Det er alt for nemt at brokke sig: Nyt afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om alt det, der gør verden lidt sjovere og hverdagen lidt lysere

Negativiteten er lagt på hylden og sommerhumøret er fundet frem. Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om alle de ting, de to værter elsker.

Offentliggjort

Sponsoreret af Synoptik

Sommerhumøret har i den grad indfundet sig på ’Arbejdstitel’-redaktionen. Godt solbrændte og med brede smil er de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné vendt tilbage til byens liv i København. 

Det smitter af på første afsnit i den nye sæson efter sommerferien, der slet og ret handler om ting, de to værter godt kan lide.

Det er nemlig alt for nemt at brokke sig. Det er ingen kunst at tage de sure briller på og se på verden med negativt fortegn, så det skal selvfølgelig være løgn. Lad os tale om det, der gør verden lidt sjovere og vores hverdag lidt lysere.

Kristoffer er vild med at vande sit nyanlagte bed. Han er også glad for ting, man ikke kan få i Danmark, og temperaturen 20 grader, som ifølge ham er den allermest perfekte temperatur at opholde sig i.

Oliver er glad for små colaer i glasflasker. Han tillader også sig selv den luksus at spise dessert efter frokoster, ligesom restaurantserveringer, der kun består af én ting, tiltaler ham i særlig grad.

I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ præsenterer de to værter alle de ting, de holder ekstraordinært meget af. En del af tingene er de enige med hinanden i – og noget af det skiller vandene. 

Kristoffer kommer eksempel for skade at sige, at han elsker at smalltalke med fremmede, mens Oliver ikke kunne være mere uenig. Det er noget af det værste, han kan forestille sig.

Alt det og meget mere kan du lytte til i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’, der er ude på alle platforme nu. Lyt der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.

Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er sponsoreret af Synoptik og Ray-Ban Meta Wayfarer. Køb dine Ray-Ban Meta Wayfarer hos Synoptik eller på synoptik.dk.