Når Eazy E’s bodyguard giver dig en stor joint og beder dig om at tage et hvæs ’for the black man’, så gør man det. I hvert fald, hvis man gerne vil være noget inden for gangsterrappen, som bragede igennem i starten af 90’erne og erobrede toppen af hitlisterne.
Sådan var virkeligheden for Jokeren, da han som bare 18-årig rejste til Los Angeles sammen med Madness 4 Real for at producere for hiphop-legender som Ice Cube, Rakim og Eazy- E. Det var manageren Carsten Willer, der først fik kontakt med Eazy E og de andre rappere, og det var de forbindelser, der gjorde, at det var unge hvide danskere, der lagde beatet i hiphoppens guldalder.
I løbet af en periode på lidt mere end tre år lavede Madness 4 Real tracks på blandt andet Ice Cubes album 'Lethal Injection', og de fik flere guld og platinplader. Men der var store spændinger i miljøet. Eazy-E var blevet uvenner med sine tidligere gruppemedlemmer i N.W.A, og ofte havde rapperen våben med i studiet i frygt for, hvad rivalerne kunne finde på. Samtidigt blev der røget store joints, og det var ikke altid helt klart, hvad der var i dem. Jokeren husker blandt andet, at han var skæv i 48 timer efter en ikke nærmere specificeret joint.
På et tidspunkt ryger han også en joint med Carsten Willer og Eazy-E, og her begynder det at gå galt for Jokeren.
”Jeg sad og troede, at jeg havde regnet sandheden om universet ud, og samtidigt havde jeg nogle vilde mareridt. Jeg gik rundt i to måneder med noget, jeg ikke rigtig vidste, hvad var. Da jeg kom hjem, blev jeg testet for alt muligt – sågar hiv. Og der var ikke noget galt med mig, så jeg måtte erkende, at det nok var oppe i mit hoved. Og det er en ret svær erkendelse. Jeg har det stadig. Jeg skal spise en lille dosis antipsykotisk medicin hver dag for at kunne fungere. Jeg har også prøvet ikke at tage det, og så får jeg det vildt oppe i hovedet igen.”
Jokeren fik hjælp til at håndtere sin hashpsykose og brød kort tid efter igennem i Danmark med dele af Madness 4 Real, som nu hed Den Gale Pose. Når han ser tilbage på den tid, er det med erkendelsen af, at han for ofte under opholdet testede sin psykes grænser.
”Der er en fin grænse mellem gal og genial. Helt bogstaveligt. Det er ofte i din underbevidsthed, at du henter dine kreative input, og der er også mange, der ryger en fed for at få åbnet døren. Men som en psykiater sagde til mig: Hvis du står og smækker med døren hele tiden, så falder hængslerne af, og så kan du ikke længere skelne, hvad der er nat og dag, hvad der er virkelighed og fantasi. Men i dag lever jeg og trives med det. Efter at jeg holdt op med at ryge, kan jeg sagtens skrive stadig. Jeg blev faktisk mere produktiv.”
