Oasis’ comeback bliver til en dokumentarfilm

Hvis du var en af de mange, som ikke fik billet til Oasis’ comebackturné, er der en lille trøst at hente. Snart lander ny dokumentarfilm fra den sagnomspundne verdensturné.

Offentliggjort

Der opstod en noget nær astronomisk hype, da Oasis i 2024 annoncerede deres comeback efter 16 års fravær, forsaget af en kontrovers backstage under en koncert i Frankrig.

Mange håbefulde millennials såvel som nytilkomne fans sad klistret til Ticketmasters hjemmeside, da koncertbilletterne til Oasis Live ’25-turnéen blev sat til salg. En turné, der efterfølgende estimeres at have omsat for omkring 2,6 milliarder kroner.

Nogle var heldige, mens andre måtte sande, at det ikke ville blive denne gang, de skulle opleve brødreparret Liam og Noel Gallagher tilbage på scenen sammen. Men for sidstnævnte er der en glædelig nyhed: Snart udkommer nemlig koncertfilmen ’Don't Look Back in Anger’, som med eksklusive interviews og backstage-materiale forhåbentlig giver dig lidt af fornemmelsen af at være til stede på Wembley Stadium.

Selv har Liam Gallagher i vanlig Liam Gallagher-stil på det sociale medie X beskrevet dokumentaren som en romantisk komedie tilsat lidt rock’n’roll.