Intet signalerer overskud som et sofabord med store livsstilsbøger, der er fyldt med flotte billeder, som man i stille stunder kan kigge på og lade sig betage og inspirere af. New Mags er stedet, hvor man finder de bedste og smukkeste af slagsen, og de har netop åbnet en ny butik i København.

Butikken er designet af Jonas Bjerre fra Norm Architect, og hans værk er så sandeligt en fryd for øjet med dets minimalistiske stil og rene linjer, der får bøgerne i butikken til at tage sig bedst muligt ud.