Da jeg blev ansat på hotellet i 1980, var der ingen mobiltelefoner. Så vores tre telefoner i receptionen stoppede aldrig med at ringe. De ringede fra morgen til aften. Opkaldene kom fra hele verden. Jeg kunne ikke sove om natten, fordi jeg hørte ringetonen i mit hoved konstant. For at være ærlig så startede jeg på hotellet for at få et job. Men jeg kunne godt lide hospitality, og jeg syntes, det var spændende at møde mennesker fra hele verden. Efter to år blev jeg concierge. Nu har jeg været her i 40 år.

Drikkepenge er ikke noget, vi snakker højt om. Men jeg kan sige så meget, at jeg engang har haft en bror til en mellemøstlig konge boende. Det er cirka 30 år siden. Broderens søn ville gerne købe nogle eksklusive ure, så jeg blev sat til at finde en forretning, hvor han kunne komme efter lukketid, fordi han ikke ville være der sammen med andre. Jeg fandt en butik og tog med ham derned, fordi han gerne ville have mig med. Han købte tre eller fire meget eksklusive ure. Og der faldt en belønning af til mig. Jeg kan desværre ikke sige, hvad det var. Men det var et fint lille ’tak for hjælpen’. Sådan nogle ting sker måske hver dag på hoteller i Paris eller London, men det sker ikke så tit her i København.