Michael Mørkøv er verdens bedste lead-out-rytter: "Når jeg skal køre med en sprinter, er det lige før, han føler sig heldig over, han får lov at køre med mig" scroll-down

Michael Mørkøv er verdens bedste lead-out-rytter: "Når jeg skal køre med en sprinter, er det lige før, han føler sig heldig over, han får lov at køre med mig"

Som en af cykelverdenens mest erfarne ryttere aftvinger Michael Mørkøvs navn respekt. Han er værdsat for sin ydmyghed, beundret for sin arbejdsiver og frygtet for sine evner på den sidste kilometer. Michael Mørkøv har taget en lang, sej kamp fra upåagtet talent til at være velodromens hersker og videre til i dag, hvor han er blandt verdens bedste lead-out-ryttere. Hvis ikke den bedste.

Af Boris Schilling Weiss
Foto: Thomas Nielsen
Sport Euroman

Falder det dig naturligt at have en lederrolle på dit hold?

”Ja, men mit arbejde er også blevet lettere, fordi jeg gennem årene har vundet mine holdkammeraters tillid og har fået skrabet en vis anciennitet til mig. Når jeg skal køre med en sprinter, så er det lige før, han føler sig heldig over, at han får lov at køre med mig. Jeg skal ikke overbevise ham om specielt meget. Da Sam Bennett kom til Quickstep for et par år siden, spurgte jeg ham, hvordan han gerne ville gribe spurten an. Der sagde han: ’Jeg følger bare dig. Det, du gør, er det helt rigtige.’ Det siger noget om den position, jeg har kæmpet mig til som lead-out-specialist (den rytter, der fører sprinteren frem, før spurten begynder, red.), og det føles helt fantastisk. Jeg er lige så stolt over min position i sporten og den respekt, der er omkring mig i feltet, som jeg er over de individuelle resultater, jeg har opnået. Og det betyder enormt meget for mig, at den respekt ikke alene er kommet på baggrund af mine evner på cyklen, men i lige så høj grad for den måde, jeg er på over for mine kolleger og konkurrenter.”

Hvad er det, der gør dig til så god en lead-out-rytter?

”Det skyldes min fysiske kapacitet, men endnu vigtigere så gør min erfaring og min alder, at jeg kan bevare overblikket og roen, når massespurten starter. Jeg går ikke i panik, og jeg tænker ikke: ’Det er nu eller aldrig.’ Jeg kører ind på de sidste 200 meter med selvtillid og troen på, at det kan lykkes. Jeg har også et stort kendskab til de andre lead-out-ryttere. Jeg kender deres tendenser, om de kører for tidligt, hvilken fysisk formåen de har, og om de viger eller ej i en sprint. Jeg sidder på hjul af de stærke ryttere, og jeg udnytter deres kræfter, indtil jeg skal bruge mine egne. Mine evner består 30 procent af min fysiske kapacitet og 70 procent af min erfaring og min knowhow. I mange andre sportsgrene mister man sin plads på holdet, når der kommer en, der er yngre, hurtigere og stærkere end en selv. Men inden for cykling er erfaring guld værd, og det bliver værdsat på en helt anden måde. Jeg oplever ofte, at jeg klarer mig bedre end de unge ryttere, der er fysisk stærkere end mig.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Cykling og Tour de France