Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
"Morgensang på Hovedbiblioteket i København, totalt gratis lykkenarkotika hver onsdag kl. 8.30. Jeg har grædt derinde i svære tider, danset kejtet folkedans med pensionister og flippet over Kingo, men først og fremmest har jeg bare sunget jo. Det er det skønneste. De har haft coronapause, men de starter igen på onsdag.
Nå jo, og så Jesper Dalgaards ”Kandis for livet”, som er 2021’s vildeste film. Jeg påbød alle at gå i biografen og se den. Ingen lystrede. Men nu har jeg hørt et rygte om, at den kommer på DRTV om et par uger, og så vil jeg genoptage min kampagne."
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
"Jeg har min bedstemors Hornung & Møller-klaver fra lejligheden på Idræts Allé i Hjørring, som jeg er meget glad for, og som klaverstemmer Brun, den yngre Brun, siger kan holde stemningen mange år endnu. Når man lærer en Bach-invention eller en Beethoven-sonate indefra, altså lærer at spille det, lærer man også en form for tænkning, der er beslægtet med matematik, og som lægger sig nede under ens andre tanker som et taktslag. Jeg får ikke altid spillet så meget, men når det sker, føles det meditativt som at strikke eller svømme eller en savasana.
Ellers er jeg meget sådan en, der siger nej til at købe ting til hjemmet. Jeg forklarede engang min kæreste, at det var fordi jeg var sådan en, der købte få, men dyre ting. 'Peg på én dyr ting, du har købt,' sagde han. Det kunne jeg så ikke."
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
"En meget lille campinghytte ud til Sognefjorden, hvor jeg vil sidde i juli og læse en roman og mærke livet risle mens mine børn lykkeligt skal fiske og slå vejrmøller."
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
"Dengang jeg stadig fløj uhæmmet rundt, havde jeg en slags andet hjem hos en gruppe venner i Boulder, Colorado, lige oppe i begyndelsen af Rocky Mountains hvor luften er sprød, lyset er skarpt og bjergene vælter op mod himlen over hovedet på dig. Det er en værre zen-beat-hippie-campus-yoga-by, og hele den region er mindblowing.
Det var det første sted jeg landede i USA, da jeg var 20, og de slæbte mig straks med en uge ud på Yampa River i en raft gennem et stenalder-canyonlandskab og introducerede mig for et natursyn og verdenssyn, som jeg aldrig har glemt. Så det sted har mit hjerte. Men det er også et dramatisk sted, hvor en hytte, vi boede i på en af barslerne, straks efter blev skyllet væk i en kæmpe oversvømmelse, hvor bushfires brænder forstæder ned, folk chitchatter om deres automatvåben på legepladsen og der i det hele taget er en rumlen og ulmen under det klimaks, der er i gang lige nu for den amerikanske kapitalisme. Så ja.
De seneste par år har det bare været Anholt Camping med overboerne og hvem der ellers vil med. Med naturvin og jomfruhummere dog."
Hvad skal vi gøre oprør mod?
"Ja hvad gør man oprør mod, når man er den mest privilegerede promille? Vi skal vel gøre oprør mod vores vaner, vaner gør én tryg, men de gør også én bange. Og vi skal jo finde en måde at betræde kloden på som de børn af den, vi er, og ikke som om den er noget, vi kan undvære."
Følg Lotte her.
Ovenstående interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
