Pan Håndbold
Foto: Tine Sletting Pan-holdet i omklædningsrummet inden kampstart

Pan Håndbold

Her er Danmarks første homohåndboldklub: "Det er en oase, hvor man kan få afløb for den dramaqueen, man måske har i sig"

Pan Håndbold spiller med regnbueflag på ryggen, men de flirter altså ikke under bruseren.

Forstuvede fingre bindes rituelt ind i hvid sportstape, mens fem fyre synkront pakker deres højre øreflip ind i den selvsamme tape foran spejlet. Ankelbeskyttere, svedbånd, knæbind og snørebånd, der er stive af harpiks bliver gjort klar inden kampen. Pan Håndbold skal spille mod SG Mojn på Christianshavn i aften.

”Hvis vi taber, så skriv, at det er hatecrime,” siger en af spillerne, og alle bryder ud i grin, mens de fordeler spillertrøjerne mellem hinanden. En af fyrene kommenterer på, om folk har lagt sig ud, alt efter hvilken trøje de tager.

”Du sidder bare som en bitch ovre i hjørnet og holder øje med folks størrelser,” siger en af spillerne til ham.  

Spillerne gør sig klar til kampen mod SG Mojn

Stikpillerne bliver afbrudt af træner Michael Ryan, der skal holde peptalk inden kampstart. ”Deres højre back er en klassisk skydende sønderjyde. Han hopper op, og så tyrer han ellers bare roen,” siger han, mens spillerne nulrer deres snørebånd, drikker redbull og har gang i deres egne små forberedelser.

”Vi skal turde at tage de tæsk, for de er kraftedme nogle store gutter! Det er altså et sønderjysk dieselgodslokomotiv, vi skal ud og møde. De bliver bare ved og ved og ved,” siger Michael Ryan.

Spillerne nikker. Planen er lagt. Pan skal tackle fra start og ikke mindst have attitude, når de går på banen mod eksilsønderjyderne fra SG Mojn i håndboldens Serie 1.

Et sæt harpikshænder 

Pan Håndbold er en del af Pan Idræt, som tæller flere end 800 medlemmer og 26 sportsgrene. Oprindeligt er det en forening og et sportsfællesskab for homoseksuelle mænd. I dag tæller foreningen også lesbiske, transseksuelle og panseksuelle. Pans håndboldhold, der spiller i aften, tæller vist nok også en enkelt, der er hetero, og en, der er panseksuel. Men de begiver sig helst ikke ud i seksualitetsdefinitioner. Humlen er, at der er plads til det hele på regnbueholdet, forklarer Andreas Larsen, der spiller på Pan-håndboldholdet. Han er 23 år og studerer medicin på Københavns Universitet.  

”Som homo vil man altid være en minoritet i alle andre klubber. Her er det lige pludseligt eksplicit, at det er vi bare alle sammen. Det gør, at det bliver en fri snak i omklædningsrummet, hvor vi alle er på lige fod. Vi forstår hinanden på en måde i forhold til at være den, der aldrig kan snakke med om fodbold og damer. Det kan godt blive påtaget nogle gange i heteroseksuelle miljøer, hvis man hele tiden skal prøve at passe ind,” siger Andreas Larsen.

Pan Idræts vision er at skabe et alternativt fællesskab til barer og natteliv, som ofte er de steder, hvor homoseksuelle møder hinanden. Det hele begyndte i 1984 med en svømmeklub, Copenhagen Mermaids, for homoseksuelle mænd. På det tidspunkt var homoseksuelle ikke just velkomne i landets svømmehaller.

I år blev de kåret som Årets Forening af DGI Storkøbenhavn, og i 2025 sigter Pan Idræt efter at være det primære sted, hvor homoseksuelle mødes og bliver introduceret til hinanden.

23-årige Andreas Larsen og 27-årige Jonas Christensen, der begge spiller i Pan Håndbold 

Inde i hallen dominerer Taylor Swift ud af højtalerne i hallen i en interessant trance-udgave. Lugten af sved er overhængende, og ens sko hænger fast i harpikspletterne på gulvet. Under måltavlen varmer Pan Håndbold op, mens sønderjyderne svinger armene i den anden ende. Eksilsønderjyderne mod de homoseksuelle.

Pan-spillerne ligger på linje og tager armbøjninger akkompagneret af klassisk haltechno, mens træner Michael Ryan defilerer rund og giver gode fifs.

Mojn består af en forholdsvis ensartet flok. De er så godt som 1.90 meter høje alle sammen med mørkebrunt fuldskæg. De ligner mildest talt nogen, der spiser syv rugbrød hver om dagen. Pt. ligger de i formation og holder planken, og Michael Ryan har ret i, at de ligner nogle lokomotiver.

Bænken i den anden ende er flankeret af røde t-shirts med klassiske numre på ryggen og et diskret regnbueflag oppe ved nakken. Pan er sponsoreret af Centralhjørnet. Nogle trækker måske en anelse på s’erne og har lidt mere velplejede neglebånd end de fleste andre mænd.

De to anførere har givet hånd til hinanden og til dommeren. Sammen har de udvalgt den bold, der skal spilles med i aften.

Pan samles i en cirkel og udgyder deres kampråb: ”Hvad skal vi?”

”Op i mor!” svarer de andre i et synkront råb.

Spillerne råber deres kampråb 'Op i mor' inden startfløjtet. Træner Michael Ryan står til venstre

Historien bag kampråbet er, at i træner Michael Ryans livmoder er der plads til alle. Og så kunne det især være fedt, hvis han kunne føde nogle venstrehåndede bagspillere i holdet.

Mens Pans kampråb er en slags hyldest til livmoderen, så er Mojns – naturligvis - tysk. Fuldskæggene råber ”Quäl dich, du sau!” i kor med kontrabasstemmer i en cirkelformation med hænderne ind mod midten. Angiveligt er det en tysk vending for at bide tænderne sammen, og det må de også gøre, for Pan har overtaget i kampen.

En hånd på hoften og en anden på skulderen i en hård tackling sender en to meter høj sønderjyde med fuldskæg ned i det lakerede trægulv i Hal 2 på Christianshavn. Det er en af Pan-spillerne med et regnbueflag på ryggen, der giver tacklingen, der afføder et straffekast.  

Pans målmand himler med øjnene over kendelsen, laver en piruette, dasker til stolpen og stiller sig klar i kassen. Fuldskægget står klar på straffekaststregen og tyrer ualmindeligt hårdt mod regnbueflaget i målet, da dommerens fløjte går af. Men målmanden springer ud og napper skuddet fra fuldskægget. Herefter brøler han med hænderne knyttet i sejr ud mod tilskuerne.

Pan er foran 5-3. I angrebet hamrer Andreas Larsen bolden ind oppe i krydset med et smæld. Regnbueflagene rejser sig i simultan jubel fra bænken.

Andreas Larsen i et hopskud foran Mojn-forsvaret i de blå trøjer

Der er visse regler på Pan-holdet. For eksempel falder der en bøde, hvis drengene nævner de kvindelige genitalier med det ene eller det andet ord.

”Det koster altså en 20’er at nævne Sisse og Susse,” minder stegspilleren pænt de andre om i omklædningsrummet inden kampen, da en af spillerne får råbt ’kusse’ i en hurtig vending, da han skal fylde drikkedunke.    

Og måske er det netop de små ritualer, der ’afslører’, at det ikke er hvilken som helst håndboldklub, vi har sat vores ben i. Efter kampen kåres ’kampens prinsesse’ for eksempel, og så er der kælenavnene.

De klassiske øgenavne på et håndboldhold er som regel en variation af fornavn eller efternavn. Men på Pan-holdet skal hver spiller helst opkaldes efter en lesbisk, østeuropæisk håndboldspiller – og dem er der jo heldigvis mange af, som træner Michael Ryan indskyder.

Måltavlen afslører en tæt kamp mellem Pan og Mojn. Her står Pan i forsvar, og Mojn er i angreb i blåt spillertøj 

”Når vi er til stævne, så hedder du Polenova en hel uge. Jeg er Dino. Det er vores form for hørm,” siger han.

(For de uindviede er Polenova en tidligere russisk landsholdsspiller på 1.98 meter. Om hun virkelig er lesbisk, melder Wikipedia ikke noget om).

”Man kan jo ikke holde ud at have hørmknappen skruet op på 100 procent hele tiden. Det er en oase, hvor man kan få afløb for den der flig af pailletbøsse eller dramaqueen, man måske har. Det er jo det samme med et heteroomklædningsrum. Det er nok også mere testosteronfyldt, end man reelt kan leve op til,” forklarer Michael Ryan og fortsætter:

"I modsætning til, hvad mange måske tror, så er et homoomklædningsrum fuldstændig renset for seksuelle tilnærmelser, ’elevatorblikke’ eller berøringer. Mine egne oplevelser fra et heteroomklædningsrum er, at det er meget mere sådan noget med at kommentere på hinanden(s) eller drillende, fysiske berøringer, fordi det er en lukket mandeverden, hvor man godt kan gøre sådan noget. Det ville aldrig ske i et homoomklædningsrum. Der er ikke nogen, der for sjov lige hiver dig i pjorten, fordi det ville være helt forkert derinde.”

Øl i Pan-omklædningen efter kampen

Tilbage i hallen står en mur af mørke fuldskæg, men det er alligevel Pan, der trækker den første to minutters-udvisning for hårdt spil.  Det er en tæt kamp, der ikke lever op til nogen af forudindtagelserne om, at Pan er et socialt hold, der spiller glimmerhåndbold og ikke kan tåle en tackling. Tværtimod.   

”Vi pjattede en smule med det for at være ærlig. Det var jo sådan noget med, at vi sagde, at de nød at stå i forsvaret. Det har jeg da hvert fald sagt,” indrømmer Mojns målmand, og fløjspilleren fortsætter:

”Altså min far han er også fra Sønderjylland, og han sagde: ”Skal I også bade sammen? For så skal du hvert fald ikke tabe sæben.” Og så grinede vi alle sammen af det.”

Det er klichéerne og de slidte fordomme, der bliver gjort grin med, men der ligger ikke noget ondt bag forsikrer sønderjyderne. For i kampen er alle lige.  

”I kampsituationerne tænker vi overhovedet ikke over det. De er mere aggressive at spille mod end andre hold. Fysisk er de noget bedre, end den generelle standard,” siger Mojns træner.  

I gymnasiet følte Andreas Larsen sig forpligtet til at se Champions League og kysse med piger til festerne, for det var jo sådan, man gjorde, hvis man var en helt ’normal’ dreng.  

”Det var svært at prøve at holde den kørende og blive ved med at lade som om, selvom man synes, det er det kedeligste i hele verden. Hold kæft hvor var det besværligt at blive ved med at opretholde en facade om, at man interesserede sig for de samme ting. Fodboldkampe er 90 minutters kedsomhed,” siger Andreas Larsen og griner.  

Hans påtvungne yndlingshold var FC Midtjylland, fordi han havde mødt en på en campingplads i Sæby, der spillede på ungdomsholdet på holdet: ”Så jeg tænkte, den klub kender jeg, så den tager jeg.”

Holdkammeraten Jonas afbryder ham i FC Midtjylland-anekdoten: ”Jeg troede, du ville sige et eller andet med, at du havde valgt hold efter, hvem der havde de pæneste trøjer, haha.”

Jonas Christensen og Andreas Larsen

Ud over fordomme om, at homoseksuelle mænd går mere op i mode end fodbold, så hersker der også en forforståelse om, at det homoseksuelle omklædningsrum er en anelse mere pikant. Men der er ingen sensation i at været mange nøgne mandekroppe samlet i det samme rum.

”Man har jo været vant til hele sit liv at gå i bad med andre drenge,” siger 27-årige Jonas Christensen fra Vejle, der er helt ny i klubben.

 

Delte miner i omklædningen oven på kampens resultat

Der findes mandehørm og kvindehørm, og der findes også homohørm. Hørmen er altid til stede i et omklædningsrum, men der er forskel på, hvad den handler om. Her er i Pan-omklædningsrummet er SKAM samtaleemnet. Nogle er Team Isak, andre Team Even. Men de elsker alle den norske ungdomsserie, der i denne sæson har en ung fyr som hovedperson. Isak, der går i 2.G og kæmper med at finde sin identitet og sin forelskelse i en ældre fyr fra gymnasiet. Andreas Larsen kender til lige netop den følelse.

”Aalborg er en lille by, og jeg gad ikke være ”den der” på gymnasiet, hvor folk sagde: ”Nå, det er ham homoen.” Jeg var bange for at blive puttet ind i den boks. Der er ikke ret mange åbne homoseksuelle i Aalborg, så det eneste, jeg kunne spejle mig i, var medierne. Og det var sådan nogen som Gustav. Han må være, som han er, men han er lidt en karikatur og er ikke repræsentativ for miljøet altid, for det er meget farverigt,” siger Andreas Larsen.

En af pan-spillerne bliver tacklet af et sønderjysk rugbrød

Under kampen trækker sønderjyderne på vokalerne, når de råber, og deres munde under fuldskæggene bliver sytrådstynde, da Pan tager føringen. Og frustrationen er total, da et af fuldskæggene laver en fejlaflevering lige i hænderne på en Pan-spiller. ”Få nu fat i bolden, for satan!” råber en af sønderjyderne fra bænken, der er helt lilla i hovedet, og flår sin trøje af og kyler den på gulvet i bedste dramatiske stil.

Der er ti minutters tørke på den sønderjyske måltavle, men da Jens fra Mojn scorer, brøler fuldskæggene atter af adrenalin, mens Pan-bænken bliver tavs. ”Så landede firetoget sgu,” siger en fra Pan-bænken og lægger benene over kors. Og ved pausen står der 10 – 8 til Mojn.

Pan-spillerne får en peptalk af Michael Ryan i halvlegen, hvor SG Mojn er kommet foran

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at have en klub, hvor seksualitet er noget, man på sin vis skilter med? Kunne de ikke bare spille i en ganske almindelig klub? Mange tror, at Pan Håndbold er et sted for ’glimmerbøsser’. Et sted, hvor man taber sæben i bruseren med vilje. Et sted, hvor man egentlig bare gerne vil have en undskyldning for at gå i bad med andre mænd. Et sted med så meget drama og intriger, at det får Horton Sagaen til at ligne Anna og Lotte.   

”I starten var jeg også selv lidt forbeholden omkring, hvordan man gebærder sig i omklædningsrummet, og om det ville være det samme, som jeg kom fra i Aalborg. Men da jeg begyndte hernede, fandt jeg ud af, at det er hundrede procent det samme. Vi har samme seksualitet, men der er samme mandehørm. Det er jo ikke en datingklub, og vi er her ikke for at finde kærligheden. Vi er her for at være venner og for at hygge os omkring en sport,” siger Andreas Larsen.

Fordommene kommer således ikke kun fra udefrastående modstanderhold og tilskuere. Både Jonas, Andreas og Michael havde gjort deres tanker om, hvad det mon indebar at spille i en håndboldklub, hvor seksualiteten er indgangsporten.

Jonas Christensen og Andreas Larsen

Men de begyndte alle tre i klubben alligevel, og det gjorde de, fordi de savnede et sted, hvor de kunne møde ligesindede, uden der var alkohol og dating involveret. Håndbolden er en anledning til at møde ligesindede, der ikke er på Grinder, og som ikke er en ekskæreste eller et onenightstand fra en sen aften i byen.

Og for Andreas var det også en del af at stå ved sig selv, da han begyndte i Pan Håndbold. Han havde svært ved at springe ud som homoseksuel i Aalborg, hvor han er vokset op. Pan blev for Andreas både indgangen og anledningen til at begynde forfra og redefinere sig selv.

”Jeg vidste hundrede procent godt, at jeg flyttede, fordi jeg ville springe ud. Jeg gik lidt og ventede på det, og jeg var sgu ikke modig nok til at gøre det i Aalborg. Det ville jeg nok godt kunne gøre nu med den viden, jeg har i dag, men det var jeg ikke modig nok til dengang,” siger Andreas Larsen og fortsætter:  

"Jeg pisser på jer" sagde nummer 9, da han kylede øl på holdkammeraterne i badet

”Jeg tager stadigvæk ud og ser mit gamle holds kampe i Aalborg, og de er stadigvæk nogen af mine gode venner. Det har ikke ændret sig, selvom jeg er sprunget ud, og det er rart at vide. En anden spiller fra min gamle klub er sprunget ud, og han spiller der stadigvæk. Og der er intet. Det er rart at vide, at selvom jeg havde taget skridtet dengang, så havde det ikke været noget problem. Jeg har også spillet nogle kampe med dem efterfølgende, og der var ikke nogen, der kiggede mærkeligt på mig, da jeg gik i bad,” siger Andreas Larsen. 

Men modstanderholdet er også en minoritet i hovedstaden. De er eksilsønderjyder, og den sydligste del af landet skaber for mange en uheldig kombination af associationer. Grønlangkål og incest er nogle af de ord, der uheldigvis først popper op i hovedet på folk, når snakken falder på Sønderjylland.  

Og de poppede også op i Hal 2 mandag aften, hvor der faldt nogle kommentarer om, at alle spillerne på SG Mojn-holdet sikkert havde den samme mor. Incest- og homoreferencerne dukker op ind imellem kampråb og scoringer, og som en af Mojn-spillerne sagde: ”Jeg tror, at fordommene lidt går begge veje.”

Pan-holdet i de røde trøjer står i forsvar og tackler sønderjyderne 

En Pan-spiller bliver udvist for tredje gang i kampen. Endnu en gang for en tackling, der var lidt hårdere end det, der normalt tolereres.

Men til trods for hårde tacklinger og hurtige kontraløb, så er det Mojns måltavle, der bliver ved med at gå op ad.

Evaluering efter kampen i omklædningsrummet 

Pan-spillerne læner hovederne op ad væggen i omklædningsrummet, da aftenens kamp er blevet fløjtet af. De drypper af sved, og der er ikke nogen, der siger noget, mens de begynder at snøre skoene op og rive tapen af tilbage i omklædningsrummet, hvor skabene er babylyserøde.

”Selvom vi kører fis…” mere når Michael Ryan ikke at få sagt i sin evaluering af kampen i omklædningsrammet, førend evalueringen stille og vist kører over i hujen og hejen.

”Ouh ouh ooouh! Bøde!” Michael Ryan har sagt det kvindelige fyord i disse kredse.

Kampens spiller bliver kronet af træner Michael Ryan 

Snart efter bøjer målmanden, der nappede adskillige straffekast fra sønderjyderne, hovedet for Michael Ryan. For de andre på holdet har ved håndsoprækning valgt ham som kampens spiller. Kampens prinsesse om man vil. Han bliver derfor kronet med et diadem og et sæt plasticøreringe.

”Det her er frontpage. Ren Vogue!” siger målmanden, mens han går catwalk tilbage til sin sportstaske på bænken, og de andre klapper. Prinsessetitlen fejres med en Heineken sammen med de andre. Under bruseren naturligvis.  

Kampens spiller til højre bliver fejret med diadem og øl 

Mojn tager sejren i Hal 2 den aften 21 – 18. En forsvarskamp var det. Men det var det ganske vist i begge ender. Uden for har spillerne smidt håndboldtøjet til fordel for deres almindelig outfits. De ryger smøger og drikker øl. Og det er kun de mørke fuldskæg, der adskiller det ene fra det andet.  

LÆS OGSÅ: Simon Poulsen: "Jeg har en trøjesamling på ca. 50 trøjer, som jeg har byttet med modstanderen efter en kamp, hvis jeg har spillet"

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen: "Forskellen på landsholdet og Tottenham er, at bolden er blevet puttet i kassen på mine afleveringer i Tottenham"

LÆS OGSÅ: Portræt af Åge Hareide: "Jeg vil gøre nationen glad og stolt af sit landshold"