”Smørbjerget. Jeg ser det efterhånden mange steder, både på spisesteder og til fødselsdage og andre arrangementer. Det bliver for vulgært, og folk pisker alt for meget af det, og så står der bare et kæmpe bjerg af smør tilbage.
Det har efterhånden også taget overhånd med burrata. Jeg elsker at spise burrata, men efter det er blevet en trend, skal der bare burrata på alting, og det er misforstået.”
”Min fætter Luca er italiener, og hans familie kommer fra den lillebitte by Fabro i Umbrien. En søndag om sommeren var vi på besøg hos Lucas anden fætter i deres gamle gård, hvor vi sad hele familien på deres store terrasse og spiste sammen.
Alle i familien havde været i gang hele dagen for at forberede måltidet. Der var frisklavet fettuccine med friske sommertrøfler fra Umbrien, som min onkel havde byttet sig til af en lokal trøffeljæger for nogle pølser, han producerer på gården. Total old school og købmandsagtigt.
At få noget mad, der var så tæt på jord til bord som overhovedet muligt, samtidig med at vi sad hele familien, sang sange ved bordet, drak gode vine, var en unik oplevelse, du aldrig ville kunne få på en restaurant. Trøflerne havde en ekstrem intensitet, der gjorde dem delikat på en ubeskrivelig måde.”
scroll-down
