Køb vores aprilnummer med Jesper Buch på forsiden her.

Normalt er iværksættere styret af vækst og succes, men min måde at lede og styre en forretning på var styret af frygt. Frygten for at fejle. Frygten for ikke at vinde. Frygten for at blive overhalet indenom af en konkurrent. Det er ikke særlig sundt for individet, men det var godt for forretningen. Den gjorde, at jeg altid var i angrebsmodus. At jeg altid var på arbejde. At mit hoved altid kørte i højeste gear.

Det kom specielt til udtryk, da jeg tog til England i 2006 for at starte Just Eat op. Det havde taget os fem år, hvor vi var ved at gå konkurs rigtig mange gange, at få bygget forretningen op i Danmark, så vi virkelig begyndte at vækste.

Jeg tænkte, at hvis jeg kan gøre det i et land som Danmark med 5,5 millioner indbyggere, hvad ville der så ikke ske, hvis jeg kunne gøre det samme i et land med 60 millioner indbyggere?

Jeg gik fra en løn på 25.000 kroner om måneden til en årsløn på 100.000 pund. Jeg fik en lejlighed på 26. sal i New Providence Wharf med udsigt over Themsen, og på den anden side af floden lå O2 Arena.

Det var en toværelses, men jeg var kun inde i stuen fire gange i løbet af min tid der. Om morgenen tog jeg et bad, hoppede i tøjet, og så gik jeg langs Themsen ned til vores kontor i Canary Wharf. J

Jeg var askegrå, fordi jeg ikke fik sol, jeg spiste dårlig mad, og jeg motionerede ikke. Det var ofte mørkt, når jeg tog på arbejde, og det var i hvert fald altid mørkt, når jeg gik hjem. Jeg arbejdede bare.

Når jeg kom hjem, lagde jeg mig i min seng med min computer – enten arbejdede jeg videre, eller også så jeg noget på YouTube, og så lagde jeg mig til at sove.