes forhold. Ikke overraskende. I de godt og vel 15 år, Oasis eksisterer, bliver Noel gift med Meg Matthews, som han lever et højprofileret og dekadent stjerneliv med i London. De får datteren Anais. Da livet med fester, stoffer og alkohol bliver for meget for Noel, bliver de skilt. Han finder et par år efter sammen Sara McDonald, som han bliver gift med, og de får sønnerne Donovan og Sonny. Skilsmissen fra Matthews er grim. De har stadigvæk ikke nogen nævneværdig kontakt den dag i dag. Men Matthews fastholder kontakten med Liam og Liams daværende hustru Nicole Appelton, hvilket gør, at datteren Anias på daværende tidspunkt har et tæt forhold til sin onkel og til sine fætre. Og det er vigtigt hele tiden at bruge betegnelsen ”på daværende tidspunkt”, for tingene ændrer sig løbende.

Omvendt har Noel og Sara kontakt med Liams datter Molly Moorish, som Liam i midten af 1998 har fået med sangerinden Lisa Moorish, men som Liam på daværende tidspunkt hverken har anerkendt, set eller kontakt med.

Forvirret? Forståeligt. Lad os lige yderlige komplicere tingene med, at Lisa Moorish får et barn til. Med The Libertines-frontfigur Pete Doherty som faren. Dohertys løjtnant og bassist i Babyshambles, Drew McConnell er i øvrigt bassist i Liams soloband. Doherty og Liam har i mange år haft et anstrengt forhold til hinanden.

Dette er det personlige liv, der foregår bag ved scenen. Bag ved musikken. Men som påvirker denne igennem hele Oasis tiden. Ét af de værste og mest definerende slagsmål nogensinde i Oasis foregår i år 2000 i Barcelona, hvor Noel flækker læben på Liam, fordi lillebroren beskylder Noel for ikke at være den retmæssige far til Anais. Noel forlader touren. Som så ofte før. I 2006 udtaler han til engelske Q Magazine, at han holder overskyggende armslængdeprincip til Liam, indtil han får en undskyldning. Den er så vidt vides aldrig faldet.

Da Noel endeligt forlader Oasis, efter slagsmålet i Paris, hvor Liam kaster en guitar og en blomme (?!) efter Noel, falder der faktisk lidt ro over fronterne. Foruden de sædvanlige, bidende citater fremført gennem musikpressen. Roen afbrydes af det pressemøde, hvor Noel offentliggør sit første soloalbum. Her beskylder han Liam for løbende at have indtalt truende og intimiderende beskeder på Noels telefon under den sidste tour. Ikke nok med det. Også på Sara McDonalds telefon. Og i en sådan grad at de begge måtte skifte telefonnumre. Altså midt i en igangværende tour, hvor de begge står på scenen sammen hver aften. En tour, hvor al kommunikation mellem dem er foregået med pressen som mellemand. Han fortæller detaljeret om aftenen i Paris og beskylder Liam for at have aflyst et par festivalgigs på grund af tømmermænd, hvilket tabloidpressen selvfølgelig kørte hårdt på dengang.

Og så er handskerne ligesom kastet. For Noel har overhånden her. Hans band High Flying Birds kommer godt fra start og går direkte nr. 1 på albumlisterne og sælger arenaer ud. Alt i mens lillebrors erstatningsband Beady Eye skuffer fælt. På alle parametre. Det eneste, Liam har tilbage, er at aktivere en Twitter-krig mod Noel, hvor han navngiver Noel alt fra himmel og jord og konsekvent interagerer med fans og latterliggør Noel. Noget den stigende forfængelige Noel ikke finder sjovt.

Liam har i denne tid personlige problemer. Store. Noel har vundet runden om musikken, publikum og pressen. Indtil den 4. juni 2017, datoen for den store velgørenhedskoncert for ofrene ved terrorangrebet i Manchester den 22. maj. Arrangørerne og Coldplays Chris Martin har til lejligheden forsøgt at få Noel og Liam på scenen for at spille ’Live Forever’. Noel melder hus forbi. Han er på tour i USA. Liam, der har sit første soloalbum ude, som er gået direkte nr. 1 på albumlisterne med folk strømmende til koncerterne, beskylder Noel for at pisse på ofrene. Sammenholdt med at Noel måneden forinden har fejret sin 50 års fødselsdag med en kæmpe fest, hvor Madonna, Bono og alverdens A-liste-kendisser er mødt op. Men ikke én fra Gallagher familien er blevet inviteret. End ikke mor Peggy. Selvom det virker til, at Gallagher-klanen med Peggy, Paul, Liam og børn er tættere end nogensinde, har Noel afskåret enhver kontakt. Han har valgt side. Og det til fordel for hans egen selvskabte familie. Uden at blinke. Uden at se sig tilbage bare én gang.

Dette er medvirkende til, at pendullet begynder at svinge Liams vej. Publikum, der engang kunne identificere sig med Noel Gallagher, føler sig mere og mere fremmedgjorte. Han fremstår ikke længere som en mand af folket. Især ikke nu, hvor hans seneste soloalbums har rykket sig længere og længere væk fra Oasis-lyden. Faktisk fremstår det disse dage, som om Noel gør alt for at lave noget, der på ingen måde minder om Oasis.

Han kommer med nogle klodsede udtalelser om Brexit, som endnu mere forstærker indtrykket af en mand ude af trit med tidsånden. Især, fordi de kommer fra en multimillionær med sit på det tørre. Og jo mere lillebror får succes med sine soloalbums, jo mere udtaler han sig nedsættende om de folk, der køber lillebrorens musik, går til koncerterne, og som går i seng hver aften med håbet om en Oasis-gendannelse.

For i tiden efter opløsningen, og med den succesfyldte Oasis-dokumentar ’Supersonic’ fra 2016, kommer der hele tiden nye og flere Oasis-fans til. Folk, der ikke fik oplevet dem live. Og for hvem Liam Gallagher giver noget af det, de missede. Noel ved det. Men han virker til at foragte det. Han døber dem alle sammen for Parka Monkeys (en reference til Liams konsekvente brug af parkajakker). Han ser det som meningsløs og ølbøvet nostalgi, hvilket er svært ironisk, da Oasis kom stormende frem både musikalsk og æstetisk på en bølge af nostalgi.

Sommeren 2019 skal Liam spille på årets Glastonbury Festival. Som én af headlinerne. Sara MacDonald, Noels hustru, bliver på Instagram spurgt, om hun vil være blandt publikum. Hun svarer, at hun ikke regner med at skulle se ”the fat twat doing his tribute act”. Det medfører, at Liam sender en besked til niecen Anais, hvor han beder hende fortælle papmoderen, at hun skal ”passe på”. Den får Noel fingrene i og offentliggør den, hvor han bl.a. beskylder Liam for altid at have været god til at intimidere kvinder. Og hvorfor skriver han det? Kort forinden har Liam været overalt i nyhederne, efter en overvågningsvideo viser, at han i et skænderi med Debbie (hans kæreste) ser ud til at tage fat om halsen på hende. Noget, de begge benægter. Men enhver, der har set videoen, kan ikke undgå at tænke, at lignende scenarier var hverdag i barndomshjemmet i Burnage.

I kølvandet på dette blander Liams sønner Gene og Lennon Gallagher sig også og kommenterer lidet flatterende på kusine Anais’ sociale medier. En kusine, de ellers har været tæt på. Alt dette medfører, at Anais og Sara MacDonald får trusler på sociale medier af underbemidlede Oasis-fans og angiveligt også af sine fætre, hvilket forstærker Noels indtryk af, at Liam er langt mere udspekuleret i sine Twitter-angreb, hvor han blandt andet ofte har skrevet yderst nedsættende om Sara MacDonald og aktiveret sin Parka Monkeys-hær.

Det kommer også frem i den periode, at Noel og Sara er blevet afskåret fra kontakten med Liams datter Molly Moorish, efter hun endelig har mødt Liam med hjælp fra sønnen Gene, og genforeningen med sin far er af en sådan karakter, at hun tager navnet Gallagher til sig. Angiveligt har Noel og Sara både betalt for Mollys privatskoleuddannelse med mere. En dysfunktionel sæbeopera værdig, men det er ægte levet liv. Med virkelige mennesker, med yderst komplicerede relationer.

Det er her, vi er nu med Noel Gallagher. En Noel Gallagher, der har meldt ud, at han tager et års pause. En Noel Gallagher, der ikke har været mere fri til musikalsk at kunne gøre, hvad han vil. Men en Noel Gallagher, der virker tynget af Oasis. Tynget af den vrede og det had, han har til lillebroren over, at hustruer og børn er blevet involveret i konflikten. Tynget af at han for nuværende er dømt til at blive defineret af den arv, han skabte med Liam – som han ikke kan undslippe, hvor meget han end ønsker det lige nu. En Noel Gallagher, der ellers har brugt et liv på at virke, som on han aldrig nogensinde skal være tynget af noget-som-helst igen.

Liam

DET ER NOGET MERE ENKELT at beskrive Liam Gallagher. Efternøleren. Roden. Sin generations bedste stemme, front- og stilmand. Han skulle blive voksen samtidig med, at det kulturdefinerende fænomen Oasis stormende tog fart. Mens var Noel var 27 år, da Oasis udsendte deres debutalbum, var Liam kun 21. Med den opvækst, som Liam havde i bagagen, er det ikke meget at sige til, at han købte fuldstændig ind på de fristelser, glæder og privilegier, som et feteret rock’n’roll-stjerneliv bringer med sig. Hvad enten det var kvinder, alkohol eller stoffer. Og ganske ofte alle tre ting på én og samme gang. Hvor Noel var livsnødvendigt og hamrende ambitiøs, var Liam i det primært for mytologien. For at være på scenen. For at tage imod de beundrende blikke. De stormende klapsavler. For at synge. For at være fri til at gøre, hvad han vil. Hvornår han vil. En evig kilde til sammenstød med storebroren og bandchefen Noel. For nok kunne Noel bestemme over alle andre i organisationen Oasis, men ikke Liam. Aldrig Liam. Så Liam blev væk fra koncerter. Endte i slagsmål med hooligans. Tyske ejendomsmæglere. Afbrød tours for at se på boliger. Blot fordi han kunne. Blot for at vise Noel, at han aldrig nogensinde kunne bestemme over ham. Være hans far. For nok kunne Noel fyre alle de andre i bandet, hvilket han over tiden de facto gjorde, men han kunne ikke fyre Liam. For Liam var Oasis. I hvert fald ligeså meget som Noel, hvis ikke mere.

Men! Hvor Noel blev mere og mere professionel som årene gik, blev Liam det modsatte. Jo mere Oasis måtte kæmpe for musikken, hitlisterne og publikums gunst, jo mere uregerlig blev Liam. Hans personlige liv var ofte noget rod. Han blev gift med den underskønne skuespillerinde Patsy Kensit, da han blot var midt i 20’erne. Det skulle aldrig vare. Han fik sønnen Lennon med hende, men fristelserne på turneerne var for store. Herefter fulgte et ægteskab med All Saints-sangerinden Nicole Appleton, som holdt i relativt lang tid, hvor også sønnen Gene kom til, indtil det kom frem, at Liam havde haft en affære på en turne i USA med en journalist, der resulterede i en graviditet og efterfølgende faderskabssag. Alt sammen udspillet med de frådende tabloidaviser i fuld vigør. Her var Oasis for længst gået i opløsning.

Liam var sendt til tælling både musikalsk og personligt. Erstatningsbandet Beady Eye, der både så ud og lød som en fattig mands Oasis, var sunket som et skib i havet. Så han var tabt. Fortabt. Fire børn med fire forskellige kvinder. To skilsmisser. Pengene blev brugt på disse og faderskabssagen. Hans ellers så populære tøjmærke Pretty Green var pludselig heller ikke det store sus mere.

Mere end én gang blev der banket på døren hos Noel for at høre, om de ikke kunne gendanne Oasis, således der kunne komme mening og økonomi ind i Liams liv igen. Hver gang blev døren smækket i. Og det er noget, Liam aldrig har kunnet forstå, endsige tilgive. Først at se hans bror, hans familie, hans blod opløse det livsværk, de begge har søsat, for derefter tale det så alvorligt ned, som Noel efterfølgende har gjort, for derefter ikke at stå klar med en udstrakt hånd, når nøden er størst. Det er bestemt ikke det, mor Peggy har forsøgt at opdrage dem til. At se hans bror vælge sin hustru, børn og egen karriere frem for den familie, der på godt og ondt har givet Noel det liv, han altid efterstræbte. Et liv, som Liam foragter.

Han hader mere end noget andet de A-liste-kendisser, som Noel omgiver sig med. Han hader mere end noget andet de tabloidjournalister, som Noel omgiver sig med. Især, fordi selvsamme journalister har fulgt, dækket og invaderet Liams privatliv i 20 år nu. For Noel har de journalister været et kynisk arbejdsredskab. For Liam har de mere end én gang været livsødelæggende.

Liam har givet utallige beviser på, at han mangler konsekvensberegning. Han reagerer prompte. Han reagerer med de værktøjer, som Thomas Gallagher viste dem for 40 år siden. Hvis ikke det var for Peggy. For hans manager og kommende hustru Debbie. For storebroderen Paul. For sønnerne Lennon og Gene. For datteren Molly. Hvad var der så blevet af ham?

Hvem ved? Men på grund af dem. På trods af Noel har Liam vist, at han i disse år står stærkere, end han har gjort de sidste 20 år. To vellykkede soloalbums, der begge er gået til tops. Udsolgte arenaer. Udsolgte festivaler. Et publikum, hvor der hele tiden kommer nye og yngre ansigter til, primært for at høre de sange, som han sammen med sin bror gjorde til kulturdefinerende evergreens. Og det har han intet problem med. For der var aldrig en større fan af Oasis end Liam Gallagher.

Læs også vores rangering af Oasis' 15 bedste sange.