Som efternavnet indikerer, er der latinsk blod i årene, konkret El Salvador og Bolivia, og restaurantens fokus er da også det sydamerikanske køkken eller, undskyld, rettere de sydamerikanske køkkener med indslag fra Peru, Mexico, Brasilien, Ecuador og Chile mm., men med mindre man er rabiat nationalist på de landes vegne, kan opsamlingen lyde: et sydamerikansk kombinationskøkken, peppet op med nynordiske indslag.

Krydderier og cocktails

Der er gang i de sydamerikanske rytmer i højtaleren, og jeg fik plads en stille aften ved bardisken, hvor små kakler med inkainspireret design danner bord for en række herligt intenst smagende og blidt krydrede og grundlæggende veltilsmagte småretter.

Det står allerede klart ved første servering, at man ikke er bundet dogmer her, og Kim Jeppesens kendte velgennemtænkte og veludførte hapserretter præger menuen. Udgangspunktet er de cirkelrunde hvede- eller majsmelsbaserede tacos, der enten kan håndteres med én hånd som en hotdog eller spises pænt med kniv og gaffel.

Tacos kan tages som en hel menu, hvor køkkenet bestemmer, eller der kan plukkes i de forskellige udgaver. Jeg er specielt glad for de ristede versioner med sprødhed, tostadas, men Menéndez serverer også ceviche, chicharones og leche de tigre – med mindre kortet har ændret sig i mellemtiden.

Vinen spiller andenviolin til fordel for cocktails, jeg ledte desværre forgæves efter tysk vin med restsukker eller gewurztraminer, som andre krydrede trendy køkkener formår at sætte til retterne, men i baren mikses generelt ret sødlige cocktails, der faktisk passer overraskende godt til retterne.

menendez3.jpg

Nynordisk på sydamerikansk

Jeg tog tostada med krabbekløer og krydret mayonnaise, gjort geometriske og halvkugleformede af en ordentlig dynge fintrevet Vesterhavsost. Krabbekløernes sarte sødme blev smukt forstærket af den salte og umamiprægede ost, og kombinationen af en grundlæggende nydansk ret med sprød taco virkede fint.

Dernæst snuppede jeg ceviche på laks med mangobaseret leche de tigre og enorme sprødristede majs af den slags, der går under betegnelsen chulpe. Stykker af sprødmøre bladselleri og den sursøde tigermælk med tydelig smag af mango og koriander pakkede den fede laks fornemt ind. Retten skifter fiskeart alt efter tilgængelighed, og personligt ville jeg have foretrukket den med hvid vesterhavsfisk, men rettens helt unikke frugtige, syrlige, antydet stærke og søde udtryk ramte mit lystcenter i bullseye.

Så kom to lækkerier, tostada med ristet kulmule, mediumstærk, men tydelig tomatillo-smagende salsa verde, chilimayonnaise og ikke mindst blidt syltede rødløg på toppen. Menéndez serverer fornuftigt de stærkere chilipuréer ved siden af, så man selv kan styre styrken – jeg bliver ikke selv forskrækket over brand i tungen og kunne godt have tænkt mig at se køkkenets egen tilsmagning eller leg med balancen.

Jeg fik både hjemmelavede flæskesvær, de kaldes chicharones, med fremragende rød tomatbaseret salsa og taco med svampe og smeltet ostesauce samt ikke mindst stegt andebryst med hvide asparges og frugtig sauce.

Menéndez leger med de sydamerikanske råvarer og fører dem ind i dansk nynordisk socialdining univers, der giver god mening.

I baren stod en chilensk studerende fra Aalborg Universitet, der ikke var tjeneruddannet, men til gengæld brændte for maden, for cocktails og havde fattet, at det at servere handler om at skabe stemning, gøre gæsten afslappet og indgå i dialog på ’niveau’.

Det slog mig, at tjenerfagets problemer med rekruttering og vi restaurantgæsters alt for hyppige irritation over serviceringen er lige så meget en mental ting. Tjeneren her var koncentreret, vidende om køkkenets stil og retternes indhold og var især en dygtig cocktailmikser med ydmyghed. Derfor gik den aften op i en højere enhed, selvom jeg var alene, og sommeraftenen truede med tordenskyer i horisonten.

Menéndez kan varmt anbefales for både hurtige bidder med håndkraft og længere sidde-ned-forløb med det fulde krydrede udtræk.

Restaurant Menéndez
Ved Stranden 7
9000 Aalborg
menendez.dk