Den sidste dag jeg frit og frejdigt kunne gå gennem Roms gader, var den 11. marts i år. Det var en onsdag, solen skinnede, og foråret var på vej. Det, der desværre også var på vej, var en corona-tsunami. Den var startet i det små og havde ganske langsomt vokset sig større og større.

Den dag var Rom allerede mere end halvtom, og på de to historiske cafeer Rosati og Bar Canova, der begge ligger ved Piazza del Popolo i byens hjerte, var der kun ganske få gæster at se. De sad udenfor i forårssolen og naturligvis i behørig afstand.