Manu Sareen er Danmarks ligestillings- og kirkeminister. Han er født i Indien og udgav i 2012 kogebogen ’Vores indiske køkken’ sammen med Divya Das.Få et indblik i hans forhold til mad, vin og kvinder...
”Jeg elsker at lave mad, men jeg brugte mere tid på det, inden jeg blev minister desværre. Men når der er ferier og weekender, prøver jeg at få ro til at lave mad. Det er fedt at komme i gang med de gamle retter og hygge sig med kyllingen. Jeg bruger det som et slags aftrædelsesrum, hvor jeg kommer væk fra politik. Det er afstressende. Jeg tror, at interessen kommer fra min mor, som nød at lave mad og var supergod til det. Jeg har en fascination af det, at du kan tage en kartoffel og få rigtig, rigtig mange forskellige ting ud af den, afhængig af hvordan du tilbereder den, skærer den til eller hvad du nu gør. Sådan har jeg det med mange ingredienser. Jeg er helt fortryllet af, hvor meget du kan bruge et æg til. Det er fuldstændigt overdrevet. Det eneste, jeg aldrig nogensinde har lavet, er sushi, da det er for besværligt med måtter og alle de ting. Så er det nemmere at købe frisk sushi. Ellers giver jeg mig i kast med stort set alt. Men jeg laver ikke så meget indisk mad, for jeg kan egentlig godt lide at have børnene med, når jeg laver mad. Og jeg prøver at lave mad, hvor børnene kan genkende sig selv i maden.”
”Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg er blevet mine yndlingskokke, efter de serverede det bedste måltid, jeg nogensinde har fået. Jeg var til julefrokost hos dem for to år siden. For det første fik vi sild, der var et helt fantastisk bid i. Og så fik vi alle de traditionelle ting, men lavet på deres måde. Til sidst kom de med en steg, som blev lagt på bordet. Jeg kiggede efter kniven, men der var ingen. Til gengæld lå der en ske. Oksekødet var så mørt, at man bare kunne tage med skeen. Det var sindssygt. Jeg har prøvet så mange gange at købe noget dyrt kød, stege det langsomt og alle mulige andre ting, men det er aldrig lykkedes at lave så mørt kød.”
”Jeg har været på rigtig mange restauranter i mit liv: Jeg har siddet på den vildeste restaurant i Thailand og fået et fantastisk måltid, så englene synger. Og siddet på en fuldstændig trashy restaurant i Brick Lane i London, hvor jeg har fået det lækreste indiske måltid, jeg nogensinde har fået. Men selskabet og atmosfæren er med til at gøre oplevelsen vildere og meget mere sanselig. Når det hele går op i en højere enhed, så er det bare godt. Sidste gang det gjorde det, var i lørdags, hvor jeg var nede på Mêlée på Frederiksberg. Det var et rigtig godt og dejligt måltid. Der var lidt øl og et fantastisk selskab. Så bliver det ikke bedre.”
”Jeg kan sagtens have overblik over flere retter på en gang og få det til at blive færdigt på samme tid. Jeg er helt klart en æstetiker, der roder helt vildt, og det irriterer min kone rigtig meget. Men løg og gulerødder må gerne blive skåret ud på en ordentlig måde. Det stresser mig lidt, at man ikke behandler maden ordentligt, men bare smider den ned i gryden. Jeg kan slet ikke have det. Jeg fandt meget tidligt ud af, at jeg kunne bruge maden til at imponere med og score kvinder. Det gav helt klart et skub i den rigtige retning. Der var ikke mange af mine venner, der var gode til at lave mad, så der havde jeg et fortrin. Så inviterede jeg pigerne hjem til mig, hvor jeg stod og lavede mad, og de drak rødvin. Det var superfedt. Efter jeg har fået mine tre børn har det været vigtigt for mig at lave mad til dem. Det var min måde at hjælpe dem i gang med at få et ordentligt liv på og blive sunde og raske. Og give dem en interesse for at lave og smage mad.”
”Hvis jeg er ude at spise, og jeg opdager en ret, så kan jeg sagtens prøve at lave det samme derhjemme. Og så henter jeg inspiration fra blade og bøger. Jeg elsker at se madprogrammer! Min datter interesserer sig også for mad, og så sidder vi og ser BBC Food og henter inspiration: ’Gud, det var da en fed idé. Det kan man sagtens gøre.’ Og så kan man give det sit personlige tvist.”
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.