2 michelinstjerner til Geranium og 1 til Kadeau

Michelin overraskede stort i år ved at gøre præcis det, alle talte om burde ske!

2 michelinstjerner til Geranium og 1 til Kadeau
Offentliggjort

København blev en tostjernet restaurant rigere, da Guide Michelin torsdag kl. 10.00 offentliggjorde den danske (dvs. københavnske) stjernefordeling. At Geranium fik sin velfortjente stjerne nr. to havde mange gisnet om og håbet på, men Michelin er ikke gavmild med stjernerne i København, så det var næsten for meget at håbe.

Kadeau havde også været spidskandidat til en stjerne, men med dem gik gisningerne på, om Kadeaus flytning fra Vesterbrogade til Wildersgade på Christianshavn havde betydet et afbræk i den stabilitet, som er et kardinalpunkt for Michelin. Forventningerne blev gjort til skamme, og Kadeau fik sin i særklasse velfortjente stjerne.

Desuden fik Retour en Bib Gourmand, der som bekendt indikerer, at her er et spisested, hvor pris og kvalitet hænger særligt godt sammen.

Det øvrige stjernebillede over København er uændret (dog er Nimb Louise lukket og stjernen dermed væk), og samlet set ser det således ud:

2 stjerner:

Noma

Geranium (NY)

1 stjerne:

Kadeau (NY)

Kong Hans

formel B

aoc

Grønbech & Churchill

Era Ora

Kiin Kiin

Relæ

Den Røde Cottage

Søllerød Kro

Kokkeriet

Bib Gourmand:

Retour (NY)

Marv & Ben

Orangeriet

Enomania

Mêlée

Søren K

Skovshoved

Famo

Frederiks Have

Kanalen

Kødbyens Fiskebar

L’Altro

Le Sommelier

Se også: Ny økologisk akvavit til påskebordet »

Bliv ven med gastro på facebook »