Adrian Hughes: ”Det tog mig ufatteligt lang tid at få min seksuelle debut, fordi jeg selv syntes, jeg var en lille grimling”

Har du nogensinde deltaget i et middagsselskab, hvor du ikke kunne tale med ved bordet?

”Ak ja, min mand har været diplomat i 12 år og arbejder stadig som konsulent for Udenrigsministeriet. Derfor er han også meget politisk interesseret og er nok en af de eneste her i landet, der kan navnet på vores beredskabsminister. Nu ved jeg så, at han hedder Torsten Schack, fordi min mand fortalte mig det forleden. Men når Verner, min mand, og hans diplomatvenner og forretningspartnere er til middag, taler de ofte i alle mulige forkortelser om fx FN’s 17 verdensmål. Der er 17, må jeg forstå. Forleden kiggede Verners veninde Louise på mig og sagde: ’Adrian, jeg synes, du er lidt stille,’ hvortil jeg måtte svare, at jeg følte, jeg var med i en uendelig udgave af ’Jersild & Spin’.”

Er du gået fra en restaurant uden at have betalt regningen?

”Jeg er sådan en, som godt kan finde på at kalde kokken ud til bordet, hvis jeg får serveret noget hundeæde. For nylig var jeg med min gode ven René på Restaurant Vita, hvor jeg bestilte stegt flæsk med persillesovs, fordi det er noget, jeg ikke får lov at spise derhjemme for min mand, som synes, det er tølperagtig bondemad. Vita er en hæderkronet, traditionel restaurant. Men de kan tilsyneladende ikke lave stegt flæsk uden at torturere og brænde alt fedtet fuldstændigt af. Stykkerne var så tørre, at man kunne bruge dem som hulmursisolering, hvis man granulerede dem lidt. Så da tjenerinden spurgte, om alt var i orden, sagde jeg til hende: ’Nej, det er faktisk ikke i orden. Når man bestiller sin absolutte yndlingsret, skal stykkerne altså komme fedtdryppende og let bløde ned til bordet. De her er så hårde, at man kunne slå folk ihjel med dem.’ Men regningen er jeg aldrig løbet fra, nej.”

Har du siddet i et fly og bedt for dit liv?

”Nej, jeg har ikke flyskræk. Men jeg har set samtlige afsnit af ’Air Crash Investigation’ på National Geographic, så jeg ved næsten, hvad man skal gøre i alle tænkelige situationer. Hver gang, jeg går ind i et fly, holder jeg skarpt øje med nødudgangene og tæller, hvor mange kroppe jeg ville være nødt til at kravle henover, skulle flyet styrte ned. Og jeg analyserer selvfølgelig også, hvem der ville være gode at alliere mig med i katastrofeøjeblikket, og hvem der fx ville have svært ved at knappe deres sele op.”

Hvor stammer fascinationen fra?

”Det er formentlig bare, fordi jeg er syg i hovedet. Mit favoritstyrt er selvfølgelig Captain Sully (den amerikanske pilot Chesley Sullenberger, der i 2009 nødlandede et fly i Hudson River i New York City, red.), der siger: ’You will find me in the Hudson.’ Det er bare et godt styrt, og heldigvis er der jo ingen, der dør.”

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du mødte dig selv som dreng?

”’Slap dog af for helvede!’ Og så ville jeg nok sige til ham, at hvis han kunne se sig selv gennem den 63-årige Adrians øjne, ville han forstå, hvor stinkehamrende godt han så ud. Og at han måske bare skulle udleve det. Det tog mig jo ufatteligt lang tid at få min seksuelle debut, fordi jeg selv syntes, jeg var en lille grimling. Senere har jeg jo fundet ud af, at der er en målgruppe for folk, der ser ud, som jeg gør.”

Hvad kan virkelig hidse dig op?

”Der er nogen, som altid parkerer deres store fede Audi foran vores port på Nørrebro, hvor vi bor, og som dermed spærrer mig og min bil inde i gården, hvor jeg har en garage. Jeg har simpelthen lyst til at tage en boltsaks og klippe fingrene af personen én ad gangen. Jeg har også lyst til at gå tre gange rundt om bilen og trække en lang stribe gennem lakken. Det eneste, der forhindrer mig i at gøre det, er dig og resten af pressen. Hvis vinduet stod lidt på klem, ville jeg fylde forsæderne med rejer og håbe, de rådnede, så bilen stank af dem.”

Hvilket træk ved din personlighed bryder du dig mindst om?

”Det er det træk, som jeg jo også gennem livet har tjent mine penge på, nemlig at jeg er meget selvoptaget. Jeg taler meget, meget gerne og meget, meget længe om mig selv. Derfor siger jeg også glædeligt ja til et interview som dette. Min far siger jævnligt til mig: ’Adrian, hvorfor fortæller du mig alt dette?’ Altså underforstået, om jeg eventuelt kunne spejde mod et punktum. Jeg får da også jævnligt en kærlig hånd på knæet fra min mand ved middagsbordet, som betyder, at jeg måske fylder lige lovlig meget.”

Hvad ville du gøre, hvis du kun havde én dag tilbage at leve i?

”Jeg ville holde åbent hus. Simpelthen sende SMS’er ud og skrive, at ’grundet særlige omstændigheder er I alle sammen inviteret til pianobar her på Sortedam Dossering. Tag selv mad med, for jeg kan ikke nå at lave til jer alle sammen.’ Eller måske jeg bare skulle bestille en masse take-away på Wolt.”

Hvad er meningen med livet?

”Vi bliver alle sammen glemt. Så lad være med at leve for dit eftermæle; alle er alligevel ligeglade. Hav det sjovt, og opfør dig så godt og pænt over for andre, som du overhovedet kan.”