Jeg holder utrolig meget af mine forældre.
Det har jeg faktisk gjort uden afbrydelse i nu 32 og et halvt år. Ligesom alle andre har jeg selvfølgelig haft perioder, hvor jeg har følt, at de var pinlige. For eksempel når min far kom forbi skolen for at optræde med sit omrejsende tomandscirkus, Cirkus Umulius, som han havde med sin ven Ole, der gik under klovnealiasset Luigi. Pedro og Luigi sang og dansede og slog hinanden i hovederne med enorme, oppustelige gummihamre, og min far gav den både som ”stærk mand”, der rev en telefonbog over, og som dristig ”fakir”, som på sine bare fødder kunne gå oven på knuste cornflakes.
