Da Jesper Buch tjente sin første million, rejste han sig op og fik en hel café i London til at klappe scroll-down

Da Jesper Buch tjente sin første million, rejste han sig op og fik en hel café i London til at klappe

Jesper Buch har prøvet det hele. Han har bygget store forretninger op, arbejdet i døgndrift og bevist sine evner til at få folk med, når han kaldte. Men “kickass”-mentaliteten og de mange arbejdstimer har sat sine spor i den 46-årige jyde. Angsten og følelsen af ensomhed pressede sig på for et par år siden, og Jesper Buch lagde sit liv om. Her fortæller han om at tage hul på en ny livsfase, om første gang, der gik en million kroner ind på kontoen, og en mail til Steve Jobs, han aldrig fik svar på.

Af Magnus Fuglsang Søgaard
Foto: Paw Gissel. Styling: Kenneth Pihl Nissen. Modeassisten: Madison Guldborg.
Mennesker Euroman

Køb vores aprilnummer med Jesper Buch på forsiden her.

Normalt er iværksættere styret af vækst og succes, men min måde at lede og styre en forretning på var styret af frygt. Frygten for at fejle. Frygten for ikke at vinde. Frygten for at blive overhalet indenom af en konkurrent. Det er ikke særlig sundt for individet, men det var godt for forretningen. Den gjorde, at jeg altid var i angrebsmodus. At jeg altid var på arbejde. At mit hoved altid kørte i højeste gear.

Det kom specielt til udtryk, da jeg tog til England i 2006 for at starte Just Eat op. Det havde taget os fem år, hvor vi var ved at gå konkurs rigtig mange gange, at få bygget forretningen op i Danmark, så vi virkelig begyndte at vækste.

Jeg tænkte, at hvis jeg kan gøre det i et land som Danmark med 5,5 millioner indbyggere, hvad ville der så ikke ske, hvis jeg kunne gøre det samme i et land med 60 millioner indbyggere?

Jeg gik fra en løn på 25.000 kroner om måneden til en årsløn på 100.000 pund. Jeg fik en lejlighed på 26. sal i New Providence Wharf med udsigt over Themsen, og på den anden side af floden lå O2 Arena.

Det var en toværelses, men jeg var kun inde i stuen fire gange i løbet af min tid der. Om morgenen tog jeg et bad, hoppede i tøjet, og så gik jeg langs Themsen ned til vores kontor i Canary Wharf. J

Jeg var askegrå, fordi jeg ikke fik sol, jeg spiste dårlig mad, og jeg motionerede ikke. Det var ofte mørkt, når jeg tog på arbejde, og det var i hvert fald altid mørkt, når jeg gik hjem. Jeg arbejdede bare.

Når jeg kom hjem, lagde jeg mig i min seng med min computer – enten arbejdede jeg videre, eller også så jeg noget på YouTube, og så lagde jeg mig til at sove.

Bliv medlem, og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr. om måneden
Prøv 14 dage gratis uden binding
Kom igang her Allerede medlem? Log ind her Euroman Premium
Opret dig gratis her
Se, hvad vi ellers skriver om: Iværksætter, Penge og Jesper Buch