Et af Restaurationens kendetegn siden starten for 20 år siden har været den faste menu – fem retter, take it or leave it. Det var ikke særlig almindeligt i 1991, hvor der i øvrigt var meget langt mellem topstederne i København.
Fra og med næste uge bliver det imidlertid anderledes, idet Bo og Lisbeth Jacobsen ændrer konceptet, således at det bliver muligt at vælge a la carte. Menuerne forsvinder dog ikke – tværtimod udvides repertoiret, så man nu kan vælge mellem menuer på fire til otte retter.
Restaurationen var foregangsmand, hvad vinmenuer angår – og disse vinmenuer består, mens man tillige kan vælge fra vinkortet, hvad man i øvrigt altid har kunnet. Man er aldrig gået sulten fra Restaurationen – ”Gæsterne skal køres over,” som Bo Jacobsen har udtrykt det. Nu kan man så altså slippe med en mindre påkørsel!
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.