Pitstop: Sant’Eustachio Il Caffè
Foto: Søren Gammelmark

Pitstop: Sant’Eustachio Il Caffè

Sant’Eustachio Il Caffè i Rom besøges af turister fra hele verden, men det er først og fremmest et vandingssted for kaffetørstende romere, fra morgen til sen nat, hver dag året rundt. Jesper Uhrup Jensen lagde vejen forbi det romerske kaffetempel.

Trofaste læsere vil vide, at vi ofte har anført, at en markant forskel på dansk og eksempelvis italiensk kaffekultur er, at det i Italien ikke på samme måde som i Danmark er en begivenhed at bestille og få serveret en kop kaffe. I Italien går det hurtigt, koster ikke det store, man dvæler ikke over koppen i evigheder, og der er ikke den samme baristahype over det. Kaffen er en integreret del af den italienske kultur, det er ikke noget, man tager på og pynter sig med.

TILBUD: 4 numre af gastro + Proptrækker & oplukker fra Laguiole

Men tag ikke fejl, for det betyder ikke, at kaffe er noget, man ikke går specielt meget op i – kaffe er noget, man går ekstremt meget op i. Man kan sagtens få dårlig kaffe i Rom, men chancen for at få en god kop på byens utallige (og utallige er en underdrivelse!) barer og cafeer er stadig langt større, og nogle steder skiller sig markant ud. Et af dem skiller sig i særklasse ud, Sant’Eustachio Il Caffè.

Et hul i væggen for kaffetørstige night hawks Sant’Eustachio lukker tidligst kl. 01.00, året rundt – på hverdage! Lørdag først 02.00!

Uudslukkelig kaffetørst

To cafeer i Rom nævnes i flæng som værende dér, hvor man får serveret den bedste kaffe i byen – La Tazza d’Oro og Sant’Eustachio Il Caffè. De ligger i fugleflugtslinje godt 200 meter fra hinanden, på hver deres side af Pantheon, oldtidstemplet, der blev konverteret til en kristen kirken og derfor stadig står den dag i dag, et unikt 2.000 år gammelt bygningsværk – en breathtaking turistattraktion.

I diverse turistguides kan man ofte se Sant’Eustachio og La Tazza d’Oro blive beskrevet som konkurrerende steder – hvem serverer byens bedste kaffe? Reelt er der dog ikke nogen egentlig konkurrence kørende, de to steder har i god ro og orden været på banen siden henholdsvis 1938 og 1946 – begge er berømmet langt ud over Italiens grænser for at servere sublim kaffe. Hvem af de to, der tiltrækker flest turister, er tilsvarende svært at afgøre – turisterne flokkes – men ingen af de to kaffetempler gør sig specielt til for turisterne (om end der unægtelig er tænkt i kaffesouvenirs) og har som sin primære mission at slukke den uudslukkelige romerske kaffetørst.

Kaffebønderne er altovervejende fra økologiske og/eller fair traideproducenter.

Sant’Eustachio har åben hver dag, fra kl. 8.30 til 01.00 om natten (kl. 01.30 fredag og kl. 02.00 om lørdagen), og få steder lever i den grad op til betegnelsen ’pitstop’ som Sant’Eustachio, fra morgen til sen aften entrerer romerne det lille lokale, betaler ved kassen til højre for så at gå over til den lange zinkdisk til venstre og bestille kaffen, drikke den og gå igen.
__________

Fortsætter på næste side...Rykind i bølger

Stedet bliver i dagtimerne især frekventeret af i særklasse velklædte politikere og højtstående embedsmænd (og deres chauffører og sikkerhedsvagter) fra det nærliggende Palazzo Madama, der huser det italienske senat. Der bliver ikke dvælet i længere tid. Der er dog et par borde udenfor, som især turisterne er glade for. I løbet af dagen er der skiftevis tomt eller blot et par kunder og så stuvende fyldt med jævne mellemrum. Samme mønster gentager sig om aftenen, hvor turiststrømmen dør ud, og da er Sant’Eustachio næsten udelukkende romernes. Det kan særligt anbefales at lægge vejen forbi sent fredag og lørdag, hvor kærester, vennepar og større selskaber lægger vejen forbi på vej hjem fra en middag eller en aften i byen. Man kan finde cafeen tom ved 01-tiden og tænke, at nu nærmer lukketid sig, og i næste minut har et højttalende og gestikulerende selskab så indtaget Sant’Eustachio med deres bestillinger på cinque café, un corretto, tre amari …

Kaffesouvenirs – mokkakander, likører, kaffe etc.

Kaffe ’to-stå’, ikke to go! Om aftenen fyldes cafeen i ryk.

Som på enhver anden italiensk café/bar betaler man, før man går til disken og afgiver sin bestilling.

VIP

Der er et vist hemmelighedskræmmeri omkring, hvordan cafeens baristas helt præcis laver kaffen – de nærmest gemmer sig lidt bag de store maskiner, men det er ikke nogen hemmelighed, at stedets ejere, brødrene Ricci, er nidkære kaffeentusiaster, der opkøber mestendels økologiske og fair trade-bønner direkte fra små producenter i især Etiopien og Sydamerika. Der ristes kaffe i baglokalet flere gange om ugen, og det er ikke kun turister, der også lige snupper en pose bønner med hjem. Kaffen på Sant’Eustachio tilsættes sukker som udgangspunkt, så et skilt ved disken minder om, at man skal gøre opmærksom på, hvis man vil have kaffen usødet – senza zucchero, uden sukker.

Italienske restauranter, cafeer og barer elsker at blære sig med kendte gæster og pynter gerne væggene med foto af diverse VIP’er, især skuespillere og sportsstjerner. På Sant’Eustachio er en af de kendte kunder en politiker – et folkefærd, der ellers ikke rangerer højt i Italien. Det er dog ikke en italiensk politiker, men USA’s tidligere og legendariske udenrigsminister Henry Kissinger, der fik sig en kop damn good coffee.

Sant’Eustachio Il Caffè
Piazza Sant’Eustachio 82

www.santeeustachioilcaffe.it
__________

SE OGSÅ: Pitstop: Dry Martini Bar
SE OGSÅ: Guide: De bedste barer og cafeer i Milano

Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Artikler og Mad