Foto:
Leder: "Nikolaj Jacobsen er for mig det perfekte billede på, hvorfor håndbold er tiltalende"
Jeg holder af den fysiske no-nonsense-hårdhed, der næsten har flere fællesnævnere med brydning end med lignende boldspil. Og så er der bare noget fedt over en sportsgren, hvor der bliver scoret mange mål. Banalt, men sandt, skriver chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst i denne leder.
Duften af gulvlak, kantinefriture og harpiks er lugten af min ungdom. Jeg er født i Jylland, og det var i mit tilfælde lig med at vokse op i den lokale håndboldhal. Træning hver tirsdag og torsdag, nogle sæsoner også om fredagen, og så kamp hver søndag. Jeg har besøgt samtlige sportshaller i Østjylland, og hvis der var søndagsstævne i Odder Hallen, hvor vi havde hjemmebane, var jeg der fra tidlig morgen til sen aften.
Jeg var en habil bagspiller og blev et par gange udtaget til udvalgt hold i Kreds 5. Men jeg var langtfra god nok til at drive det vidt. Til det er jeg for gennemsnitlig: Jeg lod mig forpurre af ungdomskærester, fredagsbarer og nogenlunde flittig skolegang. Præcis som 99 procent af alle andre talentfulde unge mennesker, der hver dag gik og går til håndbold og fodbold og tennis og badminton, og som tror, at de er på den direkte vej mod landsholdet. Det var jeg ikke, og det var faktisk heller ikke min ambition. Vigtigst af alt: Det tog intet af min glæde ved at spille håndbold.
hele EUROMAN.dk fra 23 kr. om måneden
Opret dig gratis her
