True Detective sæson 3
Mahershala Ali er et fund af en skuespiller, og han fylder hver scene med sin nærmest magnetiske karisma i True Detective.

De bedste serier i 2019 – indtil nu

Her er vores liste over de bedste serier, du kan streame lige nu på de store sites som Netflix, DR, HBO og Viaplay. Listen bliver løbende opdateret.

Vi lever I en velsignet tv-alder, hvor de store streamingsites pumper millarder af kroner i at lave originalt indhold for at kapre os seeres flygtige opmærksomhed. Og året er kommet fint fra start. Der er comeback til tidligere stærke serier som True Detective, og spændende nykommere som Russian Doll, hvor hovedkarakteren dør igen og igen.

Her kan du se vores foreløbige liste, som vi opdaterer mindst én gang om måneden.

Black Earth Rising

Denne serie fortjener en ekstra stjene fra start ved at tage et så tungt og svært emne som folkemordet i Rwanda til behandling. Blandt Marvel-helte og oprydningsflip skiller den sig ud i Netflix’ udvalg, men den behøver nu ikke positiv særbehandling. Den er elementært spændende, og den formår at formidle de frygtelige begivenheder på en måde, så man bliver klogere på storpolitik og de frygtelige sider af den menneskelige natur.

Hovedrollen spilles af Michaela Coel, der for alvor slog igennem i den sjove britiske serie, Chewing Gum. Hendes komiske talent får faktisk også lov til udfolde sig flere steder i ’Black Earth Rising’, og hun er i det hele taget et virkelig lovende navn på vej. Som en af de få overlevende bliver hendes karakter reddet og adopteret af anklageren ved Krigsforbryderdomstolen i Haag, og hun kommer selv til at gøre karriere ved selv samme det.

Her skal hun finde svar på, hvordan det kunne lade sig gøre at dræbe op mod en million mennesker med macheter på lidt mere end tre måneder, hvilket fører hende til bund og top i Europa. John Goodman er også med og er som altid fremragende.

Se den på Netflix

High Maintenance sæson 3

Noget af det bedste ved tv-seriens gyldne periode er, at vi har fået lov til at se en helt masse nye karakterer, som der ellers aldrig var plads til på prime time. De skøre, sjove og skæve. Det er især sidstnævnte gruppe, der er omdrejningspunktet i denne lille fine serie, hvor man følger hash-cykelbuddet, der kører rundt til klienterne med sit stof.

Han er bindeleddet mellem de mange små historier om kundernes helt almindelige liv, og det er både fint og rørende fortalt. Det er ikke en lovprisning af hash. Det er blot anledningen til at fortælle om disse mange skæbner, der vikler sig ind og ud af hinandens liv i den moderne metropol.

Se den på HBO

After Life

Depression er svært at skildre. Og det er uhyre svært at skildre sjovt. Lidelsen er som bekendt ofte kendetegnet ved passivitet, indelukkethed og tristhed, og det er der som regel ikke meget drama i. Men det lykkes faktisk glimrende i Ricky Gervais nyeste komedie, hvor han endnu engang vender tilbage til de grå engelske rækkehuse, hvor humoren og livet sker med små armbevægelser.

Siden ’The Office’, der er en ubestridt genistreg, har Ricky Gervais på serieplan har flere sympatiske indløb som fx Derek og Extras, uden dog helt at finde melodien fra fortiden. Men After Life er klart det tætteste, vi kommer på en rigtig efterfølger. Den er dejlig politisk ukorrekt, og så er den faktisk sjov.
Ricky Gervais skriver nok ikke nye dybder til emnet depression, men han letter lidt på de tunge skyer på sin helt egen facon.

Se den på Netflix

Russian Doll

Du kender formentlig den fremragende ’Groundhog Day’ (En ny dag truer), hvor Bill Murray konstant vågner op til den samme elendige dag. Det er en så elegant og sjov film, at det kræver mod at forsøge at nærme sig det koncept.

Det er ikke desto mindre stort set det samme plot i den nye Netflix-serie ’Russian Doll’. Men den har en mere mørk tilgang og humor, og der er samtidigt flere twists undervejs, der gør, at den ikke bare kan afskrives som en billig kopi.

Udgangspunktet er en fødselsdagsfest for Nadia spillet af Natasha Lyonne (kendt fra Orange Is the New Black). I løbet af eller lige efter denne fest bliver Nadia dræbt igen og igen. Hun falder ned af trappen, bliver kørt over og kvæles i et kyllingeben.

Ved en tilfældighed, da hun er ved at dø i en faldende elevator, finder hun af, at hun ikke er den eneste, der befinder sig et limbo. Og det er her serien virkelig finder sin egen form. For pludselig bliver det en fælles jagt på sandheden mellem to meget forskellige mennesker, og den veksler fint mellem det dystre og det sjove.

Se den på Netflix

True Detective sæson 3

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke har set de første sæsoner af True Detective (en fejl, jeg ved det godt). Men nu har jeg givet den chancen fra denne nye tredje sæson, og nu forstår jeg hypen. Det, at jeg ikke har set de foregående, kan nogle gange være en ulempe, men den lever i hvert fald fint i sin egen form.

Mahershala Ali er et fund af en skuespiller, og han fylder hver scene med sin nærmest magnetiske karisma. I det hele taget er castet fremragende.

Man skipper elegant mellem tre forskellige tidsperioder med Mahershala Ali og mordmysteriet som omdrejningspunkt, hvilket ekstra raffineres af, at den gamle udgave af Mahershala har hukommelsesproblemer, og derfor har en tendens til at blande fortid og nutid.

Vi er i USA’s forsømte del, hvor den almindelige amerikaner har begrænset ressourcer og mudrede fremtidsudsigter. Der ulmer en konstant stemning af ubehag, som jeg kan forstå fra andre af seriens fans, er seriens varemærke, og det er med en bævende følelse, at sagens om to forsvundne børns skæbne rulles ud i al sin forfærdelighed.

Efter en, efter sigende, svag anden sæson har denne tredje udgave formentlig været make-it-or-break-it, og den test klarer den fremragende. Jeg synes i hvert fald, den er fortræffelig, og jeg vil snart kaste mig over fortidens sæsoner (og uhyrligheder).

Se den på HBO

Yes no maybe sæson 2

Det er altid dejligt at kunne tilføje en dansk serie til listen. Og hvilken en. ’Yes no maybe’ er godt nok i sin anden sæson, men den er så vellykket, at den alligevel må siges at være en af årets positive overraskelser allerede.

Serien bygger på instruktør Mads Rosenkrantz Grages egne erfaringer, som han tidligere har fortalt i interviews. Mere end 250 Tinder-dates har han været på, hvilket er med til at øge troværdigheden omkring hele baggrunden for de ofte vilde og uforudsigelige dates, som serien handler om.

I den første sæson var hvert afsnit en ofte ekstremt akavet date, hvor man fulgte hovedpersonen Mads swiper rundt i det københavnske kødmarked. Det kom der en rimeligt underholdende første sæson ud af uden dog helt at overbevise. Men i anden sæson er der kommet et gennemgående plot gennem det hele, mens de enkelte situationer og replikker også er blevet skarpere og sjovere.

’Yes No Maybe’ er et generationsportræt, som nogle gange snubler i sin iver for at vise, at den er netop det, men det hele bliver opvejet at et ægte fortællertalent og et fremragende blik for det latterlige og lattervækkende i Mads’ sengekantseventyr. Fremragende. Og godt for dansk tv, at vi får nogle nye lysende talenter.

Se den på DR

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier, Streaming, Netflix, HBO og Danske serier