Venter du længe nok, vil stort set alt, du har i din garderobe blive aktuelt og måske ovenikøbet decideret stilrigtigt igen. Sådan er det med mode. Der opfindes sjældent noget helt nyt, for som regel tilpasses det eksisterende en smule og genvinder sin aktualitet. En god tommelfingerregel tilsiger i øvrig, at de fleste tendenser vender tilbage, typisk efter 10-20 år.

Og så er der de eviggyldige klassikere. De garderobeelementer, som aldrig helt forsvinder. Selvom de skulle blive gemt lidt bagest i skabet i et par sæsoner, så behøver du ikke investere i en ny modificeret version af samme, når opinionsdannere og modehusene igen dømmer det retur i gadebilledet. Et rigtig godt eksempel på præcis dét er loaferen. Penny-loaferen især, men mon ikke, vi også kommer til at se flere Tassel-loafers igen inden længe.

Selvom om Penny-loafers primært forbindes med amerikansk prep, universitetsstuderende samt velklædte professorer og en velkonstrueret Penny-loafer i læder eller skind oftest akkompagneres af kakifarvede lærredsbukser, lyseblå oxfordskjorte, regimentstribet slips og en tweedhabitjakke i jordtoner, så stammer loaferen faktisk fra Norge.

I 1926 opfandt den norske skomager Nils Gregoriusson Tveranger i landsbyen Aurland loaferen, som vi kender den i dag. Selv kaldte han den for ’Aurland Mokkasinen’. Små tyve år forinden var han blevet udlært i skomagerfaget i Boston, og hjemvendte efterfølgende til Norge for at slå sig ned og drive forretning der. Med inspiration i både de amerikansk-indianske stammers mokkasiner og en norsk lokalbåret sko fra Aurland, skabte han sin egen hybrid.

I løbet af få år lod flere amerikanske skofabrikanter sig inspirere af den norske sko, der ulig majoriteten af fodtøj på den tid ikke havde snørebånd, var nem at komme i og ud af og som samtidig var elegant at se på.