Hvordan kan det være, at dig og Nikolaj aldrig har skiltet med, at I er brødre?

”Sagen er jo den, at vi aldrig rigtigt har tænkt over det. Vi er jo bare brødre, og ville begge synes, at det var mærkeligt at misbruge det for at fremme vores karrierer eller skabe opmærksomhed om os selv, hvis det altså overhovedet skulle være muligt. Og selv om vi ville have spekuleret i det, så ville det nok være at skyde Nikolaj i begge underben – den top-seriøse verdensstjerne, der er bror til den flamboyante klub-promoter. På det område har jeg i stedet brugt min navnebror (Simon Lennet, red.).”

Hvordan er jeres forhold?

Vores forhold har altid været super godt. Vi har været igennem meget over årene, og vi har selvfølgelig også fulgt tæt med i hinandens liv og karrierer. Det er dog klart, at vi med tiden har fået travlt hver for sig, så det har været helt naturligt, at vi ikke har set hinanden så meget i perioder. Vores hverdage er så forskellige, som de kan blive. Men som mange sikkert vil nikke genkendende til, så kan man som søskende være uden kontakt i lang tid, og når man så ses, føles det som om, man sås dagen før.

Nikolaj har altid været god til at invitere til kampe i Tyskland, da han spillede og trænede der. Jeg kunne så invitere på fri vodka og lady boys, men det sagde han mærkeligt nok aldrig ja til. Nu er Nikolaj kommet retur til Danmark, og vi spiste sammen så sent som i sidste uge på min restaurant Falang. Vi skal også tilbringe julen sammen på Fyn. Og nu er Nikolaj også blevet lidt lettere at lokke i uføre..."

6972d43efe7b4888945a29a1608d9821_980.jpg

Simon Frank (yderst til højre) med Simon Lennet og Frederik Bille Brahe i forbindelse med genåbningen af Søpavillonen i foråret. 

I spiller begge en rolle i den nye Klovn-film. Hvordan er det kommet i stand?

”Casper (Christensen, der er Simons gode ven og samarbejdspartner, red.) har jo tigget og bedt om at få mig med i mange år. Jeg skulle bare finde ud af, om jeg ville takke ja til så lille en rolle, som jeg blev tildelt! Nej, Casper og Frank (Hvam, red.) har jo nærmest en kunstnerisk tradition for at involvere rigtige mennesker fra deres omgangskreds i deres Klovn-projekt, som så spiller ekstreme udgaver af sig selv. Og det er det helt samme her. Casper rakte ud, og så siger man selvfølgelig ja. Også selvom de synes, at man skal fremstå som en fuld klubejer med en seriøs bror som Nikolaj. Og så kan jeg vist ikke sige meget mere uden at få ørene i maskinen. Men jeg kan godt love, at det bliver grænseoverskridende. Også for Nikolaj!"

’Nikolaj – Fra legebarn til verdensmester’ af Kurt Lassen er på gaden nu. ’Klovn 3 – The Final’ får biografpremiere 30. januar 2020.

Nikolaj cover1.jpg