Hvorfor kan ure ikke være lidt mere legende? Det spørgsmål stiller britiske Studio Underd0g med deres flabede bud på et ur, der er lavet efter alle kunstens regler uden at tage sig selv for alvorligt.
Det nye Field Watch, en genre, som opstod under Anden Verdenskrig, da det britiske forsvarsministerium efterspurgte et pålideligt ur til de væbnede styrker, fås med skivevarianten Pink Lem0nade: Basisskiven har syv lag specialfremstillet Super-LumiNova-pigment, og monteret oven på den er en 1 mm safirskive, hvor navnet, minutspor og arabiske tal er trykt.
De to urskiver er fastgjort til hinanden med to synlige stifter, der skaber en tyk urskive med masser af dybde. Det hele er farvelagt med en gradueret pink-gul pigment, som lyser op som gopler i tropisk tusmørke og er afbilledet på bagkassen.
37 mm i kassediameter, vandtæt ned til 100 meter og udstyret med hånd-optrukken, mekanisk Sellita SW 210-urværk.
Den første udgave af ’The Wristwatch Handbook’ udkom i 2016, og siden er bogen blevet revideret mange gange.
Den amerikansk-engelske forfatter Ryan Schmidt har en fortid i auktionshuset Christie’s og kender sine mekaniske lus på gangen: Fordelt på 470 farveillustrationer og fotos er der eksempler på armbåndsure fra 90 brands, fra publikumsfavoritter som Rolex og Omega, men også smallere og dyrere mærker som F.P.Journe og Speake-Marin.
Ryan Schmidt begynder med at undersøge det mekaniske urværk og dets komponenter, og hvordan det hele virker, inden han kaster sig over komplikationer som kronografen, repeateren, tourbillonen og evighedskalenderen. Du har kort sagt en urmager-uddannelse efter endt læsning.
Jeg har altid interesseret mig for mennesker. Det er min store styrke. Det er også derfor, jeg var god som lærer. Snakke med dem, lytte til dem, forstå dem, give dem gode råd og vejledning. Jeg har altid elsket den der kontakt med mennesker. Den byggede jeg ind i fodbolden.