Jesper Christensen
Foto: Isak Hoffmeyer

Den eneste københavnske borgmester: "Hvis polariseringen bliver for stor, brækker byen over"

Hovedstaden har en overborgmester og seks fagborgmestre, men kun én af dem er fra København. Han hedder Jesper Christensen, er Børne- og Ungdomsborgmester og født, opvokset og bosiddende i Tingbjerg. Her forklarer han Morten Reimar, hvad det vil sige at være rigtig københavner.

Hvornår tænker du over, at du er københavner?

”Jeg har altid været fascineret af byen og brugt byen. Først var det mosen og volden derhjemme i Tingbjerg og selvfølgelig Tivoli og Langelinie. Det er også små ’københavner-øjeblikke’, som da jeg vinkede til Kronprinsesseparret, da de kørte karet igennem København til deres bryllup i 1967. Jeg holder af at cykle igennem byen, kvarter for kvarter, og opleve forskelligheden, som jeg synes, er supercharmerende. Den kommer i kraft af byens alder og historie, og det vil jeg gerne være med til at forsvare.”

Er det ikke noget, der er ved at forsvinde?

”Både og. Områderne har altid forandret sig, det går bare hurtigere i dag. Hvis du fx tager Vesterbro nu og Vesterbro for 10 år siden, er der sket meget. Omvendt oplever jeg, at lokalmiljøet på netop Vesterbro gør rigtigt meget ud af at holde en balance, så kvarteret ikke kun er nyt og pænt. Som socialborgmester har jeg været med til at åbne et nyt stofindtagelsesrum i Kødbyen, på Saxogade har de socialøkonomiske butikker, der skaber arbejdspladser for nogle af dem, der ikke ellers kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dét er den blandede by, vi sigter efter. Men jo, uden at være slumromantiker kan jeg godt savne, hvordan det var engang. Tit er det billeder, der er farvet af nostalgi. Det skal man passe på med.”

Hvad er den største trussel mod København?

”Hvis polariseringen bliver for stor, brækker byen over. Vi har brugt kræfter på at slås med regeringen om at få lov til at kræve 25 procent almene boliger i nye byområder netop for at undgå, at dele af København ikke skal blive en rigmandsghetto. Fællesskaberne går fløjten, hvis der er for langt mellem folk. Jeg bor i en opgang, hvor man søndag morgen kan gå ned til underboen og drikke en kop kaffe uden at tage ret meget tøj på. Sådan kan Tingbjerg også være.”

Jesper Christensen (S)

Født 1962 og voksede op i Tingbjerg som søn af en enlig mor.
Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
Blev valgt ind i borgerrepræsentationen i 2001.
Var B&U-borgmester en kort overgang i 2013 og socialborgmester 2014-2017.
Gift med en tidligere skolekammerat fra Tingbjerg.
Læste datalogi i 80’erne, men gennemførte ikke.

Du voksede op i Tingbjerg. Hvad er det for en bydel, og hvordan var der dengang?

”Beboerne var typisk arbejderklassefamilier, der kom til fra brokvarterne og flyttede i dyrere lejligheder, som havde varmt vand og flere værelser end de små lejligheder, de kom fra. Problematikken var den samme som nu: der var nogle unge mennesker, der ikke troede på, at der var en fremtid for dem og derfor endte i skidt selskab. Der var ikke en hudfarve-problematik, men der var store problemer med ungdomskriminalitet. Jeg har avisudklip fra 70’erne, hvor forsideteksten hedder ’Mord er det eneste, de ikke har begået’.”

 

 

Det er desværre ikke tilfældet længere. Hvornår begyndte mordene at komme?

”Altså, da jeg var barn, havde de fleste af beboerne den samme forståelse af det gode arbejds- og foreningsliv, som ’man’ har udenfor Tingbjerg. Så kom der en stor tilflytning af mennesker, der ikke er vokset op i Danmark og ikke har de samme værdier. Dermed fik du en stor gruppe mennesker ind med en endnu større social slagside end tidligere, og det er der, problemet ligger i dag. Ungdomskriminaliteten rasler ned, men desværre har vi nogle lommer, hvor det går værre. Blandt andet har for mange af de unge et fravær i skolerne, der er så højt, at når de går ud af niende klasse, har de kun gået otte år i skole.”

Var du med i de her bander dengang?

”Nej, men jeg kendte dem, der var på billederne i aviserne. Min mor holdt øje med, at jeg passede min skole og ikke rendte rundt og lavede ballade. Der var også nogle voksne, der rakte en hånd ud og fik mig ind i en ungdomsklub, hvor der var en masse ting at lave. De andre manglede simpelthen noget at tage sig til. Mange af dem kom også fra store familier med forældre, der ikke havde tid til at tage sig af dem. Præcis som i dag.”

For et par uger siden skrev du på Twitter ’3 dage i udsatte boligområder? Nogle af os her boet her hele livet’. Hvorfor?

”Det er selvfølgelig med reference til Morten Østergaard (den radikale formand ’flyttede’ i februar til Vollsmose for at lære mere om integrationspolitik i praksis, red.). Som om det ændrer noget. Det er ren symbolpolitik. Det er det lange seje træk, der skal til. Jeg oplever i diskussionen om de udsatte boligområder en lyst til at udpege, hvor det ikke går godt. Men det gør kun tingene værre, hvis man på den måde er stemplet på forhånd. Da jeg voksede op, havde vi ikke lyst til at sige, hvor vi kom fra.”

Du er den eneste af Københavns syv borgmestre, der er fra København. Er det ikke mærkeligt?

”Det synes jeg ikke. Tag Frank Jensen. Han har boet her længe, selvom han ikke er vokset op her, så det ser jeg ikke et problem i. (Frank Jensen har boet i København siden 1986, red.) Jeg synes ikke, man kan sætte en tidsperiode op for, hvornår man er københavner. For mig at se, gælder det i høj grad om at engagere sig i København. En by er ikke bare et sted, man bor. At der er seks borgmestre, der er tilflyttere, fortæller bare, at København er en meget attraktiv by, fordi der er mange spændende ting at lave. Også for politikere.”

Hvor længe bliver du boende i Tingbjerg?

”Faktisk flytter min kone og jeg til Ørestaden, fordi vi gerne vil bo tættere på centrum. Vi har været skrevet op til en almen bolig siden 1980’erne og er nu blevet tilbudt en, vi gerne vil have. Min mor kom hertil fra Jylland i midten af 60’erne, ligesom man gør i dag på grund af job og uddannelse, og flyttede i 1957 til Tingbjerg som en af de første. Nu flytter min kone og jeg til et nyt område, og derfor skal vi være med til at skabe det. Det glæder jeg mig til, selvom det bliver vemodigt at flytte fra Tingbjerg.”

LÆS MERE: Dansk fotograf vinder international pris: ”Jeg har efterhånden set mange forfærdelige ting. Men det her var fuldstændig vanvittigt”

LÆS MERE: Forført af døden: "Vi har set en helt ny form for ekstremisme"

LÆS MERE: Mattias Tesfaye: ”Gad vide, hvad jeg havde gjort, hvis den der Robyn-cd med coke var nået til mig?"