Jaguar XJ: En vildkat i vildmarken

Tag en fin britisk racekat som Jaguar XJ, og kør den sidelæns på en bane af is. Umiddelbart lyder det som en sag for Kattens Værn, men englænderne har åbenbart noget, de gerne vil bevise. Christian Grau har været til dyremishandling i den canadiske vildmark.

Jaguar har altid bygget prægtige biler. Forrygende racerbiler, gudesmukke GT-vogne og majestætiske limou-siner. Altid med en overlegen aura af britisk elegance, altid med stiv overlæbe og den der karakteristiske lette følelse i rattet. Måske har Jaguars biler faktisk været for gode til denne verden.

Som små uskyldsrene børn har Jaguar sendt den ene model på gaden efter den anden. Men gaden er et råt sted. Der er bøller, der er slitage, der er frost, vejsalt og fugt i mængder, som vil tvinge enhver racekat i læ. Det har ikke været godt for Jaguar. Mødet mellem smukke intentioner og barsk virkelighed har givet det hæderkronede mærke et omdømme som håbløst omsorgskrævende og upålideligt. Med rette. For indtil Ford gik ind i Jaguar i 1990, var mekanikken en pærevælling af lige dele lort og lagkage. Det fik Ford sat skik på, men alligevel var ægteskabet ikke lykkeligt, så i dag er den britiske juvel ironisk nok kommet på indiske hænder.

I 2008 overtog Tata Motors ejerskabet, og siden da er det kun gået frem for mærket. Tata har arbejdet videre med de kvalitetsforbedringer, Ford satte i gang, og samtidig har de fået luget ud i modellerne. Den Mondeo-baserede X-type er kasseret. Den halvhjertede retrobil S-type er erstattet af XF (en proces, Ford godt nok har æren for), og i 2011 blev ikonet XJ endelig erstattet af en helt ny model, efter den havde lignet sig selv siden 1968.

Synd, vil nogen mene, men lad os se det i øjnene: Trods det smukke design formåede XJ aldrig at gøre, hvad Porsche 911 har gjort – at overleve sig selv og holde sig smuk og nutidig. De seneste mange års XJ’ere var stadig lækre, men håbløst konservative og forhistoriske at se på. Det er ikke lige sådan, man lokker nye, yngre kunder ind i butikken.

Den nye XJ er derimod en meget nutidig limousine. Som sin forgænger har den tillagt sig den lave og brede stil fra en coupé i stedet for at dyrke det voldsomme og storladne, man normalt ser i en britisk kongebil. En limousine i sportshabit.

I dag har enhver eksklusiv bilproducent en sportslimousine, og alligevel skiller XJ sig ud, fordi den ganske enkelt er en sjælden fugl på et marked præget af BMW, Audi og Mercedes. Den er en overset ener, og det er synd, for den kører faktisk lige op med sine tyske konkurrenter, og måske giver den dig endda to gram ekstra sjæl? Det må vi lige genopfriske, og hvad er bedre egnet til det formål end en lang, canadisk highway, efterfulgt af snoede landeveje gennem de skovklædte bjerge nord for Montreal.

Foran os har vi Jaguars nye superchargede V6’er med turbo og 340 hk. Måske den bedste V6’er fra den kant siden den legendariske rækkesekser og en maskine, der trods bilens størrelse aldrig mangler kræfter. Accelerationen fra 0 til 100 km/t klarer den på 6,4 sekunder, og ved 3.500 omdrejninger lægger den 450 Nm i asfalten. Hvad skal man så med en V8’er ud over at stoppe på flere tankstationer? V6’eren lyder måske ikke helt så godt som en ottecylindret, men den lyder trods alt godt og giver masser af komfort.



Vi har sølle to indvendinger mod bilen som sådan. For det første er bagsædet lidt for kort, så det ikke støtter helt så godt under låret, når man sidder bagi og leger Winston Churchill. For det andet ser Jaguar-logoet på træpanelet under forruden lidt cheesy ud. Ellers er XJ en fantastisk bil. Komfortabel på motorvejen og agil på landevejen. Selv om den er langt over fem meter lang, føles den mere som en BMW 5-serie end en 7-serie, og det er i særdeleshed en herlig egenskab, når vejen indbyder til angreb.

Vores testbil er intet mindre end en revolution. En Jaguar med firehjulstræk – kan man overhovedet byde racekatten det efter så mange år med lækre, baghjulstrukne biler? Tja, de seneste 20 år har dybest set været et stort opgør med forestillingerne om, hvad Jaguar kan og ikke kan. Vi har fået dieselmotorer, vi har fået stationcars, og vi har fået indisk ejerskab. Det meste er gået godt, så hvorfor ikke også introducere firehjulstræk? Måske fordi det øger bilens vægt og reducerer køreglæden, men sådan er det ikke med det her firehjulstræk.

Jaguar har bestræbt sig på at udvikle et system, der bevarer sjælen fra en baghjulstrækker. Mekanisk fungerer det på den måde, at man placerer en trinløs kobling mellem akslerne. Via målinger fra styretøj, undervogn, speeder og bremse fordeler den kræfterne mellem for- og baghjul. Primært for at give mere vejgreb og skabe en mere sikker bil under glatte forhold.

Efter 90 år i branchen har Jaguar endelig erkendt, at hele verden ikke er som Sydengland – og at deres biler har det svært i vores del af verden. Derfor har englænderne/inderne inviteret os på den hidtil mest hårdføre test af deres biler. Sneklædte skovveje, isdækkede slalompister, en bane til drifting og en motocrossbane til at bevise, at de mener det alvorligt. Sidstnævnte byder vi dog ikke vores XJ, men overlader i stedet gruset til lillesøsteren XF med firehjulstræk.

Resultatet er selvsagt en underholdende dag med strabadser, end ikke den mest åndssvage Jaguar-ejer vil byde sin bil. Vi starter med slalom og elg-test på et iset underlag. Racekatten lunter tøvende ned mod de første kegler med 70 km/t – vil det gå godt? Vi modstår fristelsen til at bremse, holder foden på speederen og drejer på rattet. I et splitsekund understyrer bilen truende med kurs mod en kegle, men så reagerer undervognen og sender elegant den 5,23 meter lange bil rundt om første forhindring. Godt så. Nu venter et åbent sving, og vi hakker til speederen i håb om at lægge bilen sidelæns. Vi får delvis vores vilje i et smukt og sikkert kompromis med elektronikken. Så slår vi alt fra og kører XJ’eren ned på en slags isdækket rundkørsel.

Nu står bilen i dynamic, så den smider 95 % af trækket om på bagakslen – wow, hvor kan den køre sidelæns, den firehjulstrukne bil. Specielt når vores canadiske instruktør sidder bag rattet. I vintermode hedder doseringen 70 % bagpå, 30 % foran, men systemet er som sagt trinløst.

Har det gjort Jaguar til en mindre underholdende bil? Nej, tværtimod. Den er sjovere, fordi den er mere sikker. Og så er der bare mere sjæl i en Jaguar. Eller også blev vi revet med af den store oplevelse. Vi elsker de nye indiske toner fra Jaguar. Ikke alene har de gjort racekatten til en vildmarks-duelig vildkat, de har også givet os de smukkeste, mest driftssikre og bedst kørende Jaguarer i årtier. Tak for det.

Hvorfor er den fed?
Fordi den kører lige så godt som konkurrenterne og ser bedre ud.

Hvad kunne være bedre?
Lårstøtte på bagsædet.

Karakter
+++++

JAGUAR XJ AWD
Motor: 3,0 liter supercharged med turbo
Hestekræfter: 340 hk v. 6.500 omdr./min.
Moment: 450 Nm v. 3.500 omdr./min.
Tophastighed: 250 km/t
Acceleration: 0-100 km/t på 6,4 sek.
Benzinøkonomi: 10,2 km/l (EU-norm)
CO2-udledning: 229 g/km

Pris: fra 1.935.000 kr. med firehjulstræk og 1.520.000 med baghjulstræk

Læs også: Bilmesse i Geneve: Biler for de få