Hvis der er en person herhjemme, som skal have en stor del af æren for, at vi danske mænd er blevet introduceret til noget andet end de stramtsiddende gevandter, der har udgjort størstedelen af vores garderober de seneste mange år, så er det Sigurd Bank.
Tøjdesigneren har, siden han stiftede Mfpen i 2015, ikke bare slået på tromme for en mere miljøbevidst (han kan ikke lide ordet bæredygtig) måde at producere tøj på, men også en æstetik, der tillader lidt mere rum at boltre sig i. Heldigvis tyder det på, at han har haft fat i den lange ende lige fra start.
Ansigtscreme → Bruger ikke cremer eller andre hudplejeprodukter.
Annonse
App → NTS Radio, Shazam, Google Translate.
Arvestykke → Min far var ung kunstner, indtil han en dag brændte alle sine værker, da han fandt ud af, at han var bedre til at formidle kunst end til at lave det. Han gemte dog et værk, som han gav til sin mor, min farmor, og da hun døde, fik jeg det. Det er jeg glad for, på trods af at det ikke er kønt og aldrig kommer op at hænge.
Bog → En skitse- eller notesbog i A5-størrelse.
Briller → Jeg købte engang et par solbriller i en brillebutik på Kreta, hvor de havde et gemt stativ med ubrugte vintage-briller fra 80’erne og 90’erne. Det er mit go-to par, indtil jeg på et tidspunkt mister dem i en brandert og skal finde nogle nye. Jeg har virkelig svært ved at finde nyproducerede briller, så jeg går altid efter vintage.
Bukser → Går nærmest udelukkende i bukser af ren uld, og dem laver vi en del af selv.
Bælte → Kun når jeg går i denim, hvilket sjældent sker.
Cocktail → Negroni i flertal.
Duft → Min kæreste gav mig Comme des Garçons ’Black’ for mange år siden, og den har hængt ved.
Film → Jeg vil selvfølgelig gerne svare noget intellektuelt, men min yndlingsfilm har altid været ’Det femte element’.
Fjende → Mig selv og mine for mange dårlige sider.
Annonse
Frakke → Vores egen ’Margin Coat’ i en italiensk, fin uld.
Gadget → Min computer.
Hat → Slidte kasketter i sort med knækket skygge.
Hotel → Vores samarbejdspartnere i Tokyo har en lille lejlighed i Nakameguro over en af deres butikker. Den ligger i et gammelt byhus, der er traditionelt japansk med alt i træ, flettede måtter på gulvet og skydedøre. Og selvfølgelig et moderne japansk toilet.
Jakke → Fik en teknisk jakke igennem Norse med en masse Gore-Tex® og lir. Den er jeg gået hen og blevet ret glad for.
Jakkesæt → Da vi selv laver en del suiting i Mfpen, virker det forkert at nævne noget andet end vores egne. Jeg synes virkelig, vi er begyndt at ramme noget rigtigt, både på kvalitet og pasform, og vi ser flere og flere hvert forår, der kommer forbi vores Apartment Shop for at købe et jakkesæt til deres bryllup.
Kunstner → Da min far er gallerist, har jeg altid forholdt mig til kunst, så det er næsten umuligt at nævne en enkelt kunstner eller retning. Men da jeg stiftede Mfpen i sin tid, delte vi kontor med Simon Starling. Hans kunst, tilgang og arbejdsmetoder er virkelig fascinerende.
Morgenmad → Havregryn med mælk og sukker. Hver dag.
Motionsfom → Spiller i Frederiksberg Badminton Klub to gange om ugen.
Musik → Jeg er tit i forskellige faser med musik, og lige for tiden kan det ikke blive hårdt nok, så jeg hører enormt meget hard- og metalcore. Blandt andet en del Converge i perioden omkring ’Jane Doe’-pladen, men også nyere bands som Candy og Will Haven. Af dansk musik er jeg utrolig glad for Cæcilie Trier og hendes CTM-albums.
Møbel → Det er ikke, fordi jeg ikke værdsætter det, men jeg har aldrig rigtigt interesseret mig for møbeldesign. Jeg køber som regel brugte møbler på DBA eller auktion – det sidste, min kæreste og jeg købte, var nogle gamle Alvar Aalto-stole.
Overspringshandling → Jeg både elsker og hader Instagram.
Podcast → Jeg har faktisk aldrig færdiglyttet en podcast, det er ikke et format for mig – jeg foretrækker musik.
Pung → Comme des Garçons.
Rejsedestination → Tokyo.
Råvare/livret → En aften, hvor en kollega og jeg var i området omkring Firenze for at finde deadstock metervarer, var der gået drinks i den, så da vi endelig skulle finde et sted at spise, var alle steder fyldt. Til sidst fandt vi en restaurant nede ad en lille sidegade, hvor der var et enkelt bord lige ved indgangen.
Her fik jeg den bedste pasta med trøffel, jeg nogensinde har smagt. Shit, mand: sorte trøfler og en overflod af ost. Har ledt efter samme restaurant sidenhen, men jeg aner ikke, hvor den lå. Og det gør jo kun måltidet endnu mere mytisk.
Sengetid → Efter min datter kom til verden, prøver jeg at være i seng klokken 23. Det sker dog sjældent.
Skjorte → Mfpens ’Generous Shirt’.
Annonse
Sko → De tidligere modeller af Prada ’America's Cup’, før de ændrede sålen. Man kan kun finde dem brugt, og jeg er ved at have en lille samling nu. Mine ansatte gav mig et par i julegave sidste år, og det seneste par, jeg fandt, var på et loppemarked til en 50'er.
Slips → Vores strikkede silkeslips kommer ud i start 2024.
Smykke → Min ring, jeg fik af min kæreste, da hun friede til mig sidste år. Den er ret abstrakt i formen, og det tog mig noget tid at vænne mig til at gå med den. Men nu er jeg glad for den. Jeg har også nogle ringe fra det svenske mærke Kultur.5, som en af mine ansatte driver ved siden af hans arbejde hos os.
Spiritus → Vermouth over en isterning.
Strømper → Når jeg finder min favorit, køber jeg 100 par.
T-shirt → Godt brugte metalband-T-shirts.
Taske → Jeg købte en stor Rimowa-kuffert for nogle år siden, og efter første rejse var den fuldstændig bulet. Pludselig følte jeg mig lidt basic over at have brugt så mange penge på en kuffert. Men på samme tidspunkt er bulerne dens patina.
Transportmiddel → At cykle i medvind må være en af de bedste følelser i verden.
Trøje → Er egentlig stoppet med at gå med trøjer. Skjorten har overtaget.
Underbukser → Har stadig ikke fundet det perfekte par.
Annonse
Undskyldning → En oprigtig en.
Ur → På telefonen.
Tatovering → Jeg fik lavet en fra Luxiano, en tatovør fra Chile, der var i København og crashede i den lejlighed, hvor jeg boede med nogle venner. Det endte med at være en ret smadret aften med tatoveringer i køkkenet, sprut og tung røg. Den forestiller en skelethånd, der kommer ud gennem en mund.
Vågnetid → Selv efter en sen druktur vågner jeg klokken 7. Der er intet at gøre.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
