Nyt afsnit af ’Watch Me’: Rasmus Brohave blev ur-entusiast fra den ene dag til den anden
Brian Lykke har inviteret YouTube-stjerne Rasmus Brohave i studiet.

’Watch Me’-vært Brian Lykke er efterhånden stødt ind i den noget yngre Rasmus Brohave en håndfuld gange – alle gangene har været i ur-regi, til messer og så videre. Denne gang er ingen undtagelse, for nu er den trofaste ’Watch Me’-lytter og internetpersonlighed Rasmus Brohave langt om længe blevet inviteret i studiet som gæst i Euromans ur-podcast.
”Det er en forbandelse, samtidig med at det er en velsignelse på en eller anden måde,” fortæller han om sin ur-interesse, der har stået intenst på de seneste fire år.
Her kan du blandt andet høre anekdoten om Brohaves møde med racerkøreren Tom Kristensen, der ansporede en hårdhudet Rolex-fascination.
Nogle af urene, der omtales i podcasten, kan du se her:





Lyt til hele afsnittet herover eller der, hvor du ellers hører dine podcasts.
Se, hvad vi ellers skriver om: Ure og Watch Me