For nogle er julesnapsen uundværlig, for andre er den et ufrivilligt onde, der skal overstås så hurtigt som muligt – helst i én mundfuld og med en solid julepind i øret som eneste formål.

Men faktisk er det en skam, for snapsen kan tilføre meget mere til julebordet end skæve grimasser og væmmelige, brændende fornemmelser i halsen. Går du efter kvalitet og spændende råvaresammensætninger, kan snaps smage intet mindre end eminent og fungere som friskt og tiltrængt modspil til den fede julemenu.

Vi guider her til 4 lækre varianter, der bestemt er værd at nippe til frem for at sluge i ét hug.

Frugtig limited edition fra Snaps Bornholmsnapsbornholm_abrikos_euroman.jpgSnaps Bornholm er et nyere, eksklusivt og økologisk snapsebrand. Efter at have etableret sig på det danske marked lancerer de nu den fjerde Limited Edition-snaps i rækken. Denne gang med Abrikos.

Abrikossnapsen er gylden som efterårets blade og smager sødmefuldt med et strejf af syre – nøjagtig som når du sætter tænderne i en frisk abrikos. ‘Abrikos’ er en fremragende følgesvend til blandt andet hønsemaden, tapas og ost, og som alle Snaps Bornholms flasker bliver den kun bedre med årene.

VI.ER AKVAVIT – moderne take på den klassiske akvavitVi_er_vi.jpgPå trods af deres kun tre år på bagen, har akvavitterne fra VI.ER AKVAVIT allerede høstet international anerkendelse. Senest med henholdsvis en guldmedalje og en sølvmedalje ved en af verdens førende spiritus konkurrencer, International Spirits Challenge 2019.

VI.ER AKVAVIT har en mission om at gøre akvavit cool igen med udgangspunkt i de klassiske nordiske dyder som håndværk, naturlighed og kvalitet og en moderne og innovativ tilgang til måden, vi tænker og nyder akvavit på.

Hvad enten du nyder din akvavit ved frokostbordet, efter måltidet som en avec eller som del af en cocktail, tilbyder VI.ER AKVAVIT unikke nordiske sanseoplevelser.

Akvavitrevolutionen er skudt i gang med tre forskellige akvavitter, DANMARK, GREEN MIDSUMMER og NORDIC HYGGE.

Den søde: Julesnaps med appelsin og kanelHrSkov_Julesnaps-til-Euromann.jpg Julesnapsen fra Hr Skov er den perfekte snaps til begynderen eller som avec til kaffen. Den får sin søde smag fra appelsinskal som bages for at fremhæve de søde citrusnoter, appelsinerne håndskrælles og lagres med kanel og stjerneanis.

Hr. Skov har yderligere 6 snapse på urter og bær som håndplukket i den Vestjyske natur ved Nationalpark Vadehavet. Hr. Skov har også et udvalg af håndlavede specialiteter som alle produceres på egen lille madværksted lige ved siden af Blåvand.

Hr. Skov er dansk håndværk når det er bedst. Hr. Skov har 120 forhandlere i Danmark se www.hrskov.dk

Smag på Thys nationalparkthya_mg_7743-edit.jpgTHYA er en lille, familieejet virksomhed beliggende i Hanstholm – på grænsen til Nationalpark Thy.

Vi er stolte af vores rødder i Thy, og da området samtidig er det bærende fundament for vores forretningskoncept, har vi valgt at navngive vores lille familievirksomhed efter den latinske betegnelse for Thy: THYA.

Med udgangspunkt i kærligheden til Thy har THYA udviklet ’Klithede’-snapsen sammen med Peter Klemensen, tidligere brygger og direktør for Thisted Bryghus. Snapsen har fine smagsnoter fra Nationalpark Thys bær og urter og er et perfekt match til det nye nordiske køkken. Den let syrlige havtorn og porsen, der er anvendt i ’Klithede’, er plukket i nationalparkens uspolerede klitlandskab.