En af de tunge drenge ved Copenhagen Fashion Week er Sand, der i går viste deres efterår-/vinterkollektion for 2013 på Københavns Rådhus. En sneklædt runway bakket op af arktiske visuals med både snestorm og bjergklædte toppe satte stemningen til showet. Sand viste gennemført tøj til den meget stilbevidste mænd, hvor det velskårede jakkesæt er i centrum og hvor mod belønnes. Der var både klassiske jakkesæt, strikelementer og tunge frakker, men også mere rockede detaljer som høje læderstøvler, lynlåse og læderbukser, der alt sammen bidrog til at gøre det samlede udtryk fuldent. Se billeder herunder.
Jakkesæt i både dobbelt- og enkeltradet udgave. Tern gik igen i flere versioner kollektionen igennem.
Mellemlange frakker, igen både dobbeltradet og enkeltradet. Store striktørklæder definerer looket, og rullekraven er selvfølgelig med.
Toner af kølig, metallisk blå med ternet mønster over lange tørklæder.
Fuld knald på de højskaftede læderstøvler. De er ikke for alle, men de har attitude. Lang frakke til venstre og fremragende peacoat til højre. Rullekraven igen et uundgåeligt element.
Til venstre det mest rockede look med læderstøvler, læderbukser og kort, bomberlignende jakke under habitjakke - fungerede godt.
Og til sidst Sands bud på festtøjet med ornamenterede og blomsterdekorerede jakker og sæt som også Gucci og Dolce & Gabbana er eksponenter for.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.