Christine Feldthaus: ”Det kan være lidt anstrengende altid at være den, der påtager sig et overskud, og dækker over sårbarheden med humor”

Den 63-årige livsstilsekspert og kommunikatør Christine Feldthaus om at være verbal, om at lyve for underholdningens skyld og om at vide mere om vin end de fleste mænd.

Offentliggjort

Har du nogensinde været i slagsmål?

”Jeg har været tre sekunder fra. Engang på et diskotek i Sønderborg, da jeg var omkring 20 år. En kvinde kom op i baren og tog min stol. Så sagde jeg: ’Ved du hvad, putte, min drink står der, du skal lige flytte dig over på en anden stol.’ 

Og så sagde hun: ’Skal du med udenfor og have nogle på låget?’ 

’Det kan vi sgu godt,’ sagde jeg: ’Lad os gå ud og få det klaret.’ Og så faldt hun fuldstændig til ro og fandt en anden stol.”