København har efterhånden fået en håndfuld hoteller i den internationale luksusklasse. Men fælles for de fleste er, at de står på egne ben. D’Angleterre er D’Angleterre. Nimb er Nimb. Hotel Sanders er Hotel Sanders.
Med andre ord har København længe manglet de globale luksushotelkæder, som præger metropoler som London, Paris og New York.
Det ændrer sig nu.
Det er netop blevet offentliggjort, at en af verdens mest anerkendte hotelkæder rykker ind i den danske hovedstad: Four Seasons.
Luksushotelkæden, der har sin oprindelse i Canada og i dag har mere end 130 hoteller verden over, skal drive hotel i Danske Banks gamle hovedkontor i Erichsens Palæ på Kongens Nytorv. Det bliver kædens første hotel i Norden og er en del af en større omvæltning af Laksegade-kvarteret i Københavns Indre By.
Bjarke Mikkelsen er administrerende direktør og managing partner i Thylander., der står bag projektet.
”Vi er utrolig glade for at byde Four Seasons velkommen som en central del af denne transformation. Det er et privilegium at værne om arven fra dette bemærkelsesværdige område, samtidig med at vi er med til at skrive et nyt kapitel, som både føles relevant og langtidsholdbart for københavnere og besøgende,” siger Bjarke Mikkelsen, administrerende direktør og managing partner i Thylander, som er drivkraften bag Laksegade-kvarter-projektet.
En åbningsdato er endnu ikke offentliggjort, men hotellet bliver en del af anden fase af fornyelsen af Laksegade-kvarteret, hvor også nye butikker og restauranter er planlagt. Første fase af projektet forventes færdig i slutningen af 2027. Hotellet ventes at få over 100 værelser.
Jeg har været en kæmpe egoist. Jeg har levet et meget, meget travlt liv, siden jeg var et ungt menneske og startede mine første firmaer. Jeg har siddet i spidsen for en international koncern i 18 år, hvor jeg rejste over 170 dage om året. Og der har det altid været Inge, som fik vores hjem til at fungere.