En olieglinsende bodybuilder traver ind i arenaen. To kvinder iført farvestrålende bikinier tager opstilling ved siden af vægtstangen, før bodybuilderen lægger sig på ryggen og trækker luft ind. Der går et sug gennem det talstærke publikum på siddepladserne i det, der minder om en moderne udgave af et amfiteater. Al fokus er på den enorme mand under vægtstangen. Han pruster, spænder i musklerne, pruster lidt igen og løfter så stangen med et uhyggeligt antal kilo i hver sin ende. Stangen buer på midten. Klapsalverne bryder løs.
Vi befinder os i Muscle Beach i Venice i Los Angeles. En aparte skueplads for hårdtpumpede, solbrændte fyre og kvinder, som løfter vægte, træner kickboksning og svinger sig atletisk rundt i ringe højt oppe i luften. Alt imens både de lokale indbyggere og de mange, nysgerrige turister følger med i hver eneste bevægelse.
Muscle Beach er et cirkus, hvor alt umiddelbart handler om at blive set af omgivelserne. Men vægtløfterområdet er også meget andet end det, fortæller Curtis Lee på 28 år, der bor i L.A. Det er et kulturelt fællesskab.
”Jeg kommer her så ofte som overhovedet muligt, nogle uger er jeg her hver dag,” siger Curtis. ”Muscle Beach er ligesom mit fristed, et sted, hvor jeg kan tage mig en forlænget frokostpause. Det handler om at slippe livets realiteter for en stund og bare være barn igen.”
Klumme: Tidligt onsdag morgen skete det endelig. LeBron James tangerede og overgik den rekord, mange mente aldrig ville blive slået. Han er nu alletiders mest scorende spiller i verdens bedste basketballliga. M…
Multimennesket Simon Jul har altid haft gang i mange ting. Som et evigt spil Twister står han med hænder og fødder nede i alt fra musik, satire, radio, slagteri og ikke mindst mad. Vi har taget en snak med ham …