Dansk kvalitetsbagværk, der er værd at stå i kø for

SPonsoreret indhold

Dansk kvalitetsbagværk, der er værd at stå i kø for

Ved årets Gastro Awards nominerer vi igen noget af det bedste på det gastronomiske danmarkskort, og juryen har smagt sig gennem landet for at finde de aktører, steder og oplevelser, der excellerer inden for deres felt.

Offentliggjort

I kategorien Årets bageri har juryen udvalgt tre nominerede, der alle er kendetegnet ved, at turister kommer langvejsfra, og at lokale står i kø for at få fat i det kvalitetsbagværk, de hver dag langer over disken – fra kardemommesnurrer til surdejsbrød.

De nominerede i kategorien Årets bageri 2026 er: 

Kong Hans Bakery
Kong Hans Bakery producerer bagværk med udgangspunkt i klassisk fransk konditorhåndværk i kombination med en nordisk tilgang til sæson og råvarer. Bageriet har samme kompromisløse holdning til håndværk og kvalitet som Kong Hans Kælder, så du kan godt regne med, at du kan smage, at teknik, ingredienser og forståelse for smagssammensætninger går op i en højere enhed her.

Kong Hans Bakery, Øster Farimagsgade 18, 2100 København Ø

Foto: Kong Hans Bakery
Foto: Kong Hans Bakery

Københavns Bageri
Her tager de det velkendte alvorligt og giver det nyt liv. Klassikere som rosenbrød og linser bliver bagt med et skarpere blik for håndværk og råvarer, der i vid udstrækning kommer fra lokale producenter. Det smager både genkendeligt og mere præcist. Bageriet ligger i det relativt nye Carlsberg Byen, og det mærkes på kundeskaren, der er et mix af turister og lokale, der gerne kommer igen og igen.

Københavns Bageri, Flaskehalsen 22, 1799 København V

Foto: Anders Raun
Foto: Anders Raun

Juno The Bakery
Grundtanken på det familiedrevne bageri Juno er enkel: at bage det, de selv har lyst til at spise. Og med det udgangspunkt og deres sans for godt håndværk og gode råvarer har de både skabt, forfinet og genfortolket alskens bagværksklassikere. Råvarerne kommer fra lokale landmænd, hvor de fleste arbejder efter økologiske principper og tager hensyn til biodiversiteten – både når det kommer til gamle kornsorter og historiske æbletyper.

Juno The Bakery, Århusgade 48, 2100 København Ø

Foto: Juno The Bakery
Foto: Juno The Bakery

illy er hovedsponsor for Gastro Awards 2026

illy hylder kvalitet og professionalisme samt kærligheden til gastronomi og tanke på detaljen, der mærkes i alt fra råvarer til servering. På verdensplan arbejder virksomheden med at finde de bedste løsninger for at afbøde effekterne af klimaforandringerne og for at intensivere produktionen af bæredygtig kaffe. Det har betydet, at illy er certificeret af B Corp og dermed anerkendt for, at virksomheden er sit sociale og miljømæssige ansvar bevidst samt har modtaget en anerkendelse som en af ’Verdens mest etiske virksomheder’ i hele 11 år i træk. illy er hovedsponsor af Gastro Awards for andet år i træk.

Læs mere her.

illy er hovedsponsor for Gastro Awards 2026

 

Om Gastro Awards

Gastro Awards afholdes af magasinet Gastro (første gang i 2025) og er en prisuddeling, hvor vi fejrer noget af det bedste, den danske restaurationsbranche har at byde på og hylder både kulinariske talenter og store spise-oplevelser. I år finder vi vinderne i 14 kategorier, hvoraf tre af dem er nye: Årets overraskelse, Årets producent og Årets ærespris.

Årets ærespris uddeles til den aktør, der fortjener en anerkendelse fra hele branchen for lang og tro tjeneste med et altid højt niveau. Juryen udpeger vinderen, og kategorien er derfor uden nominerede.

Læs mere her.