I gårsdagens kamp mod Villereal blev Barcelonas højre back igen udsat for ydmygende behandling fra modstanderfansene. Men hans reaktion viser, at der er håb endnu i kampen mod idioterne.
Dani Alves har ofte været genstand for racistiske provokationer – for eksempel abelyde.
Tidligere på året mente han, at kampen mod racisme på spanske fodboldstadioner er tabt, efter at Real Madrids tilhængere havde råbt efter ham i en kamp.
Annonse
“Jeg har været i Spanien i 10 år, og jeg har oplevet den slags ting lige fra starten,” udtalte han den gang på en pressekonference.
Men efter i går er stillingen vist 1-0 til Alves over racismen.
I udebanekampen mod Villareal valgte højre-backen at tackle problemet med uventet overskud, da racehadet igen manifesterede sig på lægterne.
Da brasilianeren var trukket op for at sparke et hjørne, kastede en Villareal-fan en banan efter ham.
Men Alves valgte at demontere provokationen med overlegen sans for humor, da han samlede bananen op og spiste den, mens han ganske roligt sparkede sit hjørne.
:
Alves’ gestus er blevet rost vidt og bredt på nettet. Blandt andet af hans medspiller og landsmand Neymar, der lagde dette billede op under hashtagget #weareallmonkeys:
Alves selv fortsatte morsomhederne over banantemaet, da han tweetede, at hans far altid plejede at sige til ham, at det var godt at spise bananer, hvis man ville undgå kramper.
Barcelona vandt for øvrigt kampen, da de vendte 0-2 til 3-2. Dermed bevarer de et svagt håb om at vinde det spanske mesterskab.
Holdet dedikerede sejren til deres tidligere træner Tito Vilanova, der døde fredag af den kræftsygdom, han længe havde kæmpet mod.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.