Er du til argentinsk steak, japansk kobekøb, dansk mørbrad eller australsk ribeye? Der findes et ocean af bøfrestauranter landet over, som tilbyder et væld af forskellige udskæringer, modninger og opdræt, og steakjunglen kan være svær at gennemskue.

Vi guider til 8 saftige bøffer, der er værd at sætte tænderne i.

Asador Argentinoasador_billede.jpgRestaurant Asador åbnede dørene for første gang i november 2007, som en lillebror til Restaurant Fuego. Her er atmosfæren afslappet og familievenlig, og i modsætning til Fuego, byder Asador ikke på fusionsmad, men derimod old school argentinsk madlavning med fokus på kød af højeste kvalitet. Der bliver kredset om enkelt mad og friske råvarer, som tilberedes af dygtige “asadores” –grillmasters – der arbejder efter originale argentinske opskrifter.

Restaurant Asador et ægte argentinsk madtempel, som er lokaliseret ved kanalen på Christianshavn i hjertet af København.

Fuego Argentine steak house
Fuego_billede.jpgArgentinske Restaurant Fuego åbnede i 2003 og er en fine-dining-restaurant beliggende på Holbergsgade i hjertet af København.

Hos Fuego er argentinsk madlavning i højsædet og de importerer kun det fineste argentinske kød og de bedste vine. Maden er en fusion af det argentinske og skandinaviske køkken, og menukortet byder på en række lækre og raffinerede argentinske klassikere med et moderne tvist.

Foruden den argentinske madoplevelse byder Fuego også på et afslappet loungemiljø og en cocktailbar.

Restaurant KöDKoed.jpgKöD er både navn og tema for i alt fire restauranter, der alle er centralt beliggende i Aarhus, København og Oslo. Menukortet er spækket med store bøffer af forskellige udskæringer fra nøje udvalgte opdrættere i Uruguay, USA, Australien og Danmark, og du kan finde alt fra en saftig, marmoreret Ribeye til en mager, men karakterfuld mørbrad.

Udover saftige bøffer, indeholder menuen også spændende forretter, sides og desserter.

Proteinerne kan skylles ned med et spændende udvalg af udsøgte vine fra hele verden eller en af de lækre cocktails, der shakes på stedet. 

NOSE2TAIL Meatpacker
NOSE2TAIL.jpgNOSE2TAIL Meatpacker ligger i en hyggelig kælder i Københavns Kødby, og har gjort det siden 2011. Her serveres et stort udvalg af steaks, som Chateau Briand af dansk økologisk oksemørbrad, Peppersteak med hjemmelavet pebersauce samt New York Strip.

Hos NOSE2TAIL er mantraet, at kødet skal komme fra glade dyr på græs, fordi det smager bedre, er mere mørt og giver langt bedre samvittighed.

Alle mandage kan du besøge NOSE2TAIL til den populære STEAK CLUB med frilands rump steak, fritter og sauce bearnaise ad libitum til 250 kr.

MEAT
Meat.jpgMEAT kalder sig eksperter i det gode kød. De har stor fokus på kødets opdræt og vælger kun de bedste udskæringer fra udsøgte kvægracer rundt om i verden.
Måltidet hos MEAT er bygget op omkring lækkert, veltilberedt kød, som altid bliver stegt på Webergrill.

Som noget særligt serverer de japansk kobekød i den bedste kvalitet (5+), der er en sand delikatesse. Derudover kan du finde deres finske kød fra Frygården på menukortet, som kommer fra kvæg, der dagligt spiser 500-600g chokolade.

Restaurant Retour
Retour.jpgHos Retour går kvalitet og velsmag hånd i hånd. Bearnaisekongen, Rasmus Oubæk, står bag Retour, som er beliggende på Vesterbro, København K og i Aarhus.

Her serveres klassisk fransk bistromad, hvor bøfferne er i højsædet. Udvalget lyder bl.a. på kornfodret ribeye fra Uruguay, Galisisk ’Txogitxu Premium’ udskæringer fra kvæg på 14 -20 år, håndlavede pommes frites og ikke mindst deres kendte bearnaise. Yderligere er der et væld af lækre forretter, sides og desserter at gå på opdagelse i.

A Hereford Beefstouw
aage.jpgHos A Hereford Beefstouw er hovedingrediensen saftigt og mørt oksekød, som er tilberedt på åben grill. De har fokus på opdræt, geografi og modning, som de har udviklet i over 45 år, så du kan have fokus på, hvordan bøffen skal grilles.

På menukortet kan du vælge imellem helstegt mørbrad, filet eller ribeye, som enten kommer fra kvæg, der er modnet på græs og derfor giver lysere kød med en renere smag eller rødt, kraftigere kød, som man forbinder med kornfodret oksekød.

Udskæringerne er ideelle til to personer og trancheres ved bordet. Hertil serveres kryddersmør og pommes frites eller forårets nye kartofler.