Hvornår gik det op for dig, at du havde et talent?

”Det er ikke gået op for mig endnu, for jeg synes ikke, der er nogen grund til at antage, at jeg har et særligt talent for det, jeg laver. Min karriere startede lige så banalt som de fleste andre rockmusikeres. Jeg fik en guitar i hånden og opdagede, at det var noget, som kunne skaffe piger. Samtidig peger rockmusikken i retning af en tilværelse, hvor man kan være en sjuft, fortsætte som teenager hele livet og slippe for at arbejde. Rockmusikere er på mange måder en mellemting mellem store forkælede babyer og teenagere, og lige netop teenagefølelsen er der jo mange, som ofte længes helt vildt efter.”

Hvilken sang kan du ikke undvære?

”Jeg hører ikke musik. Højst klassisk radio, når jeg kører i bil. Musik er et arbejde for mig, og når jeg har fri, skal jeg ikke lytte til alt for mange toner. Vi lever desværre i en alt for støjforurenet verden, hvor restauranter og indkøbscentre konstant sender en malstrøm af vanvid ud. Det gør radioen i øvrigt også, når det kommer til popmusik, og jeg synes faktisk, at musik er så vigtigt, at det skal vælges til og ikke bare spilles i radioen.”

Hvad er det mærkeligste sted, du er vågnet?

”I midterrabatten på motorvejen uden for Frankfurt. Her kører bilerne i begge retninger, og flyene fra lufthavnen brøler hen over hovedet på én. Jeg var 14 år og tomlede ned gennem Europa sammen med en kammerat. Vi valgte at sove i midterrabatten, fordi det var trygt. Jeg har altid godt kunne lide storbyer og larm, og jeg ville føle mig langt mindre tryg ved at sove i en mørk park.”

Hvilket råd ville du give, hvis du mødte dig selv som dreng?

”Som dreng er man bange for alt muligt. Knægte bekymrer sig altid, fordi de på en helt særlig måde er på vagt og har sanserne uden på tøjet. Det bliver man simpelthen nødt til at have, hvis man vil forstå den verden, der hele tiden udvider sig for ens øjne. Men jeg ville nok give det råd, som min gode ven Peter Sommers bedstefar gav ham, da han var dreng. Peters bedstefar havde kigget på ham og sagt: ’Du skal ikke være bange, for der er ikke noget at være bange for.’ Det er skidegodt, for det er der jo ikke, og hvis der endelig er, kan man jo ikke gøre noget ved det alligevel.”

Hvad er den vigtigste beslutning, du nogensinde har truffet?

”Jeg har aldrig truffet en stor beslutning. Verden er kommet til mig. Det er ikke for at virke koket, at jeg siger det, men jeg kan simpelthen ikke mindes, at jeg har gjort det. Beslutningerne er altid kommet til – og ikke mindst bag på – mig. Det er det samme, når jeg går på scenen. Jeg bruger ikke sætlister, for musik skal møde mennesker, der gerne vil lytte, og ikke være planlagt ned i mindste detalje.”

Hvad har motiveret dig mest?

”Ethvert barn bør have krav på at føle sig elsket af sin mor og far og i sin opvækst møde mindst ét menneske derudover, som giver det opmærksomhed. Sådan en skolelærer har vi næsten alle sammen haft, men det, der sporede mig ind på, at jeg virkelig kunne noget, var, da jeg som ung mand sendte en kronik ind til Politiken og fik et håndskrevet svar fra kronikredaktør Niels Barfoed. Han skrev, at jeg var virkelig god med ord, og alene det, at han svarede mig, var nok til at få mig til at vokse. Det tror jeg, de fleste kender, for når vi bliver født, er vi bare arme, ben og sanser, og så skal vi ellers påvirkes og formes derfra.”

Hvad er det værste ved at blive ældre?

”At man ikke udvikler sig. Man føler sig som en 27-årig inde i hovedet, men til en selskabelighed kan man pludselig fornemme, at man sidder og opfører sig som en gammel idiot. Det sker især, hvis der er lidt alkohol involveret, og så er det bare om at komme af sted, inden nogen siger ’smut så hjem med dig, din gamle idiot!’ Fordelen ved at blive ældre er omvendt, at du bliver gladere og gladere for livet. Det er også derfor, man føler, at det hele går hurtigere og hurtigere med årene.”

Hvilken ejendel rejser du ikke uden?

”Min egen te. Danmark er et kaffeland, og jeg vil gerne være sikker på at kunne få noget ordentligt te. Jeg er i det hele taget meget nørdet med ting, jeg holder af. For nogle år siden syntes jeg pludselig, at jeg skulle til at spille banjo og købte derfor en masse banjoer. Men fik jeg lært at spille? Nej, ikke helt, og det er jo latterligt, så derfor solgte jeg 10 ud af 11 banjoer igen. Jeg tror, mænd har brug for at nørde, fordi vi lever i en tid, hvor det stort set er kriminelt at være mand. Derfor er det godt at kunne fordybe sig i noget, der lukker resten af verden ude.”

Hvilken færdighed ville du ønske, du mestrede?

”Det gode ved sport er, at man ikke kan snakke sig fra talentet. Her tæller resultaterne. Jeg går op i ishockey og boksning, fordi der er kontant afregning, og jeg ville gerne have været et bedre sportsmenneske, end jeg er. Jeg forsøgte mig selv med ishockey, indtil jeg var i begyndelsen af 20’erne, men jeg slog ikke rigtigt igennem.”

Hvad er venskab for dig?

”Her er det nemmest at se på sin hund. En hund er hengiven, og den bærer ikke nag. Sådan er det også med min hund, Muddi. Venskab er hengivenhed, men det har ofte en grænse. Jeg har for eksempel ikke en eneste ven, som jeg kan sige alt til. Dine rigtige venner kan måles på en helt anden og langt mere enkel måde: Hvis du går hen ad en gade og ser én af dine bekendte, vil du så stoppe op hver eneste gang og snakke om løst og fast, eller vil du sommetider undvige? Hvis det er det første, du vælger, er det en rigtig nær ven, du har der.”