Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Ét, som jeg har givet mig selv. Jeg har haft en vanskelig opvækst, været meget alene, og hvis man vil overkomme selvhadet, skal man prøve at tilgive sig selv i alle de aldre, man har haft. Når man ser tilbage til, da man var 10, 20 og 30, kan man indimellem krumme tæer. Men hvis man i stedet sætter det ind i den kontekst dengang, har man nok prøvet at få det bedste ud af situationen med de forudsætninger, man havde. Det er vigtigt at tilgive og acceptere sig selv for at kunne komme videre med sit liv. Når man er mønsterbryder og kommer fra en baggrund med omsorgssvigt og ringe sociale kompetencer, kommer man nemt ud i situationer, hvor man kvajer sig. Som teenager begik jeg kriminalitet, lavede indbrud og stjal biler. Det kunne ikke være anderledes, at jeg var grænseoverskridende, dysfunktionel og bar mig dumt ad. Hvis man ikke er sendt ud i verden fra et kærlighedsfuldt hjem og har fået at vide, at man ikke er noget værd i kraft af sig selv, er man nødt til at genopfinde sig selv og finde en identitet og en moral. Jeg gik i mange år til psykologer og psykoterapeuter for at komme overens, og selvfølgelig hjalp det til en bevidstgørelse af mig selv og min fortid, men for mig har det virket bedst at gå tilbage og tage mig selv i hånden og sige: ’Det var sgu godt nok. Du har ikke noget at skamme dig over.’”