Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Hvad undrer du dig
over, aldrig er blevet en hype?
“At spille på
flippermaskiner. Jeg så en i går i en pladebutik her i Los Angeles, hvor jeg er
lige nu. Dengang jeg var dreng, var det meget en ting på togstationer eller
grillbarer. Mine forældre vidste godt, hvad jeg havde lavet, når jeg kom hjem
og stank af friture.”
Hvad har du i dit
hjem, som de færreste har?
“Må det være
noget, jeg havde engang? Så vil jeg nemlig svare en lejlighed med otte
flippermaskiner, et bordfodboldbord, et basketnet og en lille halfpipe. Man
kunne køre en Harley-Davidson op i en vareelevator. Jeg boede der i tre år uden
et køkken, så hvis jeg fx ville have kold mælk, måtte det hænge i en pose ud ad
vinduet. Én stor etage på 300 kvm. ude på Vermundsgade, hvor man selvfølgelig
ikke måtte bo. Jeg byggede en klods på 360x360 cm, hvor jeg havde mit
soveværelse i, som kunne stå frit i rummet. Det var rimelig meget en
ungkarlelejlighed. En 50 års-krise som 25-årig. Jeg flyttede derfra, da jeg
skulle til at blive voksen.”
Hvad har du senest
brugt 1.000 kr. på?
“Jeg er ikke sådan
rigtig mærkevare-liderlig, men da jeg var i Milano for syv dage siden, kom jeg
til at købe nogle Prada-ting. Det elsker jeg altså. Når jeg ser noget fedt fra
Prada, må jeg bare eje det. Jeg købte blandt andet et par sko, der lidt ligner
nogle hjemmesko, som jeg tænkte, at jeg aldrig ville komme til at bruge. Men
jeg har gået i dem lige siden.”
Hvilken
rejsedestination vender du altid tilbage til?
“New York. Inden
du ringede, talte jeg lige sammen i min SAS-app, og jeg kan se, at jeg har
været der 49 gange de seneste 10 år. Efter jeg har fået min søn, er jeg nede på
tre gange om året. Jeg elsker simpelthen at være der.”
Hvad skal vi gøre
oprør mod?
“Trump og alle
hans vanvittige ideer. Den mand har simpelthen brug for at trække vejret af og
til. Han vil have godt af at skulle validere sin holdninger med MitID, inden
han bare trykker send.”
Jens-Peter Brask kan opleves til Louisiana Lecture den
10. marts kl. 19.30, hvor han forelæser om ’Basquiat, graffiti og
skaterkultur’. Se mere her.