Knud Brix: "Jeg hugger stadig til, hvis folk står til hug – men jeg har ikke den samme blodtørst længere" scroll-down

Knud Brix: "Jeg hugger stadig til, hvis folk står til hug – men jeg har ikke den samme blodtørst længere"

40-årige Knud Brix er stemmen bag Danmarks mest populære nyhedspodcast, ’Genstart’. Men han er også digter, jæger, erfaren Afrika-rejsende, selverklæret hykler, narcissist og nyligt fraskilt far. Vi taler med ham om udlængsel og blodtørst, om rusen – og skammen – i at dræbe et dyr og om at genstarte efter en midtvejskrise, der blandt andet involverede et mislykket forsøg på at tage motorcykelkørekort og et møde med en splitternøgen, liberisk krigsherre.

Af Benjamin Dane
Foto: Paw Gissel
Kultur Euroman

Hvordan opstod idéen til ’Genstart’?
”Da Radio24syv lukkede, tænkte jeg, at nu skulle jeg være freelancer. Jeg var fri, nyligt fraskilt, far den ene uge, og den anden uge kunne jeg rejse til Afrika og udleve alle de drømmeprojekter, som jeg havde fortrængt i de 10 år, jeg havde arbejdet som politisk journalist på Christiansborg. Det var en skizofren tilværelse, som virkede fint i de uger, hvor jeg rejste for at følge en storvildtjæger på savannen eller for at lave radioreportager om jagt, og jeg var væk fra hverdagen og min skilsmisse. Men de uger, hvor jeg var hjemme, blev jeg underlig og sad i underbukser i min lejlighed. Efter et par måneder kom min gamle chef fra Radio24syv, Claus Cancel (nu redaktionschef på P1, red.) og spurgte, om jeg ville være vært på en nyhedspodcast hos DR. Jeg havde en idé om, at DR var et stort, støvet hus, hvor en som mig ikke ville passe ind. Men omvendt stod jeg og havde brug for et job. Vi fik et frihedsbrev til at lave, hvad vi ville, og jeg væltede lidt tilfældigt ind i et job, som jeg troede ville være halvkedeligt, men har vist sig at være noget af det sjoveste, jeg nogensinde har lavet.”

Programmet ligger stabilt i top-10 over de mest lyttede podcasts i Danmark. Hvad er det, I er lykkedes med?
”Jeg ved det faktisk ikke, for det startede som noget, jeg sagde modvilligt ja til, men som siden har fået 400.000 downloads om ugen. Derfor kommer det også bag på mig, og nu lyder det som en billig Oscar-takketale. Men måske er det enkelheden i, at det er én historie og én kilde, og at det ikke er et klinisk renset produkt, men et hvor der er plads til, at vi kan fejle, undre os og også gerne må give noget af os selv. Måske har folk også længtes lidt efter fortællingen i nyhedsjournalistikken. Og måske, helt banalt, betyder længden også noget – 20-30 minutter passer lige til cykelturen på vej til arbejde eller ind til Panum Instituttet.”

Hvorfor blev du journalist?
”I et tankeløst forsøg på at træde i min families fodspor begyndte jeg efter gymnasiet at læse økonomi på Handelshøjskolen i Aarhus. Det gjorde min storebror også, og det havde min far og min farfar gjort før ham. Men jeg røvkedede mig og endte med at droppe ud. Hele min ungdom havde jeg følt en stor udlængsel, og dét, der virkelig optog mig, var at rejse. Jeg havde været alene i Paris som 16-årig, jeg havde blaffet til Spanien, og jeg surfede i Indonesien. Samtidig havde jeg hørt det gamle mundheld, at journalistik kunne føre til hvad som helst, hvis bare man kom fra det i tide. DR-journalisten Christian Wohlert var en ven af familien, og han havde både rejst i Brasilien, hængt ud med forfatteren Henrik Stangerup, som var en af mine store helte, og været tour manager for Rod Stewart. Sådan ville jeg også være, tænkte jeg.”

Vil du læse resten af artiklen?
Allerede medlem? Log ind her
Bliv medlem og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr./md
Prøv 14 dage gratis uden binding
Vælg abonnement her Euroman Premium
Opret dig gratis her