Er en ledningsfri støvsuger gal eller genial? Euroman-redaktionen er splittet

Redaktør Ditte-Marie Ascanius og journalist Ludvig Hellberg er uenige om, om den ledningsfri støvsuger er gal eller genial. 

Dyson trådløs støvsuger i skrå vinkel på lyseblå baggrund
Offentliggjort

Pro: Ditte-Marie Ascanius, redaktør

”Bare det at finde støvsugeren frem kan kræve overvindelse. For når man – som jeg – bor på relativt få kvadratmeter, bliver den typisk presset ind i et stuvende fuldt højskab, hvor tingene vælter ud, så snart det åbnes. 

I foråret købte jeg en ledningsfri støvsuger, og det været lidt af en gamechanger. Udover at jeg slipper for bøvl med ledninger, er den posefri. Derudover medfølger diverse dimser, der hver især gør det nemmere at støvsuge paneler, kroge, tæpper og møbler. 

At sige at det ligefrem er blevet sjovt at støvsuge, er en overdrivelse. Men det bliver gjort mere end nogensinde, og den fylder så lidt, at den sjældent når at finde vej til højskabet, før den igen tages i brug.”