DERFOR ER HAMBORG EN AF NORDEUROPAS MEST INTERESSANTE GOURMETDESTINATIONER
Det er efterhånden en del år siden, at Hamborg etablerede sig som en af Nordeuropas mest toneangivende destinationer for fine dining. Det har dog ikke gjort det mindre interessant at tale om byens restaurantscene – tværtimod.
Sponsoreret af :Sponsoreret af:Sponsoreret af :Hamburg Turist Board
Scenen er vokset frem over flere årtier, hvor nye, eksperimenterende køkkener har fundet plads side om side med byens mere klassiske restauranter. Byen rummer lige nu 16 Michelin-restauranter med i alt 22 stjerner.
Det bemærkelsesværdige ved Hamborg er dog ikke antallet af udmærkelser – selvom der er rigeligt af dem – men den måde, gastronomien er blevet en levende del af byens identitet.
Klassisk elegance møder moderne impulser
På en weekendtur til Hamborg kan man opleve, hvordan byens kulinariske scene frit bevæger sig mellem det traditionsbundne og det eksperimenterende.
Den ene aften kan du klæde dig på til en aften med hvide duge og sætte dig til bords på Restaurant Haerlin på Hotel Vier Jahreszeiten, hvor klassisk haute cuisine og udsigt til Außenalster-søen mødes. Den næste kan du tage til 100/200 Kitchen ved Elbbrücken, hvor rå industri-omgivelser danner rammen om et moderne og sæsonbaseret køkken.
De spændende kontraster fortsætter rundt i byen. ARC Restaurant i bydelen Eimsbüttel har netop fået sin første stjerne og er et eksempel på, hvordan innovative koncepter giver Hamborgs gastronomiske univers ny energi, mens de på restauranten Piment forener klassisk fransk køkkentradition med nordafrikanske referencer. Vidt forskellige restauranter, men med samme interesse for godt håndværk og råvarer.
Noget andet, der kendetegner Hamborgs madscene, er samarbejdet på tværs af restauranterne.
Byens kokke besøger hinandens restauranter, deler erfaringer og diskuterer råvarer og producenter. De indgår i et fagligt fællesskab, hvor samarbejdet betyder mere end konkurrencen.
Denne særlige ånd bliver hvert år i september synlig ved Hamburgs Sterne. Her samles byens Michelin-restauranter under ét tag, hvor de serverer signaturretter og udvalgte smagsoplevelser for arrangementets gæster. Gæsterne kan samtidig møde Hamborgs forskellige kokke og restauratører samlet ét sted.
Fine dining kan både opleves på prestigefyldte adresser og i de mere up-coming boligkvarterer, tæt på hverdagen. Samtidig spirer nye restauranter, pop-ups og gastronomiske koncepter hele tiden frem.
Hamborg byder med andre ord på noget, som kun de færreste gastronomiske storbyer lykkes med: en eksklusiv restaurantscene, der føles mangfoldig, levende og dybt forankret i byen selv.
Hamborgs gourmetscene
- Hamborg har 16 Michelin-restauranter med i alt 22 Michelin-stjerner.
- To restauranter har tre Michelin-stjerner: The Table af Kevin Fehling & Restaurant Haerlin på Hotel Vier Jahreszeiten
- To restauranter har to Michelin-stjerner: 100/200 Kitchen, & Lakeside
- Michelin Guiden anbefaler i alt 55 restauranter i Hamborg.
- Hver september samler arrangementet Hamburgs Sterne byens Michelin-restauranter og giver besøgende mulighed for at opleve nogle af byens førende kokke samlet ét sted.
Jeg synes, værnepligten rummer noget, som vi måske har glemt værdien af. Der bliver sagt, at militæret kan være ydmygende. Men det er jo til dels idéen. Man bliver ydmyget i en periode for at blive mindet om, at der findes noget, der er større end en selv. Det synes jeg faktisk ikke er en dårlig øvelse at gennemføre én gang i et helt liv.