Sponsoreret indhold

Derfor er det nemt at spotte, om du er professionel eller bare prøver at ligne en

Brian Holm kan se på en kilometers afstand, om der er tale om en cykelrytter eller en motionist. Du kan sagtens have styr på stilen, men det er ikke sikkert, du kan leve op til den.

Derfor er det nemt at spotte, om du er professionel eller bare prøver at ligne en
Offentliggjort

Sponsoreret af Siemens Hvidevarer

Du skal være lirens på lågen, som man siger. Men selvom karrieren som cykelrytter for længst er lagt på hylden, vidner den nystrøgne skjorte og den tilbageredte manke om, at Brian Holm stadig har styr på stilen, og han holder staturen under skak – du er ikke i tvivl om, at cyklen ikke står i skuret og samler støv. Han er uhyre bevidst om, hvad han kan lide – og hvad han ikke kan lide. Det er oplagt at koble det til hans livslange karriere inden for sporten, der er notorisk kendt for elegance og god stil.

Er du en ægte cykelrytter eller bare en wannabe?

Én ting er at have styr på stilen, en anden er, om du kan leve op til den, mener Brian Holm, der på en kilometers afstand hurtigt kan se, om du er cykelrytter eller bare forsøger at ligne en:

”Højden på styret sidder meget lavt hos en professionel – en motionist vil i frygt for at få rygproblemer have det siddende højere. Derudover er tøjet altid afslørende: En cykelrytter tyr til nogle bestemte mærker, mens de, der prøver at ligne, tyr til andre. Og så er der selvfølgelig hele måden, du driver fremad. De professionelle er elegante og diskrete, mens amatøren typisk flagrer rundt på vejen.”

Siemens-x-Brian-Holm-14_614.png

Han forklarer det også med, at en professionel rytter igennem mange år er oplært i en cykelklub, hvor han ikke bare lærer at få det optimale ud af sin pedaltråd – han lærer også disciplin, herunder hvordan man kører, og hvordan man ikke kører.

Altid hvide sokker?

Brian Holm er ikke bleg for at sætte cykelryttere i bås som nogle af sportsverdenens mest forfængelige. Selvfølgelig skal dit udstyr understøtte din performance, men det er altså lige så vigtigt, at cykelbrillen sidder, som den skal.

”Nu ved jeg godt, jeg selv er ophavsmand til skrønen om, at en cykelrytter altid har hvide sokker på. Men kører vinderen af Tour de France eller Flandern rundt med sorte sokker, så gør du sgu det samme. Jeg har gennem tiden forsøgt at efterligne mange af mine idoler, for det motiverer mig at have styr på stilen. På samme måde har jeg det fx også med madlavning – det er jo meget sjovere at lave mad, når du har alt det gode udstyr.”

Vind Siemens ultimative espressomaskine

Hos Siemens Hvidevarer vil vi så gerne støtte op om det gode liv – uanset hvordan og hvorledes dine ambitioner er, såvel i køkkenet og ikke mindst udenfor. Deltag i konkurrencen her.  

Uanset, om vi taler cykling, indretning af den private matrikel eller påklædning, går Brian Holm i det hele taget aldrig på kompromis med godt design.

”Det er meget sjældent, jeg laver impulskøb. Det skal selvfølgelig være pænt, men det er mindst lige så vigtigt, at ting er funktionelle, og så skal det være noget, der holder længe. Jeg kunne aldrig finde på at købe sokker i dårlig kvalitet – hvorfor er der overhovedet nogle, der gør det?”

Helst vil Brian Holm ikke larme for meget og går op i gennemført og tidløst design. Hans indretning i hjemmet er derfor afdæmpet, og farverne i hans garderobe er som regel neutrale, men på en rigtig god dag, kan han da godt finde på at gå med hat.

”Bliver jeg i tvivl, om noget bliver for meget, spørger jeg ofte min gode ven, designeren Paul Schmidt, hvis typiske svar er: ”Wear it confident.”

Siemens Hvidevarer

Siemens-x-Brian-Holm-2-(1)_614.png

Til dig, der lever op til den gode stil

Siemens Hvidevarer kombinerer innovative teknologier med stilrent design for at skabe et udvalg af intelligente og intuitive produkter. Den nye iQ700 studioLine ovn fra Siemens Hvidevarer er til dig, der hverken går på kompromis med funktionalitet, smart løsninger og elegance.

Læs mere om produktet her.