Modeverdenens yndlingsshoppeside er i krise. Dens fremtid afgøres denne uge

I to årtier har Ssense været en af de mest toneangivende multibrandplatforme i luksusmode. Fra hovedkontoret i Montreal har virksomheden bygget bro mellem små avantgardemærker og de største modehuse, og deres webshop er blevet et globalt pejlemærke for, hvor moden bevæger sig hen. 

Hvis man ville finde nichebrands, før de ramte mainstream – eller købe Balenciaga og Comme des Garçons i samme kurv – så var Ssense adressen.

Men nu er virksomheden havnet midt i et juridisk slagsmål med sine egne långivere, der kan ende med at være begyndelsen på enden for modeverdenens yndlingsshoppeside.

Ifølge en mail til medarbejderne, som det canadiske business-medie The Logic har læst, forsøger långiverne at sælge Ssense under den såkaldte Companies’ Creditors Arrangement Act. 

Det lyder teknisk, og det er det også. Men i dansk sammenhæng kan man tænke på det som en blanding af rekonstruktion og konkursbehandling: en lov, der gør det muligt for store virksomheder at omstrukturere økonomien, inden kreditorerne tager alt, hvad der kan sælges.

Problemet er bare, at långiverne ikke vil vente på en langsom redningsplan. De vil sælge. Og det vil Ssense ikke. Derfor har ledelsen indgivet deres egen ansøgning under samme lov – for at blokere et tvangssalg og beholde kontrollen over aktiverne. Det er en slags ’vi bruger jeres våben imod jer’-manøvre.

Direktør for Ssense Rami Attallah, der også stiftede virksomheden tilbage i 2003 sammen med sine to brødre, Bassel og Firas, skriver, at virksomheden har arbejdet tæt sammen med finansielle og juridiske rådgivere på en plan, der kan stabilisere butikken og ”sikre fremtiden.” 

Retten skal nu afgøre, hvilken vej det går – formentlig i løbet af den kommende uge.

Baggrunden for krisen er ikke ny. Ssense har allerede gennemført flere fyringsrunder i år. Og hvis man spørger Attallah, kan meget af ansvaret placeres hos USA. 

Først kom Donald Trumps 25 procents told på varer fra Canada. Og nu er også de minimis-grænsen blevet fjernet – en regel, der hidtil tillod amerikanere at modtage pakker på op til 800 dollar uden told. 

Når man lever af at sende eksklusivt tøj på tværs af grænserne, er det ikke bare en fodnote. Det er en katastrofe.

”De her begivenheder skabte en likviditetskrise, som ingen hurtig løsning kunne løse,” skriver han.

Foreløbig fortsætter hverdagen: Lønnen går ind, og varerne sendes ud. Men under overfladen kæmper en af verdens mest markante modeplatforme for retten til at bestemme over sin egen fremtid.