Kl. 07-08.30 > Jeg er i den heldige situation, at jeg ikke bliver vækket af et vækkeur. I stedet bliver jeg vækket af min kone eller af mine børn, der kravler ind under dynen til mig. Den perfekte start.

Jeg går ud og laver kaffe, sætter en chilleren playliste på, måske noget Bremer McCoy-agtigt, og så sidder jeg bare og er til stede og hundser lidt med børnene for at få dem til at blive klar, ha ha. Min kone laver madpakker til dem, og når de er gennet ud ad døren, sidder vi og taler sammen.

Jeg dyrker intermediate fasting, hvilket betyder, at jeg kun spiser mellem cirka klokken 12 og 18, så ingen morgenmad til mig. De kloge siger, det er sundt for kroppen ikke at spise hele tiden, og det fungerer supergodt for mig.

Jeg tager et bad og går ud ad døren mod ToTo, et slags kontorfællesskab, hvor jeg, Tomas Barfod og Jeppe Kjellberg fra WhoMadeWho arbejder og har vores studier. Det ligger ved det gamle DSB-område mellem Ingerslevgade og Fisketorvet. På vejen over Dybbølsbro får jeg noget morgenlys, og det er ekstremt vigtigt for mig.

Jeg rejser meget med WhoMadeWho, og jeg har ofte brug for at få styr på mit jetlag. Her har jeg læst flere artikler og hørt mange podcast, der hævder, at morgenlys er vigtigt i forhold til det aspekt.

Kl. 8.30-13 > Jeg har jo faktisk to job, WhoMadeWho og mit soloprojekt, og det er vel nok lidt meget, men jeg kan ikke klare mig uden nogen af delene.

De første par timer af dagen bruger jeg på mit soloprojekt, for Tomas Barfod er i træningscentret, og Jeppe Kjellberg sidder for sig selv og laver musik.

Jeg er pissesulten på grund af den manglende morgenmad, men jeg får en enorm energi af at være i den tilstand. Jeg bliver nærmest manisk. Når det kommer til at lave musik, tror jeg på volumen.

Jeg går rundt i studiet, spiller lidt på en guitar, kigger lidt ud ad vinduet, hvor jeg har udsigt til Ørstedværket, indspiller nogle synths på min computer, og forhåbentlig kommer der noget godt ud af det. Hvis ikke, må jeg prøve noget andet. I det tilfælde laver jeg et lynhurtigt og lidt dårligt discobeat, bare for at lave noget.

Jeg synger ind i mikrofonen, og måske er der noget af det, der minder om en sang. Alt for mange musikere falder i den fælde, at de forblændes af deres egne halvfærdige numre.

’Ej, nu har jeg haft min sang på hjernen i to dage, og så må den jo være god.’ Ja, det er da klart, at man har den på hjernen, hvis man har hørt den 1.000 gange på to dage.

Kl. 13-13.30 > Vi er med i en frokostordning, hvor vi spiser det overskydende mad, som de andre i kontorfællesskabet har fået til frokost tidligere på dagen.

Nogle gange spiser vi også en snasket burger og sidder og fortæller røverhistorier ude i solen, men vi bestræber os på, at frokosten skal vare så kort tid som muligt, for det vigtigste er arbejdet med musikken.

Kl. 13.30-15 > Jeg får et lille energidyk efter frokost, men jeg prøver for så vidt at undgå overspringshandlinger. Hvis ikke energien eller inspirationen er der til noget WhoMadeWho-musik, kaster jeg mig over mit eget og vice versa. Hvis den er helt gal, øver jeg mig på bassen.

Selv om jeg er uddannet i instrumentet, laver jeg meget musik, der ikke har med den at gøre, så jeg har ofte brug for at støve mine kundskaber af. Resten af eftermiddagen foregår på samme måde som formiddagen.

Kl. 16.30-18 > Efter jeg har fået børn, kan jeg godt lide at være der, når de kommer hjem, så jeg går tidligere fra studiet, end jeg førhen plejede at gøre. Børnene er hjemme omkring klokken 17, og der står jeg med udstrakte arme og siger ’heeej.’

Ofte er de pisseligeglade, for de skal spille FIFA, eller også har de venner på besøg. Men det er vigtigt for mig, at jeg er tilgængelig, så de ved, at muligheden for at hænge ud med mig eksisterer.

De skal ikke lide under, at jeg rejser meget, og jeg tvinger dem ikke til at spille kort med mig, hvis ikke de gider, bare fordi det ville glæde mig.

Hvis de hellere vil lave noget andet end at være sammen med mig, sidder jeg og ordner det praktiske. Betaler regninger, SoMe-arbejde og den slags.

Kl. 18-21 > Min kone er god til at lave mad, og jeg er kun okay til det, så det er næsten altid hende, der står for maden. Her fungerer jeg som et slags serviceorgan, og jeg kan enormt godt lide tanken om, at hun er stjernekokken, og jeg er den ydmyge tjener.

Efter aftensmaden går jeg med ungerne over på Litauens Plads og spiller fodbold eller basketball, eller også ser vi noget ’Family Guy’ sammen.

Kl. 21-01 > Vi lægger ungerne i seng. Jeg har en træningsgruppe, som jeg faktisk blev en del af inden corona, skal jeg lige sige, og vi mødes nede i vores baggård klokken 21.30 og træner med kettlebells i en halv time. Det er psykohårdt, men det er så godt. Det er billigt, man får lige sagt hej til sine venner og naboer, og det tager kun en halv time.

Jeg går op i bad, og bagefter sætter jeg mig i sofaen med min kone. Jeg rydder lidt op i køkkenet, sætter opvaskemaskinen over, og så lægger vi os i sengen klokken 23.

Hun er A-menneske, så hun falder ret hurtigt i søvn, hvor jeg, efter hun sover, godt kan finde på at se et afsnit af en serie, fx ’Midnight Gospel’. Omkring midnat lukker jeg øjnene, men jeg sover ikke med det samme.

Det er ikke, fordi jeg stresser over det, og det er egentlig en positiv oplevelse at ligge der, tænke og få idéer. Og så falder jeg i søvn omkring klokken 01.